ANALYSE Cykelverdenen holder vejret efter Froomes møgsag

Det er er skidt sag for cykelsporten og Chris Froome, men vi skal lige klappe hesten, mener Henrik Liniger.

(Foto: Grafik: DR Sporten © Scanpix)

Det er på alle måder en møgsag for cykelsporten, at Chris Froome har afgivet en unormal dopingprøve. Og det er en sag, der efterlader cykelverdenen i åndeløs spænding på den negative måde.

Sagen om Froomes høje indhold af astmapræparatet Salbutamol rammer lige ned i cykelsportens allerømmeste punkt. For hvordan kan en rytter være så suveræn som Chris Froome, uden at der er snyd med i spillet, når man tænker på cykelsportens blakkede dopingfortid? For mange skeptikere er nyheden om Froomes dopingprøve lige det, de har ventet på. Og så alligevel.

Mange usikre punkter

For der er grund til at tage tingene stille og roligt og i den rigtige rækkefølge. Der er ingen tvivl om, at der er målt for meget af stoffet i Froomes prøve. Men hvorfor og hvordan? Og hvor slemt er det egentlig?

Salbutamol er et velkendt stof mod astmasymptomer, og rytterne behøver ikke en medicinsk undtagelse for at indtage det. Det er med andre ord tilladt i mindre mængder, og det er brugbart for folk med astma. Derfor har Froome og Sky en god sag, når det gælder om at forklare, hvorfor stoffet findes i kroppen.

Til gengæld har de en dårlig sag, når de skal forklare mængden. Team Skys succes bygger på akkuratesse og grundighed helt ned i den allermindste detalje på alle fronter. Derfor virker det umiddelbart mærkeligt, at holdets stjernerytter har kunnet indtage store mængder af astmamedicin, uden at nogen har sagt stop.

Kan UCI leve med en frikendt Froome?

For den internationale cykelunion, UCI, er sagen meget ubelejlig. For selv om mange er kritiske over for Froomes suverænitet på landevejen, så er han også manden, der profilerer international cykelsport i disse år. Det sidste, de har brug for, er Froome i vanære.

Omvendt kan UCI måske dårligt leve med, at en unormal test slet ikke får nogle konsekvenser. Og unionen kan heller ikke leve med indtrykket af, at de holder hånden over dem, der afgiver mistænkelige prøver, hvis bare rytternes stjernestatus er stor nok.

Det vigtigste for UCI lige nu er, at sagen kommer til at køre efter bogen og med så stor åbenhed som muligt.

Afgørelsen står åben

Det store spørgsmål er, hvilken straf Froome får – om nogen. Kan han beholde sin Vuelta-sejr fra i år? Og hvad med hans planer om at vinde både Giro d’Italia og Tour de France i 2018? Og hvordan vil Team Sky komme videre, hvis det ender med en dom, mild eller hård?

Selv om de fleste cykelfans i dag nok mest har lyst til at gå i mentalt breaking news-gult, så er der grund til at klappe jernhesten. Efter hvad vi ved foreløbig, er der lige så meget belæg for at sige, at det her er en bagatel som at sige, at det her er en ægte dopingsag. Og tvivlen skal komme Froome til gode, indtil sagen er afgjort.

Det står dog helt klart, at det er en sag, der endnu en gang vækker mistanke i offentligheden mod cykelsporten, og det er det sidste, sporten – og Froome - har brug for, uanset sagens substans.