Amalie Dideriksen vinder VM

Den danske cykelrytter Amalie Dideriksen vinder guld i kvindernes landevejsløb ved VM i Doha i Qatar.

Amalie Dideriksen med den orange hjelm blev i dag verdensmester. (Foto: KARIM JAAFAR © Scanpix)

For første gang i dansk cykelhistorie vandt Danmark i dag verdensmesterskabet i cykling for eliteryttere, da den kun 20-årige Amalie Dideriksen leverede en vaskeægte sensation og spurtede sig til VM-guldet.

Danskeren placerede sig helt perfekt på hjul af de hollandske favoritter før spurten, og på de sidste meter overspurtede Amalie Dideriksen den hollandske stjerne Kirsten Wild.

Det lignede ellers på et tidspunkt, at chancen for et stort resultat ville blive ødelagt, da hun styrtede med 45 kilometer til mål, men både Cecilie Uttrup Ludwig og Julie Leth faldt tilbage og hjalp den nykårede verdensmester tilbage til feltet.

Det er ikke første gang, at Amailie Dideriksen bliver verdensmester, da hun vandt to gange i træk som juniorrytter.

Det er første gang, at en dansker vinder VM-medalje i kvindeelite, siden Linda Villumsen kørte en bronze hjem i 2009.

Facebook
Twitter