'Dit fjols! Gud har jo valgt mig som mester,' skreg Ali: Sekundet efter hamrede Fraziers jernnæve chokbølger gennem verden

I dag er det 50 år siden, at Muhammad Ali og Joe Frazier mødte hinanden i en af århundredets mest ikoniske sportsbegivenheder.

Joe Frazier (tv.) og Muhammad Ali (th.) udkæmpede 'århundredets kamp' for 50 år siden. (Foto: UPI)

Borg-McEnroe. Harding-Kerrigan. Thorsen-Trads.

Der findes rivaliseringer så stærke, at duellanternes efternavne næsten er vokset sammen.

Sådan er det også med de to sværvægtsboksere Muhammad Ali og Joe Frazier.

Ali og Frazier. Frazier og Ali.

For boksefans rummer den blotte benævnelse af de to navne enorme mængder storhed og historie.

Og det hele tog sin begyndelse i Madison Square Garden i New York City d. 8. marts 1971, kampens speaker tog mikrofonen i hånden:

”Fight of the Century” blev VM-kampen mellem de to ubesejrede sværvægtsboksere kaldt i USA. Århundredets kamp.

I dag er det 50 år siden, at gongongen lød til en af 20. århundredets allerstørste sportsbegivenheder.

I den anledning har vi fundet de fem ting frem, der løftede en almindelig boksekamp mellem to mænd et kulturelt fænomen, der sjældent er set større i sportens verden.

Frank Sinatra måtte arbejde som fotograf for at se kampen

Frank Sinatra måtte arbejde som fotograf for at komme helt tæt på ringen til storkampen mellem Muhammad Ali og Joe Frazier. (Foto: Uncredited)

Der var pakket med kendisser i Madison Square Garden til århundredets kamp i 1971.

Diana Ross og Dustin Hoffman sad klar. Woody Allen var der også. Ja, sågar astronauterne fra Apollo 14, der havde gået på månen mindre end en måned før kampen.

Alle der var noget ved musikken var til stede.

Men ironisk nok lykkedes det ikke for et af historiens største musiknavne Frank Sinatra at skaffe sig en billet helt tæt på ringen, som han ville have.

Og hvad gør man så, når man har et brændende ønske om at se kampen fra tætteste hold?

For Frank Sinatra var løsningen at blive midlertidig fotograf for magasinet Life, akkreditere sig til kampen og dermed få adgang til pressefotograf-pladserne lige ved siden af ringen.

Og sådan endte det altså med, at en af verdens mest kendte musikere knipsede forsidebilledet fra kampen til Life Magazine.

300 millioner tv-seere så opgøret

Halvdelen af Englands befolkning så med, da kampen blev genudsendt dagen efter. (Foto: John Lindsay)

Udover Frank Sinatra og resten af de godt 20.000 mennesker, der så kampen i levende live fra tilskuerpladserne i et udsolgt Madison Square Garden, så blev kampen vist i hele verden.

Hele 300 millioner mennesker så med verden over. Et imponerende tal, når man tænker på, at kampen i USA kun blev vist i biografen og ikke i tv.

I England så over halvdelen af befolkningen med, da kampen blev vist forskudt dagen efter.

I Danmark blev kampen også vist i biografen. Medmindre man var så heldig at kunne modtage tysk tv, der viste kampen direkte.

Forfatteren Erling Jepsen har endda skrevet romanen ”Muhammad Ali svigter aldrig”, der tager udgangspunkt i den nat, han sad og så Ali-Frazier med sin familie i Sønderjylland.

Ali kørte vild thrashtalk på Frazier

Rivaliseringen var intens mellem Muhammad Ali (tv.) og Joe Frazier (th.). (Foto: HARRY HARRIS)

Muhammad Ali er blevet hyldet som en af sportshistoriens bedste thrashtalkere. Altså en mand, der virkelig kan fyre nogle verbale salver afsted mod sin modstander.

Og kampen mod Frazier var ingen undtagelse.

De to klasseboksere havde ellers tidligere været gode venner, men det fik en brat ende i optakten til kampen.

Som du kan se i videoen herover, sendte Ali den ene svinske kommentar efter den anden afsted mod Frazier.

