Bo Hamburger erkender epo-brug

Fra 1995 til 1997 tog cykelrytteren Bo Hamburger kontinuerligt epo. Det erkender han i en bog, der udkommer i dag.

Bo Hamburger erkender brug af epo i bogen "Den største pris - en cykelrytters bekendelser" (Foto: Lars Møller © Scanpix)

Fra 1995 til 1997 tog cykelrytteren Bo Hamburger kontinuerligt epo. Det erkender han i bogen "Den største pris - en cykelrytters bekendelser", som udkom onsdag.- Doping var en del af cykelsporten i midten af halvfemserne, og sejrene de år blev skabt på lige vilkår blandt alle ryttere. Mit alternativ havde været at køre cyklen i garage og stoppe karrieren, skriver Hamburger.Han begyndte at snyde efter en skadespause i 1995 og fortsatte med doping indtil 1997. Han forsøgte sig også med væksthormon.MediaLinks: Se indslaget: - Jeg ville slet ikke kunne fungere som det tynde øl. Kunne ikke acceptere at være det. I min verden var cykelsporten sort og hvid. Enten kørte jeg stærkt og kørte cykelløb, eller også kørte jeg slet ikke. Cyklingen har betydet så meget for mig, at jeg nok også i løbet af karrieren ville have solgt min kone Sanne for at nå målet. Så hvorfor ikke også tage epo?, spørger Hamburger i sin nye bog.Ingen doping efter 1997Bo Hamburger nægter at have taget noget ulovligt før 1995 eller efter 1997. Paradoksalt nok var det i 1994, han hentede en etapesejr i Tour de France. Og først efter dopingstoppet i 1997 vandt han VM-sølv og i 1998 havde han karrierens flotteste sæson med sejr i Fleche Wallone og mange andre topresultater - blandt andet en dag i gult under Tour de France.Han forklarer, at resultaterne fra 1997 til karrierestoppet i 2006 blandt andet blev skabt via brugen af et ilttelt. At han stoppede med epo skyldes frygten for at blive knaldet.Han blev i 2001 idømt to års karantæne for dopingmisbrug, men blev senere frikendt, da b-prøven viste to forskellige tal.- Da jeg løb ind i min dopingsag i 2001 følte jeg mig naturligvis uretfærdigt behandlet. Og jeg fastholder min udskyld i den sag. Jeg tog aldrig siden hen i min karriere efter 1997 noget ulovligt, selv om jeg da i perioder kunne føle mig fristet, skriver han.- Bjarne skulle beholde trøjenBo Hamburger skriver i bogen, at han mener, at Bjarne Riis burde have lov til at beholde den gule trøje fra Tour de France, selv om Riis har indrømmet, at han var dopet.Hamburger blev nummer 13 i Touren det år - og Riis' sejr blev ikke mindre flot af, at han var dopet, mener Hamburger.- Jeg mener, Bjarne skulle have beholdt sin gule trøje. Da han vandt Tour de France i 1996, blev jeg nummer 13. Jeg havde også taget epo, og jeg tror ikke, der var nogen ryttere mellem mig og Bjarne, der ikke tog noget det år, skriver Bo Hamburger.Udleverer ikke andreBo Hamburger erkender sit eget misbrug, men han udleverer ikke andre - dog på nær ledelsen på TVM, hvor han kørte de år, han var dopet.- Jeg har ikke kørt på noget hold, hvor sportsdirektøren og holdledelsen har været involveret i epo-misbrug, men jeg har ikke været i tvivl om, at de har vidst, hvad der foregik. Også hos TVM, skriver han.Han fastholder - ligesom Riis - at lægen Luigi Cecchini ikke på nogen måde har været involveret i snyderiet.Til gengæld vidste Hamburgers kone, Sanne, besked om snyderiet hele vejen, og resten af familien fik besked under Touren i 1996.

Facebook
Twitter