I aften træder to giganter ind i bokseringen til en kamp, der allerede er historisk, før det første slag er slået. Det bliver kaldt årets kamp.

Verdensmesteren i sværvægtsboksning, Andy Ruiz fra Mexico, møder den britiske superstjerne Anthony Joshua i et længe ventet revancheopgør.

Men det er ikke kun det sportslige, der på forhånd placerer kampen i historiebøgerne. Det er første gang nogensinde, at en VM-kamp i sværvægtsboksning finder sted i Mellemøsten.

På trods af kampens kaliber foregår den ikke i en af boksningens traditionelle hjemmebanebyer som Las Vegas og New York, men i stedet i byen Diriyah i Saudi-Arabien. Og det har ikke været billigt at lokke de to boksestjerner dertil.

Anthony Joshua forventes at tjene over en halv milliard kroner. Det er mere end det tredobbelte af, hvad han tjente i den første kamp mod Andy Ruiz i New York for bare et halvt år siden.

Boksebraget er ikke en enlig svale i ørkenstaten. Saudi-Arabien er ved at udvikle sig til et af verdens nye sportsmekkaer. De seneste par år har det store land på den Arabiske halvø lanceret en ny national sportsstrategi og investeret milliarder i at tiltrække en lang række internationale sportsbegivenheder til landet.

Den italienske supercup i fodbold, European Tour i golf, motorsportens Formel E og den amerikanske wrestling-organisation WWE er blot en lille håndfuld af de internationale sportsbrands, der de seneste år har lagt vejen forbi Saudi Arabien for første gang.

Og når gongongen i aften lyder i årets største boksekamp, er det altså også på saudiarabisk grund.

Men allerede inden de første tilskuere har indfundet sig i arenaen, møder kampen kritik.

Flere af verdens menneskerettighedsorganisationer mener nemlig, at boksekampen er det seneste eksempel på Saudi-Arabiens forsøg på at 'sportsvaske' sig – at Saudi-Arabien prøver at dække over landets menneskerettighedsbrud ved at renvaske sit rustne ry rent i glamourøse sportsbegivenheder.

Når Saudi-Arabien soler sig i sportsbegivenheder, der har hele verdens interesse og opmærksomhed, er det for at gemme andre ting i skyggen, lyder kritikken

I Saudi-Arabien er homoseksualitet ulovligt, kvinder og mænd er ikke lige for loven, menneskerettighedsorganisationer som Amnesty og Human Rights Watch rapporterer om krigsforbrydelser mod befolkning i nabolandet Yemen og om fængsling og tortur af aktivister og demonstranter, der kæmper for menneskerettigheder.

Og sidste år blev den systemkritiske journalist Jamal Khashoggi likvideret og parteret på det saudiske konsulat i Istanbul – ifølge amerikanske efterretningsvæsen for udenlandske efterretninger, CIA, på bestilling fra den saudiarabiske kronprins.

- De (Saudi-Arabien, red.) forsøger at dækker over deres forbrydelser ved at afholde højtprofilerede sportsbegivenheder og -spektakler støttet af forretningsfolk, politikere og sportsstjerner fra hele verden, lyder det fra menneskerettighedsorganisation ALQST.

De alarmerende advarsler gør dog ikke indtryk på Anthony Joshuas boksepromotor, Eddie Hearn, der har spillet en stor rolle i at få kampen til Saudi-Arabien. Han er ikke bekymret. Tværtimod. Han er begejstret.

- Jeg kan ikke understrege nok, hvor glade og beærede vi er over at afholde kampen i Saudi-Arabian. Der her været chok. Der har været kritik. Men jeg kan kun sige, at det har været en fantastisk beslutning. Gæstfriheden, vi har mødt I Saudi-Arabien, har været uovertruffen. Vi kan ikke takke det saudiarabiske kongerige nok, sagde Eddie Hearn på pressemødet forud for aftenens kamp.

Og Anthony Joshua stemte i.

- Det her er boksningens mekka. Jeg har ikke set noget negativt. Jeg kan kun tale ud fra, hvad jeg har set, men landet gør helt klart et godt politisk arbejde.

Samarbejde eller boykot?

De mange store sportsbegivenheder, der de seneste år har valgt Saudi-Arabien som værtsland, bliver beskyldt for at bidrage til landets 'sportsvaskning'. Men hvorfor egentlig?

