Årets rytter har store planer for det kommende år

Michael Valgren drømmer om at følge op på kåringen som årets rytter med podieplaceringer i et World Tour-løb.

Det var en svært tilfreds Michael Valgren, der mødte DR Sporten efter han havde vundet hæderen som årets danske cykelrytter.

- Det er superfedt, og det er en pris, der betyder noget, fordi det er folk fra DCU (Dansk Cykle Union, red.) og cykelryttere, der har bestemt, at jeg skal vinde, siger den 22-årige Tinkoff-Saxo-rytter.Af samme årsag føler hovedpersonen også, at de folk, der har stemt på ham, i høj grad forstår, hvor meget hårdt arbejde, der skal til, for at nå hans niveau.

- De ved, hvad jeg går igennem i de her hårde vintertræningstimer i december og januar, hvor det er noget rigtigt lortevejr, for nu at sige det mildt. Så det er fedt, at de sætter pris på mine resultater, siger Michael Valgren med henvisning til, at det er professionelle og amatører med løbslicens, der stemmer.Vil på podietÅret 2014 bød på en række flotte præstationer fra den unge rytter, men han fremhæver selv sin indsats ved VM, hvor han sluttede som nummer 20, som højdepunktet. Tæt forfulgt af den samlede sejr i Post Danmark Rundt. - Jeg havde drømt hele året om at vinde Post Danmark Rundt, og at jeg så gjorde det, det var superfedt.

- At jeg var så tæt på sejren ved VM, var bare en bonus, men det er nok det løb, jeg er mest stolt af. Og så i min første sæson, siger han.Det nye år byder på nye løb, men også på større forventninger til den unge rytter, der dog allerede har en plan klar.- Jeg vil gerne på podiet i et World Tour-løb, og så vinde et UCI-løb. Og så er det sådan set lige meget, hvilket løb det er, siger Michael Valgren.I 2014 vandt Michael Valgren DM-guld, Post Danmark Rundt og sluttede på en 20.-plads ved VM i Spanien.  

Facebook
Twitter