Han nævnes blandt favoritterne til at nappe sejren i årets første cykelmunoment, den italienske forårsklassiker Milano-Sanremo.

Men når danske Mads Pedersen sammen med resten af feltet til formiddag triller ud på løbets 294 kilometer i det nordlige Italien, er det ikke ligefrem lysten, som driver værket hos den danske cykelstjerne.

Faktisk har Mads Pedersen et temmeligt stramt forhold til det italienske løb. Det fortalte han til Feltet.dk, da han i december meddelte, at han ville køre dette års udgave af Milano-Samremo.

- Jeg kører Milano-Sanremo igen i 2023, men jeg kan ikke lide løbet.

- Jeg absolut hader det. Italienerne vil blive sure på mig for at have sagt det, men det er et kedeligt løb. Vi laver intet i fem timer, og så går alle pludselig amok i halvanden time, lød det fra den tidligere danske verdensmester.

Og tager man et kig på profilen for de knap 300 kilometer, kan der måske være noget om snakken.

For det er ikke mange gange rytterne skal ned i det lave gear og op ad bakke. Faktisk er der blot tre beskedne stigninger undervejs.

Dertil kan man tilføje, at der, modsat både Flandern Rundt og Paris-Robaix, ikke er brostensstykker undervejs.

Altså. Et styk fladt cykelløb, som for alvor først er spændende, når afslutningen nærmer sig.

Men helt så simpelt forholder det sig ikke. For det lange indløb til finalen har også sin charme. Det fortæller den tidligere danske cykelrytter og nuværende sportsdirektør hos EF Education, Matti Brechel, som sammenligner Milano-Sanremo med en opera.

- Du har violinerne, der spiller i et langsomt tempo. Så tilføjes bassen, og pludselig kommer trommerne ind, og det hele eksploderer før Cipressa (næstsidste sitgning, red.). Og så er finalen bare ikonisk, siger Matti Brechel til EF Educations hjemmeside.

- Begyndelsen af løbet har altid været speciel. Der er tidlig start, og lige så snart den italienske speaker begynder at tale, flyver duerne, og du kan mærke solen, selv om det er lidt koldt.

Måske kedeligt på tv, men fantastisk i virkeligheden

Og spørger man DR Sportens cykelekspert Brian Nygaard, hælder han nok mere til Matti end Mads.

For selvom han medgiver, at der er uligevægt mellem løbets længde og den del, som faktisk er afgørende, har han svært ved ikke at blive begejstret over det traditionsrige cykelløb, som blev kørt første gang i 1907.

- Jeg elsker det, og tror, jeg har været til det et sted mellem 15 og 20 gange, siger Brian Nygaard som også har titlerne som kommunikationschef og direktør for et World Tour-hold på cv'et.

- Man mærker både ved starten i Milano og langs hele ruten, at det virkelig er et betydningsfuldt løb. Det emmer bare af prestige, historie, og det kan man ikke erstatte med noget andet.

Og netop løbets storhed og placering blandt cykelsportens fem monumenter, er med til at gøre Milano-Sanremo til et løb, som betyder noget for rytterne.

For selvom det måske til tider godt kan være kedeligt at kigge på, er det stadig en kæmpe fjer i cykelhjelmen, hvis man kan krydse stregen først.

- Når du kigger ned gennem resultatlisten, har de største ryttere vundet, og det er et løb, som er så vigtig, at for mange ryttere vil en sejr være karrieredefinerende, siger Brian Nygaard.

- Det kan godt være, man ikke kan mærke det på tv-skærmen, men man kan aflæse det i ansigtet på de ryttere, som vinder.

Tiltrækningskraften ligger i, at det er svært at vinde

Men hvad er det, som gør et relativt fladt løb, som for det meste ikke har noget dramatisk over sig i de første 280 kilometer til et så prestigefyldt løb?

Ja, udover det historiske vingesus, så ligger en del af forklaringen formentlig i, at det faktisk er reletivt svært at vinde, lyder det fra Brian Nygaard.

For i modsætning til eksempelvis Paris-Robaix, hvor de gode ryttere, hvis du ellers slipper for uheld, næsten altid er med, når det skal afgøres, er der mange flere tilfældigheder involveret i afslutningen på Milano-Sanremo.

- I de allerhårdeste cykelløb er det lidt lettere at udpege favoritterne, for det er ofte den stærkeste, der vinder. I Milano-Sanremo er det svært for en stærk rytter at sætte sig igennem, fordi der ikke er så mange steder, hvor man kan gøre en forskel, siger Brian Nygaard.

- Men det, som er interessant, når man ser finalen, er, at det måske kun er 30-40 ryttere som er i stand til at køre en finale på absolut maksimum efter at have kørt 280 kilometer - og én af dem er jo Mads Pedersen.

Så selvom løbet ofte har været betegnet som sprinternes forårsklassiker, sniger andre ryttertyper sig altid ind for at forsøge at nappe sejren.

- For de ryttere, jeg har arbejdet sammen med, har Milano-Sanremo altid haft en enorm tiltrækningskraft, fordi det har karakteren af at være ekstremt svært at vinde. Selv for de bedste sprintere kan det være svært, og løbet har så meget prestige, at andre ryttertyper gerne stiller til start og giver det et skud.

Milano-Sanremo begynder lørdag klokken 10.10, og rytterne forventes at være i mål omkring klokken 16.00.