For er det ikke at foretrække at skabe dialog ved at afholde sportsbegivenheder i Saudi-Arabien frem for at boykotte landet og dermed opgive muligheden for indefra at påvirke det undertrykkende saudiarabiske styre?

Ifølge Stanis Elsborg, der er analytiker ved initiativet Play the Game, som arbejder for at fremme demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i international idræt, er der ingen tvivl om, at de store sportsorganisationer bidrager til at sminke Saudi-Arabiens internationale omdømme.

- Da Saudi-Arabien tidligere i år var værter for en kvindekamp for det amerikanske wrestling-forbund WWE var det et forsøg på at bortvaske deres egne restriktive rettigheder for kvinder i landet og et forsøg på at fremstå som et mere åbent og tolerant samfund, end hvad der egentlig er sandt. Der bliver sportsbegivenheden brugt som et skalkeskjul.

Ole Thyssen, som er professor ved Institut for ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School og ekspert i virksomheders sociale ansvar, er enig i, at de internationale sportsbegivenheder i Saudi-Arabien langt fra er uproblematiske.

Men han mener, at de er at foretrække frem for et sportsligt boykot af landet.

- Ja, Saudi-Arabien er på mange måder en forbryderstat. Men samtidig er der formentlig ikke noget hjulpet ved at slå en jernring omkring landet og overlade det til sig selv. Det er et tvetydigt og grumset hensyn.

- Man risikerer at blåstemple en nation, som vi af mange grunde bør tage afstand fra. Men samtidig er sportsbegivenhederne også en indgang til landet, der kan bidrage til, at der sker gradvise forbedringer af forholdene i Saudi-Arabien.

At sporten kan være med til at skubbe på en positiv udvikling er også det argument, styrmændene i de store sportsorganisationer fremfører, når de bliver kritiseret for at sende deres stjerner til Saudi-Arabien.

- Jeg synes, Saudi-Arabien gennemgår en forandringsperiode, og jeg synes, vi er nødt til at støtte op om den udvikling, sagde Alejandro Agag, direktør for racerløbet Formel E, da Formel E tidligere i år kørte løb i Saudi-Arabien.

Den køber analytiker fra Play the Game Stanis Elsborg dog ikke helt.

- Jeg er ikke så optimistisk, som sportsorganisationerne er på det felt. Den 'sportvaskning' som Saudi-Arabien forsøger sig med, minder meget om den strategi, Qatar og Aserbajdsjan også har benyttet de seneste år. Og til trods for talrige store sportevents i de lande, er der altså endnu ikke sket bemærkelsesværdige forbedringer på menneskerettighedsområdet.

Økonomi trumfer omtale

Man kan stille uret efter det. Hver gang en ny stor sportsbegivenhed annoncerer at skulle udspille sig i Saudi-Arabien, melder den politiske afstandtagen sig.

Da den italienske supercup i fodbold i januar blev spillet i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, fik det hårde ord med på vejen fra den politiske top i Italien.

- Det er sørgeligt, at den italienske Super Cup skal spilles i et islamisk land, hvor kvinder ikke kan komme på stadion, medmindre de er i selskab med en mand. Det er ulækkert, sagde Italiens vicepremierminister, Matteo Salvini.

Men hvorfor vælger store sportbrands alligevel at associere sig med Saudi-Arabien, når det er med garanti for kritik?

Ifølge Ole Thyssen er svaret entydigt og enkelt: Penge.

- Det er en kalkuleret risiko. De internationale organisationer vurderer, at kritikken ikke er stærk nok til at overtrumfe den økonomi, de får tilbudt i den arabiske verden. Man afvejer to hensyn, og lader det ene veje tungest. Som det er nu, er det hele tiden økonomien, der vinder. De tager gerne snavset med, hvis bare pengene er store nok.

- Men det er jo ikke noget, der er unikt for sporten. Det kan hurtigt blive hyklerisk at pege fingre ad de store sportbrands. Se bare på Danmarks forhold til Kina. I valget mellem eksport og menneskerettigheder vinder eksporten. Det sker overalt. Så hvad der sker i Saudi-Arabien lige nu, senest med aftenens VM-boksekamp, er for mig at se helt normale markedsmekanismer.

