CL-klumme: Zlatan er større end Laudrup

Zlatan Ibrahimovic mangler succes i mesterligaen, men har overhalet Michael Laudrup som Nordeuropas største spiller i historien. Se listen over de 25 bedste.

Zlatan Ibrahimovic jubler efter en af sine fire scoringer i 4-2-sejren over England. Onsdag aften skal han i aktion for Paris Saint Germain, som ude møder Dynamo Kiev i Champions League. (Foto: Jonathan Nackstrand © Scanpix)

Jeg er som alle andre naturligvis dybt imponeret af den præstation, Zlatan Ibrahimovic leverede i sidste uges venskabskamp mod England. Her scorede han som bekendt fire mål, hvoraf især det sidste - scorede på saksespark fra 30 meters afstand - vil blive husket i mange år frem.

Men jeg er faktisk ikke overrasket over, hvad jeg så. For det seneste års tid er næsten alt gået op i en højere enhed for den store svensker, der i så mange år har haft svært ved at finde den rette balance i sit spil. En balance, hvor selvtillid og temperament er en styrke og ikke en hæmsko, som det tidligere ofte har været.

Førhen havde Zlatan Ibrahimovic eksempelvis svært ved at udnytte sine evner på landsholdet, hvor holdkammeraterne generelt ikke havde samme niveau, som de spillere han var omgærdet af på klubholdene.

Men både under EM-slutrunden, hvor Zlatan Ibrahimovic var en af de bedste angribere, og i efterårets 4-4-kamp mod Tyskland, var det problem væk. I stedet for at falde i niveau på grund af manglende støtte, har han i år formået at fastholde sit topniveau til holdkammeraternes fordel.

                       ***** 

Med andre ord er den nuværende Paris Saint Germain-angriber i dag både en god holdspiller og fabelagtig individualist, og kan han fortsætte sådan i 2013, er det ikke sikkert, at årets spiller i verden igen hedder enten Lionel Messi eller Cristiano Ronaldo.

Men lige som den nu 31-årige svensker tidligere fik kritik for ikke at levere varen på landsholdet, er han også blevet beskyldt for ikke at ramme sit topniveau i de vigtigste Champions League-kampe - med rette.

Det har han nu muligheden for i sin franske topklub med de mange oliemilliarder i ryggen. I denne sæsons gruppespil skal Zlatan og Co. kun have to point i de to sidste kampe for at gå videre. (I morgen skal Paris Saint Germain møde Dynamo Kiev på udebane.)

Spiller for spiller har Paris Saint Germain nemlig et mandskab, der sagtens kan nå i top 4 i år, men realistisk set er det nok først i næste sæson, at holdet kan nå så langt - og måske endda længere.

                       ***** 

Zlatan Ibrahimovic er indehaver af en særlig rekord, idet han for et par måneder siden blev den første til at score for seks forskellige klubber (Ajax, Juventus, Inter, FC Barcelona, AC Milan og Paris Saint Germain) i mesterligaen. Men kun én gang tidligere har han været fremme ved semifinalerne i Champions League. Det var i 2010, hvor hans daværende klub Barca måtte se Inter snuppe finalepladsen.

Under alle omstændigheder har Zlatan Ibrahimovic i mine øjne allerede overhalet Michael Laudrup som Nordens bedste spiller nogensinde, og det er ikke kun sket med målene mod England. Det er sket over det seneste lille halve års tid.

Blot for at bruge lidt objektivitet har jeg kigget på de to spilleres placeringer i afstemningen om årets spiller i Europa/Verden. Herunder er deres placeringer:

Michael Laudrup:1998: 20 1995: 10 1994: 13 1993: 5 1992: 7 1991: 11 1990: 18 1986: 26 1985: 4 1983: 19

Zlatan Ibrahimovic:2009: 7 2008: 9 2007: 7 2005: 8 2004: 14 2003: 20

Her har Michael Laudrup, der stoppede sin karriere 34 år gammel, fået lidt flere placeringer, og sammenligner man deres fem bedste placeringer, er de i snit nogenlunde lige gode.

Man skal dog tænke på, at der frem til og med 1994 kun var europæiske spillere med i afstemninger, mens der har været enten to eller tre ikke-europæiske spillere foran Zlatan Ibrahimovic, hver gang han har fået stemmer. Desuden er jeg ret sikker på, at svenskeren igen i år ender i top 8.

Du kan komme med din mening i bunden af siden!

                       ***** 

Herunder er top 25 over Nordeuropas bedste spillere nogensinde, som listen ifølge min mening bør ser ud.

