Dansk verdensmester: Sarah Mahfoud udbokser argentiner

Mahfoud vinder over argentiner og tilkæmper sig IBF-bæltet.

Sarah Mahfoud kæmpede om IBF's VM-titel i fjervægt mod den regerende argentinske verdensmester Brenda Karen Carabajal i Frederiksberg Hallerne lørdag aften. (Foto: THOMAS SJØRUP © Scanpix)

Den danske fjervægter Sarah Mahfoud kan krone sin ubesejrede professionelle karriere med et verdensmesterskab.

Den danske bokser udboksede lørdag aften argentineren Brenda Karen Carabajal i titelkamp i Frederiksberg Hallerne.

Mahfoud tilkæmpede sig dermed IBF-bæltet i kampen om bokseforbundets interrim-titel.

- Det var en fantastisk fed stemning i hallen, og det gik godt. Jeg er verdensmester, sagde Sarah Mahfoud efter kampen til B.T.

  • Sarah Mahfoud (th.) mod den regerende argentinske verdensmester Brenda Karen Carabajal (tv.) i Frederiksberg Hallerne i aftes. (Foto: THOMAS SJØRUP © Scanpix)
  • Sarah Mahfoud mødte stærk støtte fra publikum i hallen, som råbte "Sarah!", "Sarah!". (Foto: THOMAS SJØRUP © Scanpix)
  • Sarah Mahfoud vandt en stensikker sejt med dommerstemmerne 98-92, 97-93 og 100-90. (Foto: THOMAS SJØRUP © Scanpix)
  • VM-håb Sarah Mahfoud leverede, og tog VM-bæltet fra Brenda Carabajal (th.). (Foto: THOMAS SJØRUP © Scanpix)
1 / 4

- Jeg har arbejdet med min aggressivitet, og jeg skulle bruge min venstre hele tiden og fange hende med min højre.

Mahfoud tilkæmpede sig dermed IBF-bæltet i kampen om bokseforbundets (for nuværende midlertidige) titel.

Sarah Mahfoud er efter lørdagens sejr ubesejret i ti kampe.

Sarah Mahfoud (længst til højre) har opbakning fra hele familien. Fra venstre er det lillesøster Heidi, far Mohammad i forgrunden, mor Vigdis og lillebror Allan umiddelbart bag ved Sarah. I midten har mormor Maria og onkel Bui også fået lov til at være med.

Hun ligger nummer 1 på IBF’s verdensrangliste og har blandt andet kvalificeret sig til VM-kampen ved at erobre IBF’s interkontinentale titel efter en sejr over sydafrikaneren Bukiwe Nonina.

Sarah Mahfoud er desuden kendt fra TV2-konkurrencen "Vild med dans", som hun i 2016 vandt sammen med dansepartneren Morten Kjeldgaard.

Lørdag aften kæmpede blandt andet også de danske boksere Jeppe Morell og Oliver Meng i Frederiksberg Hallerne.

Unge Meng vandt kampen mod ukraineren Vasyl Kurasov, hvormed han forsvarede sin IBF juniortitel.

Morell tabte til Nikola Sjekloca fra Montenegro.

  • Sådan så det ud, da Sarah Mahfoud sammen med Morten Kjeldgaard vandt TV2's underholdningsprogram 'Vild med Dans' i 2016. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
  • Finalen fandt sted d. 25. november 2016 i Forum Horsens. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
  • Her ses Mahfoud og Kjeldgaard i freestyle-dansen. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
1 / 3

/ritzau/