Bjarne Riis er færdig som chef for cykelholdet NTT

Det sydafrikanske hold, der kæmper for at overleve, skiller sig af med den danske team manager

Bjarne Riis, medejer af Virtu Cycling holder pressemøde i København onsdag den 8. januar 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Bjarne Riis er ikke længere team manager på cykelholdet NTT.

Holdet med base i Sydafrika oplyser i en pressemeddelelse, at den tidligere Tour de France-vinder ikke fortsætter i chefjobbet, som han har haft siden januar.

Riis' plan om at erhverve sig en del af holdet sammen med Lars Seier Christensen og Jan Bech Andersen er også droppet.

- Jeg vil gerne takke Bjarne for den erfaring og lederskab, han har bragt ind, og det bidrag han har ydet. Vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden, siger holdejer Douglas Ryder.

Holdet kæmper i disse uger for at overleve, efter at NTT har meddelt, at virksomheden ikke fortsætter som navnesponsor i 2021.

/ritzau/

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk