Niclas var tæt på at miste benet og derefter sig selv: Nu er thaibokseren tilbage stærkere end nogensinde

En infektion var tæt på at koste Niclas Larsen det ene ben. Nu har han netop vundet et VM-bælte.

En sejr er en sejr. En udkogt kliché i sportens verden, som ofte bliver slynget ud, når kampen er slut, og man er hurtigt videre.

Men der er også de sejre, som er meget mere end bare triumfen. De sejre, som er indgangen til en ny epoke i karrieren. De sejre, som rækker langt ud over sportens verden.

Præcis sådan en sejr var det for thaibokseren Niclas Larsen, da han i begyndelsen af december kunne løfte armene og iføre sig IMC VM-bæltet. Måske ikke det mest prestigefyldte VM-bælte, nuvel, men trods alt ‘et af dem, som er gode af have’, som Niclas Larsen siger.

Men sejren var for den 31-årige thaibokser langt mere end et gyldent VM-bælte i et af de mindre thaibokseforbund. Det var også kulminationen på de seneste fem år, som for Niclas Larsens har været en tur med både den fysiske og mentale rutsjebane.

Selv kalder han sejren begyndelsen på de vigtigste fem år i sin karriere. En karriere, som burde have toppet for længst, men som først blev sat på pause af en alvorlig infektion i benet, og derefter kom der en indre kamp om, hvem og hvad Niclas Larsen egentlig er.

  • En infektion var tæt på at koste Niclas Larsen det ene ben.
  • - Jeg kommer nærmest skrigende ind på hospitalet, og da de får taget en blodprøve, kan de se, den er helt gal, fortæller han om infektionen.
  • Selv kalder han sejren begyndelsen på de vigtigste fem år i sin karriere.
  • - Det var svært at erkende, hvor jeg var. Jeg skulle jo først lære at gå igen, inden jeg overhovedet kunne tænke på kampsport. Og det var faktisk først, da jeg gav slip på ideen om at kæmpe, at der for alvor kom fart på genoptræningen, fortæller den nykårede VM-bælte-vinder.
1 / 4

Infektionen, der nær kostede benet

I 2015 kører det for Niclas Larsen. Han er mangedobbelt dansk mester og forsvarende verdensmester i thaiboksning og står på tærsklen til en af karrierens største kampe.

Men pludselig får han store smerter i højre fod. Undersøgelser viser ingen tegn på brud, og da historikken hos en thaibokser trods alt taler for, at man har ondt hist og her en gang i mellem, så er det først fem dage senere, alvoren går op for både læger og Niclas selv.

- Jeg kommer nærmest skrigende ind på hospitalet, og da de får taget en blodprøve, kan de se, den er helt gal. Jeg bliver indlagt med det samme og ryger direkte på operationsbordet, siger Niclas Larsen.

Diagnosen er en infektion med den farlige stafylokok-bakterie, og meldingen til Niclas, inden de kører ham til operationsstuen, er af den slags, man helst ikke vil høre.

- De sagde til mig, der ville være sandsynlighed for, de ville tage noget af mit ben. Hvor meget kunne de ikke sige, men hvis det havde spredt sig, kunne konsekvensen være, at mit ben skulle amputeres, fortæller Niclas Larsen om episoden, som står helt klar, selvom der er gået mere end fem år.

  • Thaibokseren fik en infektion i foden.
  • Den var så slem, at han var tæt på at mistet sit ben.
1 / 2

Heldigvis for Niclas overlever benet, men infektionen sætter voldsomme mærker på fysikken såvel som det mentale, og efter operationen begynder en lang sej kamp tilbage til den normale tilværelse.

- Jeg var helt nede på det tidspunkt. Jeg kan huske, at min familie står ved hospitalsengen og snakker til mig, og det eneste, jeg kunne tænke på, var, om jeg nogensinde kom til at kæmpe igen.

Her begynder Niclas så småt med genoptræningen.

Men kampene er langt væk for Niclas, og først da han lære at acceptere det, kommer der skub i tingene.

- Det var svært at erkende, hvor jeg var. Jeg skulle jo først lære at gå igen, inden jeg overhovedet kunne tænke på kampsport. Og det var faktisk først, da jeg gav slip på ideen om at kæmpe, at der for alvor kom fart på genoptræningen, fortæller den nykårede VM-bælte-vinder.

