Fakta om danske dopingsager

Få en oversigt over de største danske dopingsager i cykelsporten.

Bjarne Riis på pressemødet, hvor han indrømmede brug af doping tidligere på året. (Foto: Bax Lindhardt © Scanpix)

2007: Bo Hamburger, epo. Indrømmer i bogen "Den største pris - en cykelrytters bekendelser", at han fra 1995 til 1997 kontinuerligt tog epo, samt at han forsøgte sig med væksthormon i 1996.

2007: Bjarne Riis, epo, kortison samt væksthormoner. Indrømmer, at han i 1990'erne brugte epo.

2007: Michael Kyneb, epo. Indrømmer, at han i 1990'erne eksperimenterede med epo.

2007: Brian Holm, epo. Indrømmer, at han som Team Telekom-rytter benyttede to gange benyttede sig af epo i 1996.

2007: Per Pedersen, kortison. Pedersen beretter, at han i sin aktive karriere prøvede det forbudte stof, kortison.

2007: Søren Lilholt beretter, at han prøvede ting i sin aktive karriere, som senere er kommet på dopinglisten. Lilholt stoppede karrieren i 1992.

2006: Jesper Skibby, epo, kortison, væksthormon, testosteron samt anabole steroider. Skibby går i bogen "Forstå mig ret" til bekendelse og indrømmer brug af en række præstationsfremmende stoffer fra 1993 og frem.

2004: Bo Hamburger blev ved VM i Canada udtaget til en ekstra test for epo, da en blodtest viste en hæmatokritværdi tæt på grænsen af det tilladte. Ifølge DCU viste testen en hæmatokritværdi på 49,36. Den efterfølgende test for epo var ikke positiv, hvorfor der ikke blev en dopingsag. Kort efter meddelte DCU alligevel, at Bo Hamburger ikke ville blive indstillet til en OL-udtagelse.

2002: Lars Brian Nielsen, koffein. Banerytteren indstiller karrieren efter at have erkendt at have taget to koffeintabletter til DM i juli.

2002: Brian Holm indrømmer i bogen "Smerten-glæden", at have benyttet sig af doping.

2001: Bo Hamburger, testet positiv for epo i en test uden for konkurrence den 19. april. Hamburger ende med at blive frifundet ved Den Internationale Sportsdomstol (CAS) i Lausanne.

2000: Brian Dalgaard indrømmer misbrug af doping, herunder epo. Cykelrytteren beretter samtidig, hvorledes den dyre doping blev finansieret ved, at rytterne købte sejrene af hinanden.

2000: Nicolai Bo Larsen, for høj hæmatokritværdi før cykelløbet Flandern Rundt. En intern undersøgelse på holdet home-Jack & Jones frikendte ham, men Danmarks Cykle Union udelukkede ham fra landsholdet i et år.

1999: Claus Michael Møller, blev testet positiv for brug af testosteron. Nægtede men blev fyret fra cykelholdet TVM.

1999: Jan Erik Østergaard. Målt med for høj hæmatokritværdi i forbindelse med EM i mountainbike.

1998: Jacob Piil, testet positiv for brug af nandrolon. Testet ved seksdagesløb i Grenoble. Blev senere frikendt fordi B-prøven viste en langt mindre værdi.

1997: Michael Skelde, testosteron. Han fik to års karantæne fra danske cykelløb, men kun ni måneder internationalt.

1995: Claus Michael Møller, testet positiv for brug af koffein ved cykelløb i Spanien.

1994: Bo Hamburger. Tre måneders karantæne for brug af stoffet salbutamol. Karantænen blev ophævet efter en måned, da Bo Hamburger har astma, og havde tilladelse til at bruge stoffet.

1994: Rud Jacobsson, testet positiv for brug af anabole steroider ved amatør-seksdagesløb i Gent.

1993: Lennie Kristensen, testet positiv for et stimulerende stof. Danmarks Idræts-Forbund frikendte ham, men det gjorde UCI ikke.

1992: Jesper Worre, dopingdom for stoffet amineptine.

1990: Vagn Scharling fik et års karantæne for doping i forbindelse med et amatørløb i Frankrig.

1988: Kim Andersen fik livsvarig karantæne som følge af gentagne positive dopingprøver. Karantænen blev siden nedsat til et år.

Facebook
Twitter