Danske herrer må nøjes med World Cup-sølv i banecykling

Det danske fire kilometer forfølgelseshold blev slået af Australien i finalen i Berlin.

Det dansk hold fortsat i den samlede World Cup-stilling. (Foto: Dr Sporten © (c) DR)

Det danske fire kilometer forfølgelseshold var fredag aften på jagt efter deres tredje World Cup-guld i træk i banecykling.

Inden finalen i Berlin havde Danmark vundet guld i de to første World Cup-afdelinger i Frankrig og Canada. I fredagens guldfinale stod de fire danskere dog overfor for verdensrekordholderne fra Australien, og deres hold havde for meget fart i cyklerne.

Med en imponerende tid på 3.51,210 vandt australierne guldet, mens danskerne Lasse Norman, Casper Folsach, Julius Johansen og Rasmus Lund Pedersen kørte over stregen cirka 3,5 sekund efter til en sølvmedalje. Danskerne fører dog stadig klart den samlede World Cup med 2900 point.

Lørdag og søndag er der flere danskere i aktion i velodromen i Berlin ved tredje afdeling af World Cuppen i banecykling.