VIDEO Nordisk mesterskab til suveræne Yvonne Bæk Ramussen

Bokseren Yvonne Bæk Rasmussen besejrede svenske Lina Skoghagen i finalen om det nordiske mesterskab.

Yvonne Bæk Ramussen har været væk fra boksningen i nogle år, hvor hun blandt andet har brugt tiden på at føde to børn. Men nu er den stærke fynbo tilbage i ringen med manér.

Søndag sikrede den danske bokser sig det nordiske mesterskab efter en suveræn finalesejr over svenskeren Lina Skoghagen. Yvonne Bæk Rasmussen vandt med dommerstemmerne 5-0.

Allerede i semifinalen lørdag slog Yvonne Bæk Rasmussen den forsvarende nordiske mester Kati Ylivirta fra Finland i semifinalen.

I playeren øverst i artiklen kan du se tredje runde af Rasmussens finalesejr over Skoghagen.