For ti år siden gik Kessler i ringen mod en ond kappeklædt brite for at bevise, at han 'ikke var færdig'

I dag er det præcis ti år siden, at Mikkel Kessler slog briten Carl Froch i en af karrierens hårdeste og vigtigste boksekampe.

- I mange sportsgrene taber du den ene uge og vinder den næste. I boksning er der ikke plads til at tabe. Det går bare ikke.

Ordene er Mikkel Kesslers.

I dag er det præcis ti år siden, at dansk boksnings største navn nogensinde gik i ringen til det, der siden viste sig at blive karrierens hårdeste kamp. Hvor han mod den ubesejrede verdensmester, briten Carl Froch, slog og slog, til armene var ved at falde af.

12 runder med hjertet og viljen helt ude i spidsen af boksehandskerne. Mikkel Kessler beviste, at han ikke var noget, der var engang. Han var der stadigvæk.

***

21. november 2009-23. april 2010 - En mental bjergbestigning

Det hed ikke Super Six unden grund. Seks af boksesportens varmeste navne på samme plakat, i samme turnering.

Men Mikkel Kessler var kommet dårligt fra start. 21. november 2009 havde danskeren tabt til Andre Ward i USA, karrierens andet nederlag, og der var i internationale boksekredse slået en flig af respekten for den danske viking.

- Der var mange af de såkalde bokseprofessorer, som ikke rigtig troede på mig. De troede, at jeg var færdig. At jeg var 'shot', som man siger i boksetermer. At jeg var 'over the hill'. Jeg følte slet ikke selv, at jeg var færdig efter den kamp, siger Mikkel Kessler.

Mikkel Kessler tabte sin første kamp ved Super Six-turneringen til amerikaneren Andre Ward. (arkivfoto) (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Forude ventede fem hårde måneder, selvfølgelig træningsmæssigt, men i lige så høj grad fordi Mikkel Kessler havde et mentalt bjerg, han skulle bestige. Han var utilfreds med måden, det hele skete i USA mod Ward. Amerikaneren var så meget på hjemmebane, at 'det hele havde stesset' ham. Det irriterede Kessler.

- Men jeg lærte også meget af det. Jeg har altid været mentalt stærk, så jeg gik hjem og så kampen igennem et par gange - det er jeg normalt ikke meget for. Især ikke, når jeg har tabt - og så blev jeg enig med min træner, Jimmy Montoya, om, at jeg skulle glemme den, siger Mikkel Kessler.

Den var tabt. Det handlede om at nulstille, starte forfra og komme videre.

Datoen 24. april 2010 blinkede nemlig som et lys forude. Her ventede Carl Froch, et britisk boksebolværk med 26 kampe i bagagen - og nul nederlag.

Muligheden for at rejse sig ved det træ, Kessler var faldet ved.

- Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne. Jeg skulle bare vise, at jeg var der. Nu skulle jeg tage mig sammen.

***

24. april 2010 - Vejen mod bokseringen

Lyset slukkes i Messecenter Herning. Bag et hvidt papir kommer omridset af en tændt Mikkel Kessler til syne. Han sender aftenens letteste slag afsted og baner sig vej mod ringen.

Kampens kommentatorer snakker - det gør sådan nogle jo - og de taler om at komme tilbage fra et nederlag. At Mikkel Kesslers status i Super Six-turneringen, måske endda hans karriere, er på spil.

- Den Kessler, der gik der, skulle bevise, at han i hvert fald ikke var færdig. Han havde læst på lektien og ville vise alle, at han var den bedste i verden på det tidspunkt, siger Mikkel Kessler.

- Fordi jeg havde haft ikke bare en dåglig dag, men en dårlig oplevelse i USA, gjorde det mig ikke til en taber. Nu skulle jeg nok vise, hvem jeg var og slå mit navn fast.

Mikkel Kessler baner sig vej til ringen inden opgøret mod Carl Froch. Hjemmebanen i Herning eksploderer, da danskeren gør sin entre. (arkivfoto) (Foto: Lars Krabbe)

Mikkel Kessler var nervøs, men aldrig bange. Kun for at skuffe sig selv. I stedet fokuserede han på det, der skulle ske og blokerede de mange udtryk udefra.

Få minutter senere gør Carl Froch, under en bølge af buh-råb, sin entre.

- Jeg havde planen klar, eller du har altid en plan 'indtil du bliver ramt', som Mike Tyson siger. Men vi havde virkelig trænet hårdt. Jeg kan godt huske, da Froch trådte ind i ringen med sin store sorte kåbe. Der tænkte jeg 'hold nu ferie, det bliver en hård aften'.

***

24. april 2010 - 11 runder mod en forstenet brite

Foran Mikkel Kessler stod en mentalt stærk bokser, der aldrig havde tabt en kamp. Og 'han så ond ud', husker danskeren.

Froch ville vise, at han var den bedste. Det samme agtede Kessler at gøre.

