Et dårligt hjerte satte en stopper for Casper Folsachs karriere: Jeg var overbevist om, at jeg aldrig ville mærke til det igen

26-årige Casper Folsach måtte indstille karrieren i efteråret.

2019 har været et specielt år for den danske cykelrytter Casper Folsach.

Det begyndte strålende, lige som det skulle, med to medaljer, da verdensmesterskabet i banecykling løb af stablen fra slutningen af februar til begyndelsen af marts.

Det sluttede brat, i hvert fald sportsligt, da han i september følte sig nødsaget til at sige stop. Helt stop for cykelkarrieren i en alder af 26.

Dengang forlød det, at han blev nødt til at sætte karrieren på pause, men nogle måneder senere tvivler han på, at han kommer tilbage på sadlen på allerhøjeste niveau.

- Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme tilbage på konkurrenceniveau, men jeg er realistisk. Jeg ved, at det ikke ser ud til, at der er nogen chance for, at det kommer til at ske, siger han.

Overbevist om, at jeg aldrig ville mærke til det igen

Årsagen til karrierestoppet er Casper Folsachs hjerte.

På det sidder noget arvæv, som gør, at hans hjerte i perioder begynder at slå markant hurtigere, når han sætter sig selv under maksimalt pres. Og maksimalt pres er jo et af vilkårene, når man cykler på allerhøjeste niveau.

- Min maksimumpuls ligger på omkring 185, men når det her sker, kan min puls komme op på langt over 200 slag i minuttet. Jeg har set den ligge på omkring 230 slag i minuttet, siger han.

Det gør blandt andet, at hans præstationsevne falder, og at han ikke får ilt nok til hjernen. Det er farligt at sætte hjertet under så hård belastning.

Så farligt, at han frarådes at gøre det.

Casper Folsach vandt sammen med Lasse Normann Hansen sølv i parløb ved VM i begyndelsen af året. (Foto: Kacper Pempel © Scanpix)

Men han troede egentlig ikke selv, at det stod så galt til, da han begyndte at mærke til problemerne. Da troede han, at det var det samme, der var på spil, som det var i 2017.

Dengang havde han nogle af de samme symptomer, og det blev fikset ved hjælp af et mindre indgreb i hjertet. Der gik et par uger, og så var han på cyklen igen.

- Efter indgrebet gik der halvandet år uden nogen symptomer. Jeg var overbevist om, at det ikke var noget, jeg nogensinde ville mærke til igen, siger han.

Ikke så svær en overgang

Men det gjorde han. Men fordi han følte sig overbevist om, at det var det samme, der var galt, bekymrede han sig ikke synderligt over det. Han kørte fortsat cykelløb, nu med en lidt mere avanceret pulsmåler, og da pulsen begyndte at opføre sig uregelmæssigt igen, blev han anbefalet ikke at køre flere cykelløb, indtil det stod mere klart, hvad der helt præcist var galt.

- På det tidspunkt begyndte jeg at tænke, at det får betydning for min karriere. Det gjorde blandt andet, at jeg missede at køre PostNord Danmark Rundt og mange andre løb, jeg gerne ville have kørt. Jeg tænkte dog stadig, at vi nok skulle finde ud af det, og at det ikke ville påvirke den efterfølgende banesæson, siger han.

Men da de fandt ud af det, blev det hurtigt klart, at det ville påvirke den efterfølgende banesæson. Og formentlig de næste mange banesæsoner.

- Det er først, da jeg får at vide, hvad der egentlig er galt, og at de ikke anbefaler mig at køre flere cykelløb, at jeg lægger to og to sammen og tænker, at det nok ikke er noget, der bliver bedre i løbet af de næste mange, mange måneder. Derfor må jeg jo omstille mig og gøre noget nyt, siger han.

Fra bane til sidelinje

Og det nye er han i fuldt sving med. Han er blevet ansat hos Dansk Cykle-Union, DCU, i en rolle, hvor han hjælper med at optimere sine - nu tidligere - holdkammerater på banelandsholdets udstyr. Og overgangen fra banen til sidelinjen har egentlig været nemmere end forventet.

- Beslutningen om at stoppe var jo på en måde blevet taget for mig. Jeg havde forventet, at det ville være sværere at acceptere, end det var. Der har ikke rigtig været et tidspunkt endnu, hvor det har været virkelig hårdt, siger han.

Der er dog et punkt, der er lidt sværere at håndtere nu, end det var, da han selv cyklede.

- Inden en konkurrence er jeg meget mere nervøs på holdets vegne, end jeg var, dengang jeg selv sad i det, siger han med et grin.