Spillerne er vurderet på deres niveau og på deres præstationer samt ikke mindst de rammer, de er foregået i.

1. Zlatan Ibrahimovic, Sverige (1981 -)Vandt det italienske mesterskab med Juventus i 2005 og 2006 (Juve mistede efterfølgende begge titler i kølvandet på en korruptionsskandale), med Inter i 2007, 2008 og 2009, med FC Barcelona i 2010 og AC Milan i 2011. Blev topscorer i Serie A i både 2009 og 2012. Syv gange er han kåret til årets svenske fodboldspiller. Er med seks mål på en delt tredjeplads over alle tiders mest scorende ved EM-slutrunder. 

Michael Laudrup (til venstre) sammen med sin far Finn Laudrup, der spillede 19 landskampe fra 1967 til 1979, og lillebror Brian Laudrup. (Foto: Palle Hedemann © Scanpix)

2. 

Michael Laudrup, Danmark (1964- )Det var især hans præstationer for FC Barcelona, der i 1990erne gav ham status som alle tiders bedste danske spiller. Med ham på holdet vandt Barca mesterskabet fire gange i træk samt Europa Cuppen for mesterhold i 1992. På landsholdet imponerede han ved både VM i 1986 og 1998.

3. 

Peter Schmeichel, Danmark (1963- )Var en af slutrundens store stjerner, da Danmark sensationelt vandt EM i 1992. Samme år samt året efter blev han kåret til verdens bedste keeper. I 1999 vandt han mesterskab, FA Cup og Champions League med Manchester United.

4. 

Allan Simonsen, Danmark (1952- )Var i flere år en af Europas bedste angribere kulminerende med kåringen som årets spiller i Europa i 1977. Scorede det år et flot mål i Europa Cup-finalen for mesterhold, hvor hans mandskab Borussia Mönchengladbach dog tabte 1-3 til Liverpool.

5.

Gunnar Gren, Sverige (1920-1991)Var med til at vinde OL-guld i 1948, var derefter en stor stjerne i AC Milan i mange år, og var i 1958, 37 år gammel, en central skikkelse hos de svenske VM-finalister.

6. 

Gunnar Nordahl, Sverige (1921-1995)Stor og stærk forward, der som AC Milan-spiller hele fem gange blev topscorer i den italienske Serie A. Vandt OL-guld i 1948 og blev også topscorer i den bedste svenske række, hele fire gange. En af verdens bedste angribere i 1940erne og frem til midten af 1950erne.

7.

  Preben Elkjær, Danmark (1957- )Verdens bedste angriber midt 1980erne. I France Footballs kåring af årets spiller i Europa blev han nummer tre i 1984, nummer to i 1985 og nummer fire i 1986. I 1985 var han den store angrebsprofil hos Hellas Verona, der højst overraskende vandt det italienske mesterskab.

Michael Laudrup (til venstre) sammen med sin far Finn Laudrup, der spillede 19 landskampe fra 1967 til 1979, og lillebror Brian Laudrup. (Foto: Lluis Gene © Scanpix)

8. 

Henrik ”Henke” Larsson, Sverige (1971- )Har aldrig haft et enkelt år, hvor han har været en af verdens bedste angribere. Men knap 20 års stabilitet gjorde ham til en unik personlighed i en international topfodbold. Spillede for Celtic, da han var bedst.

9.

  Ronnie Hellström, Sverige (1949- )Var i midten og slutningen af 1970erne en af verdens bedste målmænd, og deltog i tre VM-slutrunder i træk; 1970, 1974 og 1978. Ved de to sidste slutrunder var han blandt de bedste, og i 1978 var der mange, der tilmed pegede på ham som den allerbedste. Spillede i mange år for Kaiserslautern.

10.

Nils Liedholm, Sverige (1922-2007)Udgjorde sammen med Gunnar Gren og Gunnar Nordahl den berømte Gre-No-Li-trio i AC Milan. Var i ti år en af Europas bedste offensive midtbanespillere/innerwings. Blev kaldt for ”hjernen” i trioen. Var med til at blive nummer to ved VM i 1958.

                      

***** 

11.

  Tomas Brolin, Sverige (1969- )Det svenske vidunderbarn i begyndelsen af 1990erne. Var Sveriges bedste spiller ved både EM i 1992 og VM 1994. Begge gange nåede Sverige en semifinale. Brændte ud i en tidlig alder. Havde på klubplan succes hos Parma i Italien.

12.