- Så der stod to boksere, der ikke vil give sig i noget som helst. Hverken mentalt eller boksemæssigt.

Nogle gange kan man mærke, hvis modstanderen har en svaghed. At et slag her, får ham til at trække sig. Sådan var det ikke med Carl Froch, siger Mikkel Kessler.

- Han ville slet ikke vise nogen form for svaghed. Overhovedet.

Efterfølgende har Froch fortalt Mikkel Kessler, at han blev overvældet af kulissen i Herning. Det 'ramte ham lidt'. Men i ringen var britens mimik som formet i sten.

I de første mange runder flyver slagene i begge retninger. Carl Froch tester Kesslers fodarbejde, mens danskeren flere gange får sendt en lige højre i 'sækken på ham'.

- Jeg blev ved med at slå, når han kom frem. På fjernsynet ser man det ikke rigtigt, men jeg kunne mærke flere gange, hvordan jeg virkelig trykkede igennem og ramte perfekt.

- Jeg kunne ikke se nogen

reaktion
, men jeg vidste, at det ikke var sjovt. Når du får sådan en, 'uuuuha', så kan det gå helt op i dine luftveje nærmest. Men når Froch havde åbnet sig, slog han altid igen. Han tog kampen hver gang. Og det var også det, jeg fandt ud af.

Mikkel Kessler beskriver kampen mod Carl Froch som den hårdeste i karrieren. (arkivfoto) (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Det var opslidende, karrierens hårdeste kamp rent fysisk, er Mikkel Kessler ikke sen til at indrømme.

- Vi var begge to rigtig trætte, men ingen af os ville vise det. Det var meget et skakspil. Hvis jeg rykkede der, hvad gjorde han så.

Når man er i

zonen
, mens sveden springer som hoppebolde fra pandebrasken, er der kun fokus på én ting. Næste slag, næste modtræk.

- Hvad runde er vi egentlig i? Det kan man aldrig huske. Jeg kiggede næsten altid på nummerpigerne for at se det, ellers spurgte jeg træneren. Jeg var så fokuseret, siger Mikkel Kessler.

- Nogle gange håber man, at det er ottende eller niende omgang, så man er ved at være færdig. Så står der bare femte omgang på skiltet. 'Shit, hvor er der langt endnu'. Og den kamp mod Froch var rigtig lang for mig.

***

24. april 2010 - Den sidste energiudladning

På en taburet i ringhjørnet sidder Mikkel Kessler og gisper efter vejret. Danskeren får duppet panden med et håndklæde, mens en flænge over det venstre øjenbryn tilses. Der mangler én runde, og Kesslers træner, Jimmy Montoya, går på hug foran ham.

- Tag en dyb indånding. Mikkel, vil du have den her kamp?

- Ja, siger en forpustet Kessler.

- Så gå ud og tag ham!

Er jeg ved at tabe, tænker Kessler. Nå okay, hvis han var bagud og alligevel bare skulle tabe, så måtte han give alt, hvad han havde i sidste omgang.

Den fine teknik og det flotte fodarbejde, der gennem hele danskerens karriere var rost til skyerne, blev kastet over bord.

- Den kamp blev bokset på fight og hjerte. Det var ikke den bedste kamp fra min side, og jeg skulle ind og kæmpe for det her, hvis jeg skulle vinde. Du skal ikke tænke på, hvordan du har det dagen efter, om du skal dø. Du vil gøre alt derinde for at vinde, siger Mikkel Kessler.

***

24. april 2010 - Minutterne efter kampen

Mikkel Kessler klemmer samtlige kræfter ud af kroppen og sender en sidste salve afsted mod Carl Froch. Klokken lyder. Det er slut. Med under en armslængde mellem de to duellanter lader de begge handskerne falde.

I et par sekunder kigger de på hinanden, før Mikkel Kessler trækker på smilebåndet. Danskeren aner på det tidspunkt ikke, om han har vundet eller tabt.

- Derfor smilte jeg jo bare og tænkte 'god kamp', men hvad fanden, der kommer alle de andre. Så må jeg sgu have vundet.

Hele Mikkel Kesslers entourage flyver ind i ringen, og da kamplederen senere løfter danskerens energidrænede venstrehånd, er den hjemme.

Sejren over Carl Froch sikrede Mikkel Kessler WBC-bæltet i supermellemvægt. Danskerens tredje verdensmesterskab i karrieren. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

- Man kan ikke forklare den følelse. Du bliver så glad. Man er ligeglad, hvordan man har det. Du er bare så glad for, at du har vundet.

I dag, præcis ti år senere, er Mikkel Kessler ikke i tvivl om, hvad de 12 runder en aprilaften i Messecenter Herning fik af betydning for hans karriere.

- Tvivlen forsvandt fra folk. De kunne godt se, at jeg var der. Jeg slog en af verdens bedste boksere.

WBC-bæltet i supermellemvægt var hans. For trejde gang i karrieren kunne Mikkel Kessler kalde sig verdensmester.

Se mig nu - jeg er her stadigvæk.