BILLEDER 6-dagesløb: Se par nummer 7 gennem tiderne

Tirsdag afsluttes det 54. københavnske 6-dagesløb. Vi har været et smut i arkivet.

  • Forum 1951 var det første år med 6-dagesløb efter krigen. Par nummer 7 opstod for første gang i 1953 i en duo bestående af Kay Werner Nielsen og Evan Klamer. Efter Sejren. Her ses de to vindere, Kay Werner Nielsen og Oscar Plattner, før æresrunden. Fra venstre Oscar Plattner, Mekanikeren Hofer, Cheftræneren Vincent Denaire, Træner Godtfred Christensen, Kay Werner Nielsen og Gunnar-Nu. (Foto: Allan Moe © (c) Scanpix)
  • Kay Werner Nielsen bliver interviewet af Niels Christiansen fra Danmarks Radio. (Foto: WILLY HENRIKSEN © (c) Scanpix)
  • Lilleper tog en omgang fra Kay Werner i 1956. De københavnske skolebørn kunne dengang komme til 6-dagesløb for 75 øre. Foruden cykelløb kunne børnene se rytterne dyste i ringridning og opleve julemanden, der uddelte godteposter, 6-dages-spil og grammofonplader med Lilleper. (Foto: POUL PETERSEN © (c) Scanpix)
  • Mere end 10.000 mennesker så 6-dagesløb i december 1957. Det populære par Kay Werner og Evan Klamer, som var det første par nummer 7, kørte ikke sammen. Kay Werner havde fået Lucien Gillen fra Luxembourg som makker og Evan Klamer blev sat sammen med den belgiske verdensmester Rik van Steenbergen. Efter fem dage måtte Evan Klamer dog opgive på grund af bylder i skridtet. Schweizerne Jean Roth og Fritz Pfenniger vandt løbet. Kay Werner og Lucien Gillen blev nummer 3. (Foto: Birthe Melchiors © (c) Scanpix)
  • Det første store, rent danske par nummer 7, Kay Werner Nielsen og Palle Lykke Jensen. De to kørte som par nummer 7 op igennem 60'erne. (Foto: WILLY HENRIKSEN © (c) Scanpix)
  • Jimmi Madsen og Jens Veggerby var 90'ernes bedste danske par nummer 7. Jens Veggerby vandt det københavnske 6-dagesløb fem gange i alt. (Foto: Bent K Rasmussen © (c) Scanpix)
  • Nuværende sportschef for 6-dagesløbet, Jimmi Madsen, hviler sig mellem jagterne under 6-dagesløbet i Forum tilbage i de glade 90'ere. (Foto: Bent K Rasmussen © (c) Scanpix)
  • Jimmi Madsen fører 6-dagesløbet an forfulgt af danske Michael Mørkøv, som senere skulle vise sig at blive en del af par nummer 7. (Foto: MOGENS FLINDT © (c) Scanpix)
  • Par nummer 7, Jimmi Madsen og Giovanni Lombardi, blev nummer 3 i 2006. Lombardi erstattede Jakob Piil, som måtte melde fra med en skade. (Foto: MOGENS FLINDT © (c) Scanpix)
  • Sidste års vindere: Michael Mørkøv og Alex Rasmussen fejrer deres sejr i Ballerup Super Arena. (Foto: Lars Ronbog/Scanpix 2015). (Foto: Lars Ronbog © 2015 Lars Ronbog)
  • Ballerup Super Arena, 2016. par nr. 7 repræsenteret ved Alex Rasmussen, som i år kører sammen med Michael Mørkøvs bror, Jesper Mørkøv. (Foto: Martin sylvest © (c) Scanpix)
1 / 11

Tirsdag køres sidste afdeling af det traditionsrige 6-dagesløb i Ballerup Super Arena, lidt udenfor København. Som sædvanlig er tilskuer - og medieinteressen særligt rettet imod par nummer 7, som i år består af tidligere vinder Alex Rasmussen, samt Jesper Mørkøv.

Det første københavnske 6-dagesløb blev kørt i 1934 og blev genoptaget efter 2. Verdenskrig i 1951. Dengang vandt danske Kay Werner Nielsen, som først fra 1953 begyndte at køre med det berømmede 7-tal på ryggen. Sammen med Palle Lykke Jensen, dannede Kay Werner Nielsen det første danske par nummer 7, som fik særstatus blandt de danske fans. Sidenhen har nye partnerskaber overtaget, med bl.a. Gert Frank og Hans-Henrik Ørsted i 1980'erne, Jens Veggerby og Jimmi Madsen i 1990'erne, mens det seneste succesfulde danske makkerpar har bestået af Michael Mørkøv og Alex Rasmussen, som vandt i 2015.

Facebook
Twitter