 Harald Nielsen, Danmark (1941- )Var trods sine blot 18 år Danmarks store stjerne, da det blev til dansk OL-sølv i 1960. Kom til Italien, hvor han vandt Serie A med Bologna en gang og to gange blev topscorer i ligaen. I 1967 blev han verdens dyreste spiller, da Inter købte ham for 6,3 millioner kroner.

13.

  Brian Laudrup, Danmark (1969- )Var en de store profiler ved EM-slutrunden i 1992, hvor Danmark strøg til tops. Var en af Danmarks bedste spillere, da det danske landshold nåede en kvartfinale ved VM i 1998.

14.

  Morten Olsen, Danmark (1949- )Det var først, da han var i 30erne, at han etablerede sig som en libero i verdensklasse. Havde derefter stor succes med Anderlecht, der vandt UEFA Cuppen i 1983, og landsholdet, der nåede en semifinale ved EM i 1984 og en 1/8-finale ved VM to år senere.

Michael Laudrup (til venstre) sammen med sin far Finn Laudrup, der spillede 19 landskampe fra 1967 til 1979, og lillebror Brian Laudrup. (Foto: Kimmo Mantyla © Scanpix)

15.

Jari Litmanen, Finland (1971- )Finlands i særklasse bedste spiller nogensinde. Var den bedste spiller, da Ajax vandt Champions League i 1995, hvor han blev kåret til den tredjebedste spiller i Europa.

16.

  Kurt Hamrin, Sverige (1934- )Angriber, der spillede i flere italienske klubber, og som scorede et mindeværdig solomål i VM-semifinalen mod Vesttyskland i 1958, hvor han blev kåret til Europas fjerdebedste spiller.17. Søren Lerby, Danmark (1958- )Var i mange år en dynamisk midtbanespiller af højeste internationale klasse. Spillede med store succes for blandt andet Ajax, Bayern München og PSV Eindhoven, som han vandt Europa Cuppen for mesterhold med i 1988.18. Frank Arnesen, Danmark (1956- )Var fra slutningen af 1970erne og små ti år frem en af Europas bedste midtbanespillere på sine bedste dage. Var i 1984 med til at spille Danmark frem til en EM-semifinale.

Michael Laudrup (til venstre) sammen med sin far Finn Laudrup, der spillede 19 landskampe fra 1967 til 1979, og lillebror Brian Laudrup. (Foto: Scanpix © Scanpix)

19. Jon Dahl Tomasson, Danmark (1976- )

Scorede 52 mål i 112 landskampe. Er sammen med Poul "Tist" Nielsen den mest scorende spiller på det danske landshold. Scorede fire mål ved VM i 2002 og tre mål ved EM i 2004. Blev "Man of the Match", da Feyenoord i 2002 slog Borussia Dortmund i UEFA Cup-finalen.

20.  Carl Aage Præst, Danmark (1922-2011)

Var med til at vinde OL-bronze med landsholdet i 1948. Derefter kom han til Juventus og udviklede sig til en af Europas bedste venstre wings.

                       

***** 

21. John Hansen, Danmark (1924-1990)

"Lange John" vandt bronze ved OL i 1948. Blev derefter solgt til Juventus, hvor han i flere år havde stor succes. Blev topscorer i Serie A i 1951/1952-sæsonen med hele 30 mål.

22.

  Rune Bratseth, Norge (1961-)Var i begyndelsen af 1990erne en af Europas bedste liberoer. Allerbedst var han i 1993, hvor han var med til at vinde Bundesligaen med Werder Bremen. Var anfører ved VM 1994.

23. Asgeir Sigurvinsson, Island (1955- )

Havde størst succes som VfB Stuttgart-spiller midt i 1980erne. Spillede på midtbanen på klubbens mesterhold i sæsonen 1983/1984, hvor han blev kåret til årets spiller i Vesttyskland.

24. Lennart ”Nacka” Skoglund, Sverige (1929-1975)

Angriber, som spillede for Inter i ni sæsoner. Var en af de store profiler, da Sverige nåede VM-finalen i 1958. Var også med til at vinde VM-bronze i 1950.

25. Thomas Ravelli, Sverige (1959- )

Vogtede buret på det svenske landshold i hele 143 kampe. Toppede under VM i 1994, hvor Sverige blev nummer tre. Var især den store helt, da Rumænien blev slået i kvartfinalen efter straffesparkskonkurrence.

Har du kommentarer til listen, så skriv herunder!

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327533f6187a21a38d58ae1

Facebook
Twitter