Ali mente blandt andet, at Frazier var for dum og grim til at være verdensmester og værst blev det, da Ali kaldte Frazier for ’Onkel Tom’.

Et ekstremt nedsættende udtryk over for sorte amerikanere, som du kan høre Ali fyre afsted her:

Ali har senere undskyldt for sit sprogbrug over for Frazier.

- Jeg sagde en masse ting i kampens hede, som jeg ikke skulle have sagte. Kaldte ham navne, jeg ikke skulle have gjort. Det beklager jeg. Undskyld. Det var kun for at promovere kampen, sagde Ali til New York Times i 2001.

Boksekampen blev til et opgør om både race, ideologi og Vietnamkrigen

Kampen mellem Joe Frazier (th.) og Muhammad Ali (tv.) fyldte enormt meget i den amerikanske kulturkamp. (Foto: Action Images © Scanpix)

Kampen i New York for 50 år siden var ikke bare en duel mellem to boksere.

For mange amerikanere var det også en regulær kulturkamp mellem to ideologier.

Ali var rebellen, der fik frataget sine VM-bælter og suspenderet fra bokseringen, da han i 1967 nægtede at træde ind i den amerikanske hær og kæmpe i den igangværende Vietnamkrig.

Ali blev derfor hurtigt symbolet på den voksende modstand mod krigen og forkæmper for sortes rettigheder.

Frazier derimod holdt sine politiske overbevisninger for sig selv. Og af den simple årsag blev han ufrivilligt anset som helten for det konservative USA og støtterne til Vietnamkrigen.

- Mange hvide mennesker, der hadede Ali af racemæssige grunde, tog i stedet Frazier til sig og valgte ham som deres sorte repræsentant i boksekampen, har Jerry Izenberg skrevet i bogen Once There Were Giants.

På den måde blev kampen mellem Ali og Frazier pludselig til meget mere end en boksekamp.

Joe Frazier slog Ali i gulvet og vandt 'århundredets kamp'

Hverken Ali eller Frazier havde nogensinde tabt, da de gik ind til kampen om verdensmesterskabet i sværvægt.

Det var første gang nogensinde, at to ubesejrede sværvægtsboksere skulle udkæmpe en duel om VM-bælterne.

Muhammad Ali kom bedst fra start, men det blev hurtigt tydeligt, at han ikke var i samme formidable form, som inden sin ufrivillige pause fra bokseringen på grund af militærnægter-sagen.

Joe Frazier fik overtaget midtvejs i kampen og i 15. og sidste runde satte han trumf på.

Et syngende hårdt hook fra Joe Fraziers venstrehånd sendte Muhammad Ali i gulvet i 15. omgang. (Foto: Everett Collection/Shutterstock)

Selvom Ali var på hælene, havde han stadig selvsikkerheden i behold.

- Dit fjols! Ved du ikke, at Gud har besluttet, at jeg skal være mesteren, skreg Ali til sin modstander under 15. omgang ifølge bogen Once There Were Giants.

Og nu var Frazier løbet tør for tålmodighed efter svinske kommentarer på stribe fra Ali i månedsvis.

- Nå, men så får Gud en røvfuld i aften, råbte Frazier tilbage.

Og momentet efter bankede han en syngende venstrehånd lige ind på kæben af Ali.

Ali kom hurtigt på benene igen, men skaden var sket. Frazier havde ligget til sejren i flere omgange, men nu var Alis skæbne beseglet.

Som du kan se i videoen herover havde alle dommere Frazier som en klar vinder af kampen, og han beholdt dermed sine VM-bælter.

Ali fik til gengæld sit første nederlag som professionel bokser. Og for hans mange fans på tværs af kloden, der havde spejlet sig i bokseren og rebellen Muhammad Ali var det et kæmpe chok.

- Det var frygteligt. Det føltes som om, der blev trampet på alt det, jeg stod for, siger den kendte tv-journalist og Ali-fan Bryant Gumbel for eksempel i bogen Muhammad Ali: His Life and Times.

Efter århundredets kamp fortsatte Muhammad Ali og Joe Frazier rivaliseringen op igennem 1970'erne.

De boksede mod hinanden i yderligere to kampe i 1974 og 1975. Ali vandt dem begge.

Facebook
Twitter