Bronzevinder takker holdkammerater

En lykkelig og rørt Christina Siggaard takkede Kamilla Sofie Vallin og Fie Degn Larsen for, at det lykkedes at vinde VM-bronze i juniorernes linieløb.

Christina Siggaard på VM-podiet i selskab med Storbritanniens Lucy Garner og belgieren Jessy Druynts. (Foto: Denis Balibouse © Scanpix)

En lykkelig og rørt Christina Siggaard takkede Kamilla Sofie Vallin og Fie Degn Larsen for, at det lykkedes at vinde VM-bronze i juniorernes linieløb.

- Vi skulle prøve at se, om vi kunne komme frem til en god placering. Og de gjorde et kæmpe stykke arbejde, og det er deres skyld, at jeg står her med medaljen, siger en tårevæddet Christina Siggaard til DR Sporten.

Hun var ellers ikke med helt fremme, da afgørelsen faldt på Geels Bakke efter de 70 kilometer på rundstrækningen i Rudersdal.

- Jeg blev egentlig lukket inde i bunden af bakken, men fandt et hul og så kørte jeg bare alt, hvad jeg kunne, siger Siggaard som betegnede løbet således:

- Det var et typisk dame junior-løb. Der er passager, hvor det går rigtig stærkt og så er der nogen gange, hvor det er ved at gå i stå. Vi endte i en massespurt, og så var det jo det.

På podiet blev Christina Siggaard hyldet i selskab med den britiske guldvinder Lucy Garner og den belgiske sølvvinder Jessy Druyfs.

- Det var er så vildt og stort og slet ikke til at beskrive, siger den lykkelige danske VM-bronzevinder.

Facebook
Twitter