Ali smed sin OL-medalje i floden og nægtede at drage i krig: Da han kom ud af eksil, var han blevet et ikon

Muhammad Ali blev frataget sit VM-bælte og idømt fængselsstraf, da han ikke ville kæmpe i Vietnamkrigen. I denne uge er det 50 år siden, han gjorde comeback i bokseringen.

Muhammad Ali ofrede alt, da han nægtede at træde ind i den amerikanske hær. Grafik: Maria Eriksen Volthers (Foto: Action Images/Reuters og Granger/Shutterstock)

"Cassius Clay. Hæren."

En uniformeret mand brøler ud i rummet på tredje sal af en militærbygning i byen Houston i det sydlige USA.

Foran ham står 29 ganske almindelige og anonyme unge amerikanske mænd og så en enkelt 25-årig gut, der er lidt ud over det sædvanlige.

Det er ham, som løjtnanten i den amerikanske hær råber til.

- Cassius Clay! Træd venligst et skridt frem og bliv optaget i den amerikanske hær.

Skuldrene dirrer på den høje og muskuløse unge mand, der er blot et enkelt skridt fremad fra at træde ind i klodens stærkeste militær, som på dette tidspunkt er involveret i en blodig krig i Vietnam.

Løjtnanten forsøger også en tredje gang, men den 25-årige mand rører sig ikke ud af flækken.

  • Muhammad Ali ankommer til militærbygningen i Houston, Texas d. 28. april 1967. (Foto: Ferd Kaufman)
  • Muhammad Ali bliver ført ud af bygningen efter at have nægtet at træde ind i den amerikanske hær. (Foto: Uncredited)
1 / 2

På mandens fødselsattest står der Cassius Clay, men efter han er konverteret til islam, så foretrækker han at blive kaldt Muhammad Ali.

Han er sværvægtsverdensmester i boksning, et af verdens største sportsnavne og har aldrig tabt en kamp i sin karriere.

Før nu.

For da Ali få timer senere kommer tilbage på sit hotel, hører han i radioen, at hans bokselicens og begge hans VM-bælter er blevet pillet fra ham. Senere bliver han idømt fem års fængsel for at nægte at træde ind i hæren.

- Da jeg satte mig i flyet væk fra Houston, fløj jeg direkte ind i et eksil, der åd det, som bokseeksperterne kalder 'de bedste år i en boksers liv', husker han i sin selvbiografi "The Greatest".

Da Muhammad Ali stod op om morgenen d. 28. april 1967 var han verdens bedste bokser. Da han gik i seng var hans karriere slut.

En 18-årig Cassius Clay øverst på skamlen ved OL i Rom 1960. (Foto: MINI WOLFF © Scanpix)

Det var ellers en glorværdig boksekarriere, som knægten fra byen Louisville i den gamle sydstat Kentucky havde skabt sig op igennem 1960'erne.

Efter en guldmedalje ved OL i Rom 1960 blev Cassius Clay, som han hed dengang, professionel som bare 18-årig og boksede sig på kun fire år til en VM-kamp mod superstjernen Sonny Liston.

"Float like a butterfly, sting like a bee". I videoen kan du se Clays ikoniske taktik, inden VM-kampen mod Liston:

Clay gik ind til kampen som kæmpe underdog og hos bookmakerne fik man pengene syv gange igen, hvis det 22-årige talent skulle have held med at slå sin 12 år ældre modstander.

Men Clay vandt kampen på teknisk knockout og kunne kalde sig sværvægtsverdensmester, selvom han kun lige havde rundet de 22 år.

Se Ali overraske bokseverdenen med sejren over Liston:

Kort efter konverterede Clay til islam og skiftede sit navn til Muhammad Ali.

De følgende tre år forsvarede Ali sit VM-bælte ni gange, men på samme tid kæmpede han også en hård kamp uden for ringen mod den amerikanske hær.

I 1964 var Ali blevet erklæret uegnet til tjeneste i Hæren, fordi han var ordblind og derfor havde dumpet en test.

Men i 1966 begyndte USA at mangle soldater til deres krig i Vietnam. Derfor sænkede de kravene til deres soldater.

Det betød, at Ali nu var egnet til tjeneste i det amerikanske militær, og han brød han sig bestemt ikke om udsigten til at skulle kæmpe for USA i Vietnam.

- Hvorfor skulle de bede mig om at tage en uniform på og rejse titusindvis af kilometer for at smide bomber og beskyde de brune folk i Vietnam, når de såkaldte negroer (nedsættende ord for sorte mennesker, red.) i Louisville (Alis hjemby, red.) bliver behandlet som hunde og nægtet basale menneskerettigheder, sagde han dengang.

Muhammad Ali var åbenmundet om sin modstand mod at træde ind i det amerikanske militær. (Foto: Charles Harrity)

Racismen i hjembyen Louisville havde Ali blandt andet oplevet, da han stolt vendte hjem fra OL i Rom 1960 med sin nye, skinnende guldmedalje og gik ind på en af de restauranter, der normalt nægtede at servere mad for sorte mennesker.

- Jeg tænkte, jeg ville udstille dem, så jeg satte mig ved et bord og bestilte to cheeseburgere. Den olympiske mester med sin guldmedalje om halsen. De sagde, 'vi betjener ikke niggers' og smed mig ud. Så jeg gik ned og smed min guldmedalje i floden, erindrer Muhammad Ali i sin selvbiografi.

