VIDEO Lillesøster Nadim vil være verdensmester

Den hårdtslående Diana Nadim er kommet i stald hos Mogens Palle.

Den dansk-afghanske bokser, Diana Nadim, er klar til et nyt kapitel i karrieren. Hun har tidligere bokset sig til titler som europamester og danmarksmester, men det har været i amatørboksningen.

- Jeg mener ikke, at jeg kan nå længere som amatør. Jeg har prøvet det hele. Det er nu, jeg skal være prof og blive verdensmester. Det er det, jeg går efter, siger Diana Nadim til DR.

Hvis navnet klinger bekendt hos den nu kommende professionelle bokser, så er det ikke uden grund. Diana Nadim er nemlig lillesøster til fodboldspilleren Nadia Nadim, der også har været taget med på råd.

- Hun har bakket 100 procent op om det. Det er nu eller aldrig, så Nadia har været med omkring det her, siger hun.

27-årige Diana Nadim har skrevet en professionel kontrakt med boksepromotor Mogens Palle. Hun får debut allerede i næste måned.