DANMARK! VERDENSMESTER! Dengang regnbuen blev rød og hvid

DR Sportens kommentator Tobias Hansen fortæller om at opleve Mads Pedersen vinde VM-guld.

Sådan her lød det, da Mads Pedersen slog konkurrenterne og vandt VM i landevejscykling i efteråret 2019.

Indrømmet! Jeg har et af verdens bedste jobs.

Jeg har set Lionel Messi brænde straffe under

VM
i fodbold i Rusland. Jeg har grædt af glæde sammen med 80.000 brasilianere på Maracana, da Neymar afgjorde fodboldfinalen ved
OL
i Rio de Janeiro. Og jeg har set verdens hurtigste mand Usain Bolt humpe på pension i sit sidste 100-meter løb ved
VM
i atletik i
London
. Derfor er det en nærmest umulig mission at skulle finde mit største øjeblik som kommentator. Og så alligevel ikke. For der er et moment, der skiller sig ud fra mængden.

Vi starter øjeblikket en blæsende, iskold og våd søndag morgen i slut-september i Leeds. Sådan en, der rent vejrmæssigt leder tankerne hen på Tommy Troelsen, Jan Mølby i en rød trøje med Candy på brystet og en fodboldkamp mellem Leeds og Liverpool på en mudderpøl af en pløjemark på Elland Road.

Jeg ryster allerede af kulde, da jeg sammen med hundredvis af alt for morgenfriske og forventningsfulde cykelfans stiger ombord på et propfyldt tog på vej mod den lille engelske flække Harrogate nord for Leeds. Især de orangeklædte hollandske fans er højrøstede. Og det med god grund. For det handler om

VM
i landevejscykling, og der er kun sådan for alvor én kandidat til at vinde den
eftertragtede
hvide trøje med regnbuestriberne over brystet - hollænderen Mathieu van der Poel.

Det er også det, jeg siger, da jeg første gang er live igennem i Liga på P3 fra min placering ved målstregen i Harrogate. Van der Poel er

VM
-favoritten alle andre skal slå, og nej, vi danskere skal ikke regne med meget andet end et spændende løb og så måske en top-10 placering, hvis vi er heldige. Jeg levner ikke danskerne en mikroskopisk chance, for van der Poel er i storform, og ruten er skræddersyet til den stærke hollænder.

Mudderbad og oversvømmelser

Imens fortsætter regnen med at smadre ned over feltet. I målområdet er alt forvandlet til et mudderbad af en

tsunami
, og på selve ruten kæmper rytterne mod
deciderede
oversvømmelser. Vejret er så ubarmhjertigt, at løbsarrangøren UCI endda vælger at ændre og afkorte ruten. Jeg tænker, at det her åbner løbet for danskerne, for især Michael Valgren elsker at køre i den her slags vejr, og Fuglsang er også bedst, når det ikke er alt for varmt.

Løbet var præget af store mængder regn. (© Avalon.red. All rights reserved.)

Efterhånden som

VM
-løbet udvikler sig, stiger mit humør, og jeg glemmer fuldstændig mine sjaskvåde sko og de frysende fingre. Årets helt store franske guldfugl Julian Alaphilippe viser svaghedstegn og kan ikke følge med. Verdensmesteren Valverde udgår. Og feltet bliver for hver omgang på ruten mindre og mindre. Men danskerne sidder med. Jakob Fuglsang er der. Michael Valgren er der. Og så er Mads Pedersen der såmænd også.

Og med 50 kilometer igen stikker sidstnævnte fra feltet. Jeg ryger helt op i det røde felt i radioen. Det her er et taktisk

udspil
fra Danmark. Mads Pedersen har haft en elendig sæson, og derfor er det ekstra
bemærkelsesværdigt
, at det er ham, vores kaptajn Jakob Fuglsang sender ud som fortrop. For jeg er overbevist om, at Mads Pedersen ikke er sendt afsted for at forsøge at vinde løbet. Uanset hvad planen er, betyder det her
udspil
, at danskerne ikke bare er med i løbet for at se, van der Poel blive verdensmester.

Desværre daler humøret i kommentatorboksen kort efter. Van der Poel kommer op til udbruddet præcist som forudset. Jeg levner på det her tidspunkt ikke Mads Pedersen en jordisk chance og beskriver fortsat hans del af udbruddet som en taktisk manøvre fra en velkørende Jakob Fuglsang, der fortsat har selskab af Michael Valgren nede i det stærkt decimerede felt. Ok, vi får stadig ikke guld, men

Dannebrog
er med overalt i det her
VM
-løb.

Det lysner - og så går stjernen kold

Regnen og kulden er aftagende, og alt ånder lutter idyl for de mange hollandske cykelfans - dem fra morgentoget. Men pludselig falder hammeren. Van der Poel går kold. Fra det ene tråd til det andet stopper han simpelthen med at træde rundt i pedalerne. Storfavoritten døde lige der. Vi får det live i radioen, og det er første gang, jeg sådan for alvor bryder løs i begejstring, for nu er der medaljechancer til danskerne.

Begejstringen bliver til højrøstet jubel, da Matteo Trentin, Stefan Küng og Mads Pedersen med 5,5 kilometer kører væk fra udbruddets fjerde mand. Nu er de kun tre tilbage, og selvom både Fuglsang og Valgren ser stærke ud, så kommer de sammen med resterne af feltet ikke op igen. Danskerne kan jo ikke tillade sig at indhente deres egen landsmand så tæt på mål, så de sidder pænt og følger med i andet geled. Så nu er der minimum dansk bronzemedalje.

Mads Pedersen brager mod målstregen foran italieneren Matteo Trenti og Stefan Kung fra Schweiz. (Foto: Nigel Roddis)

Jeg har rejst mig op inde i kommentatorboksen. Et hold englændere fra

BBC
ved min ene side og en hollænder på den anden kigger måbende på mig. Jeg er igennem live i radioen. Jeg tror stadig ikke rigtigt på det, for Trentin er normalt hurtigere i spurten end Mads Pedersen. Og han er også meget mere rutineret. Samtidig er det danskeren, der kommer først ind i spurten. Altså med de to andre på hjul. Og det er ikke den ønskede position, når man vil vinde en sprint om
VM
-guldet.

Jeg råber nu. Trentin tager det første initiativ og kører forbi danskeren. Küng er væk. Og det ser også ud til, at Mads Pedersen mangler kræfter. Og så pludseligt og nærmest samtidig med, at solen viser sig for første gang, kommer Mads Pedersen igen. Trentin kigger overrasket over sin højre skulder, og først her går det op for mig, at jeg er i gang med at kommentere dansk cykelhistorie direkte i radioen. Danmark skal for første gang nogensinde have en mandlig verdensmester i landevejscykling.

Hårene rejser sig på armene. Jeg er tæt på at bryde hulkende sammen. Jeg har på ingen måde regnet med, at vi skulle have en dansk vinder af regnbuetrøjen. Og da slet ikke Mads Pedersen. Jeg skriger det ud i radioen.

MADS PEDERSEN! DANMARK! VERDENSMESTER!

Sådan så det ud, da Mads Pedersen blev mødt af de danske fans - og et hurtigt spørgsmål fra DR Sportens Tina Müller - efter triumfen.

Facebook
Twitter