Den mentale rutsjebanetur

Infektionen sætter sine tydelige spor hos Niclas. En hævet fod, krykker og fysisk genoptræning for fuld udblæsning. Men også mentalt sætter oplevelsen sig på den dengang 25-årige thaibokser, mand og far til to.

- Jeg var jo verdensmester og den her stærke mand, som kunne tage sig af sin familie, men lige pludselig var jeg bare ham, som ikke kunne noget som helst, så jeg havde en masse frustration og medlidenhed med mig selv, og det gik ud over min familie.

- Det var først da jeg indså, at min familie elskede mig som far og mand, og ikke som thaibokseren Niclas, at det hele vendte. Jeg ved, det kan lyde banalt, men det gjorde virkelig en stor forskel, siger Niclas Larsen.

Genoptræningen går ikke helt efter planen i starten.

Niclas træner sig tilbage i topform, men infektionen har sat sine tydelige præg på fysikken, og når træningen bliver for hård, siger kroppen fra. ‘Det kommer ligesom snigende, når jeg begynder at stresse systemet’ som han siger.

Derfor får sygdomsforløbet, som forfølger Niclas i næsten fire år, også store konsekvenser for både træning og livsstil. Han mærker, der er vigtigere ting i livet end jagten på topplaceringer - selvom drømmen stadig er at blive verdens bedste - men nu handler det lige så meget om rejsen derhen.

Derfor siger han i 2018 farvel til den trygge tilværelse i det træningsmiljø, som havde formet ham som thaibokser. ‘Drivet var der ikke længere’, og tiden var inde til at prøve noget nyt.

Med følelsen af ikke at have udlevet sin drøm 100 procent, drager han til Asien. Formålet er at komme ind i nogle af de store turneringer og teste sig selv. Og på den fire måneder lange tur genfinder han sig selv som thaibokser.

- Jeg får drømmen til at blomstre igen. Jeg tager ansvar for mig selv og pludselig er glæden og motivationen tilbage. På den tur vokser jeg lige et par centimeter, og den rejse, jeg begyndte der, er ikke slut endnu, siger Niclas Larsen.

Det har været en lang vej tilbage til toppen - men det er lykkedes for danskeren.

Drømmen lever

Og så er vi tilbage ved kampen i begyndelsen af december i år. Den kamp, hvor IMC VM-bæltet kom i hus. Kampen var nemlig kulminationen på den rejse, som begyndte for mere end fem år siden, da en lille rift i foden udviklede sig til en større rejse mod mere kontrol og mening med karrieren.

- Før skaden tænkte jeg hele tiden kun på den næste kamp og det næste mål. Når jeg blev dansk mester, så var det næste europamesterskabet og så verdensmesterskabet. Set i bakspejlet var det hele ret stressende, og hver gang jeg opnåede et eller andet, så var der bare en tomhed, og det gjorde mig ikke lykkelig.

- I dag er jeg mere tilstede i hele rejsen mod målet og sætter pris på, hvad jeg har, fremfor altid at stræbe efter, hvad jeg ikke har. Skaden tvang mig til at kigge indad, og det tror jeg har gjort mig til en bedre thaibokser. Det har ihvertfald gjort mig til et bedre menneske, siger den 31-årige thaibokser.

Først og fremmest familiefar

Der er dog stadig et stykke vej til den absolutte verdenstop, og hvis man gerne vil derop, så burde man måske med Niclas’ egne ord ‘tage skridtet, og flytte til Asien’, og den plan havde måske bidt på den gamle Niclas, men den nye Niclas tror på, at verdenstoppen sagtens kan nås fra lille Danmark.

- Jeg er først og fremmest familiefar med kone og tre børn. Det ville jeg ikke kunne være, hvis jeg boede i Asien. Herhjemme kan jeg fokusere på både familie og thaiboksningen, og i sidste ende tror jeg på, det er med til at gøre mig endnu bedre, siger Niclas Larsen.

Det næste stykke tid handler det for Niclas om at få samlet så mange VM-bælter, som muligt. For selvom et VM-bælte lyder stort, så er det i thaiboksningen bare en billet til noget endnu større.

- Du kommer ikke med til de helt store turneringer, hvis dit cv ikke er i orden, og her tæller VM-bælter godt, så IMC-bæltet er absolut en billet i spillet om pladserne til de helt store kampe.

- Og så viser sejren også, at jeg er på rette vej, så både på det mentale og sportslige plan var det en stor sejr for mig, siger Niclas Larsen.

Facebook
Twitter