Den politiske sidevogn kan ikke hægtes af

Når kritikken regner ned over sportsorganisationer og atleter for at stille op som reklamesøjler for saudiarabisk 'sportsvaskning', er modsvaret ofte, at politik og sport ikke har noget med hinanden at gøre.

Frem mod aftenens boksebrag har Antohny Joshua udtalt, at han synes, det er unfair, at folk forventer, at han ene mand 'kan tage en kappe på og redde verden.'

Alejandro Agag, direktør for Formel E, afviser også blankt den politiske kritik af Formel E's engagement i Saudi-Arabien.

- Sport er en neutral ting, der bringer folk sammen, siger han.

At Saudi-Arabien de seneste år kun har investeret milliarder i sport for sportens skyld og uden politiske bagtanker er dog en naiv tanke, mener analytiker fra Play the Game Stanis Elsborg.

- Frasen om at sport og politik kan adskilles er en utopi og en historieløs forestilling. Anthony Joshua kan ikke se sig fri for, at han i lige så høj grad deltager i et politisk projekt som et sportsligt.

Lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, Martin Hvidt, er enig i, at Saudi-Arabiens nye offensive sportsprofil er et forsøg på at pynte sig med lånte fjer. Men han mener ikke, at de internationale sportsorganisationer, derfor helt bør holde sig fra Saudi-Arabien. Tværtimod mener han faktisk, at de mange sportsbegivenheder, der for tiden finder vej til Saudi-Arabien, er en del af en større positiv udvikling i landet.

Det er Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, der er hovedarkitekten bag landets vision om at blive verdens nye sportsmekka.

Planen blev iværksat i 2016, da Mohammed bin Salman overtog regeringsansvaret fra sin far, og sideløbende med de sportslige ambitioner har kronprinsen også gennemført en række liberaliseringer af landets ellers restriktive lovgivning de seneste par år, fortæller Martin Hvidt.

- Set i det lys kan man argumentere for, at de mange internationale sportsbegivenheder ikke er et spørgsmål om, hvorvidt man grundlæggende støtter op om det saudiarabiske styre, men derimod om man støtter op om den retning landet bevæger sig i med de nye reformer.

En inspiration for unge saudiarabere

Særligt i forhold til den unge befolkning i Saudi-Arabien mener Martin Hvidt, at de internationale sportsbegivenheder kan have en positiv afsmitning på det saudiarabiske samfund. Over halvdelen af befolkningen i Saudi-Arabien er under 25 år.

- For dem sender sådan nogle sportsbegivenheder et signal om, at de er en del af det internationale samfund. Jo flere gange de unge bliver præsenteret for den tænkning, jo bedre kan den slå rod i landet. Det er en langsom frigørelsesproces, som vil være meget svær at vende om, når den først begynder at tage fat. Det går ikke super hurtigt, men det går fremad.

Boksekampen i aften er endnu en begivenhed i rækken af mange de seneste par år, hvor verdens sportsopmærksomhed rettes mod Saudi-Arabien. Og flere venter. Næste år skal Saudi-Arabien være vært for den spanske supercup i fodbold, Dakar Rally og Saudi Tour, et nyt internationalt cykelløb arrangeret af ASO, som også star bag Tour de France.

Lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet Martin Hvidt ser på tendensen med fortrøstning og med forhåbningen om, at det bidrager til en generel voksende åbenhed i landet.

Analytiker ved Play the Game Stanis Elsborg er mindre optimistisk.

- Vi ser det gang på gang. I Rusland, Qatar og Saudi-Arabien. Kritikken intensiveres op til sportsbegivenhederne, men når først gongongen lyder, og musikken spiller, så forstummer kritikken. Den forsvinder ikke fuldstændig, men den forsvinder i hvert fald for en stund. Og det er det, Saudi-Arabien ønsker.

- Når alverdens sportfans i aften retter blikket mod Saudi-Arabien, er det ikke længere menneskerettighedsproblemerne, vi snakker om. Så er det verdensklasse boksning. Og alt det andet ryger i baggrunden. Fascinationen og benovelsen over de højteknologiske og æstetisk flotte sportsbegivenheder ender ofte med at være slutresultatet. Det er en nøje planlagt strategi, hvor sporten tages som gidsel i et politisk spil.