Dideriksen snupper ny etapesejr

Amalie Dideriksen var for anden dag i træk hurtigste kvinde i Boels Ladies Tour.

Amalie Dideriksen vinder for anden dag i træk en etape i Boels Ladies Tour. (Foto: NTB Scanpix)

Fredag kunne den danske cykelrytter Amalie Dideriksen endnu engang række armene i vejret og krydse målstregen som vinder. Den tidligere verdensmester vandt tredje etape af Boels Tour Ladies.

Torsdag var danske Dideriksen også først over stregen i det hollandske etapeløb, der afsluttes med femte og sidste etape søndag. Hun havde slet ikke regnet med, at holdet Boels-Dolmans skulle køre for hende på dagens etape.

- Vi aftale egentlig at køre for Amy Pieters i dag, for jeg havde allerede vundet sprinten i går, men sidst på etapen var Amy i udbrud to gange, så de sagde til mig i radioen, at vi skulle køre for mig. Så jeg skulle lige omstille mig, siger Amalie Dideriksen til holdets hjemmeside.

I den samlede stilling fører hollandske Annemiek van Vleuten foran Dideriksens holdkammerat Anna van der Breggen.

Facebook
Twitter