Så da Muhammad Ali i 1967 officielt blev indkaldt til den amerikanske hær for at gøre tjeneste i Vietnamkrigen, nægtede han altså at tage skridtet fremad, da løjtnanten råbte hans navn op i Houston.

Udover at blive frataget sine verdensmesterskaber og udelukket fra at bokse, blev Ali desuden idømt fem års fængsel for at nægte at træde ind i hæren og kæmpe for USA i Vietnamkrigen.

- Jeg har ikke noget problem med Vietcong (USA's fjende i Vietnamkrigen, red.). De har aldrig kaldt mig for en nigger, lød hans berømte ord dengang, der satte ord på mange sorte amerikaneres frustrationer.

  • Muhammad Ali meddeler på en pressekonference, at han nægter at træde ind i det amerikanske militær. (Foto: - © AFP or licensors)
  • Muhammad Ali med sine tilhængere i 1967. (Foto: Granger/Shutterstock)
  • Muhammad Ali ankommer til det lokale militærkontor i Louisville for at appellere sin nye status som 'egnet til at træde ind i det amerikanske militær'. (Foto: GS)
1 / 3

På det tidspunkt udgjorde sorte 12 procent af den amerikanske befolkning, men i tabstallene fra Vietnam fyldte de en fjerdedel.

- Sorte mænd tog over for at kæmpe, men da de kom hjem, kunne de ikke engang få serveret en hamburger, har Muhammad Ali senere sagt i et interview med Oprah Winfrey.

Ali ankede sin straf, men han blev hurtigt lagt for had af store dele af USA's befolkning for at nægte at hjælpe lande i Vietnamkrigen.

- Jeg håber, du rådner op i fængslet. Jeg håber, de smider nøglen væk, råbte en kvinde for eksempel efter Ali i Houston. Kvindens søn var soldat i Vietnam.

Ali fik lov til at blive på fri fod, mens ankesagen kørte, og fra sit eksil kæmpede han sammen med sine advokater for at få dommen omstødt.

Muhammad Ali fik støtte fra Martin Luther King Jr. i sin kamp mod det amerikanske militær. (Foto: Uncredited)

Som årene gik begyndte den amerikanske folkestemning at vende sig mod Vietnamkrigen.

Ali blev et symbol på modstanden og dukkede op og holdte taler på flere amerikanske universiteter.

- Det er blevet sagt, at jeg har to muligheder. Fængsel eller militæret. Men der er et alternativ, og det alternativ er retfærdighed. Og hvis retfærdigheden sker fyldest, vil jeg hverken skulle i fængsel eller militæret, sagde Ali under en af talerne til de jublende studerende.

Muhammad Ali holder tale på California State College i februar 1968. (Foto: George Brich)

Og i 1970 - for præcis 50 år siden i denne uge - fik Ali den første del af sin retfærdighed, da han igen fik lov til at træde ind i bokseringen. Han havde mistet næsten fire af sine bedste år som bokser for at stå ved sine principper.

Alis comeback-kamp mod Jerry Quarry i slutningen af oktober 1970 gav ham en sikker sejr, og året efter fik han en endnu vigtigere triumf, da USA's højesteret overraskende omstødte hans fængelsdom og frikendte Muhammad Ali for alle anklager.

Muhammad Ali blev et verdensomspændende ikon, og hans kampe slog alle seertalsrekorder, da de blev vist i tv op gennem 1970'erne.

Således sad over en 1 milliard mennesker - en fjerdedel af verdens befolkning dengang - og kiggede med i 1974, da Ali generopbrede VM-titlen fire år efter sit comeback.

Se Muhammad Ali knockoute George Foreman her:

Her slog han nemlig overraskende George Foreman i en legendarisk kamp, der blev bokset i det afrikanske land Zaire og døbt 'Rumble in the Jungle'.

Ali var verdensmester de næste fire år, indtil han som 36-årig tabte sine VM-bælter til Leon Spinks i 1978.

Muhammad Ali lagde boksehandskerne på hylden i 1981 efter en karriere, der havde gjort ham til historiens største bokser, men som også havde tæret hårdt på den nu 39-årige bokselegende.

Ali og skuespilleren Michael J. Fox led begge af Parkinsons sygdom og gik sammen om at hjælpe folk med sygdommen. (Foto: WILLIAM PHILPOTT)

Tre år efter sit stop blev han diagnosticeret med Parkinsons sygdom, der kan kobles til de over 200.000 gange, Ali blev slået i løbet af sin boksekarriere.

Ali fortsatte dog med at optræde offentligt, og i 1996 sendte han kuldegysning og måske nogle tårer ned ad kinderne på de 3,5 milliarder seere, da han med rystende hænder tændte den olympiske flamme under åbningsceremonien ved OL i Atlanta 1996.

Muhammad Ali døde som følge af sin Parkinsons sygdom i 2015.

Han er bredt anerkendt som den største atlet nogensinde og besidder en ikonstatus, der for alvor tog fart, da han nægtede at tage et skridt fremad den aprildag i 1967.

Kilder:

"Vietcong har aldrig kaldt mig nigger" af Niels Bjerre-Poulsen

"The Greatest: My Own Story"af Muhammad Ali og Richard Durham

"Hell No, We Won't Go! Resisting the Draft During the Vietnam War" af Sherry Gershon Gottlieb

Facebook
Twitter