De ti dårligste doping-undskyldninger

Michael Rasmussens bog har endnu engang sat fokus på den omfattende doping i cykelsporten.

Det er et velkendt faktum, at Michael Rasmussen ikke er den eneste cykelrytter, der har dopet sig for at få det maksimale ud af sin karriere.

Hvor Michael Rasmussen løj om sine whereabouts for at skjule sin doping, så har andre rytter måttet finde på mere kulørte historier for at forklare deres positive doping-prøver.

Her på DR har vi samlet nogle af de, om ikke bedste, så ihvertfald mest kreative af disse bortforklaringer.

  • I 2004 bliver Tyler Hamilton, der blandt andet kørte for Bjarne Riis' hold Team CSC, testet positiv for bloddoping. Her forklarer han den positive test med, at blodet skyldes en kimære, en levende organisme som består af en blanding af celler fra forskellige individer, og at det derfor er hans ufødte tvillingbrors eller mors blod.

  • I 2010 havner endnu en af Bjarne Riis' ryttere i fedtefadet. Denne gang er det Alberto Contador, der bliver testet positiv for at have et ulovligt stof i kroppen. I hans urinprøve finder man nemlig spor efter astmapræparatet clenbuterol. Contador mener dog, at det skyldes en forurenet bøf, som han har spist dagen forinden og altså ikke bevidst snyd.

  • Under Giro d'Italia i 2001 blev rytterne på det italienske hold Fassa Bortolos hotelværelser undersøgt af italiensk politi. Her fandt man dopingmedikamenter på italienske Dario Frigos værelse. Frigo indrømmede, at dopingen var hans, men at han ikke havde brugt dem. De var blot blevet købt, i tilfælde af at han skulle få tunge ben.

  • En duetærte var ifølge hollandske Adri van der Poel årsagen til, at han i 1983 blev taget med stryknin i blodet. Hans svigerfar skulle åbenbart have lavet tærten af dopede brevduer.

  • Den tidligere Tour de France vinder Floyd Landis forklarede i 2006 sit høje testoteronniveau med, at han og resten af Phonak holdet havde drukket øl og whiskey aftenen inden 17. etape, hvor den amerikanske rytter genvandt den gule trøje, efter at være blevet kørt agterud etapen forinden.

  • I 2002 blev tyske Jan Ullrich, der vandt Tour de France i 1997, taget med amfetamin i blodet. Ifølge den tidligere Telekom rytter skyldtes amfetaminen, at han, under en druktur, fik to piller, som han ikke kendte indholdet i.

  • Den nok mest kendte dopingsynder, Lance Armstrong, blev fire gange i 1999 udgaven af Tour de France testet positiv for steroider i blodet. Forklaringen var, at cremen, som Armstrong brugte til at behandle et siddesår, indeholdt kortikosteroider. En forklaring, som blev godkendt af de franske antidopingmyndigheder.

  • Tyskeren Christian Henn blev i 1999 testet positiv for et for højt testoteronniveau under 1999 udgaven af løbet Bayern-Rundfahrt. Ifølge rytteren selv skyldtes testen, at han havde prøvet en særlig fertilitetsmikstur anbefalet af hans svigerfar.

  • I 2012 blev Fränk Schleck testet positiv for stoffet Xipamid, der ikke er en egentlig doping, men kan bruges til at skjule andre stoffer og derfor er på doping-listen. Ifølge Fränk Schleck kendte han ikke noget til stoffet og påstod, at andre måtte have givet ham det uden hans viden, eller at der blot var tale om et tilfælde.

  • Italienske Gilberto Simoni blev i 2002 testet positiv for kokain i blodet. Ifølge Simoni var det ikke et forsøg på at dope sig, men skyldtes i stedet hans tandlæges bedøvning. Under Giro d'Italia samme år blev der igen fundet kokain i hans prøver. Denne gang var hostbolsjer fra hans tante årsagen.

Facebook
Twitter