Froome er ikke alene: Derfor har mange topatleter astma

Hos cykelryttere, langrendsløbere, svømmere og triatleter er der større forekomst af astma end hos resten af befolkningen.

Chris Froome har taget for medicin for sin astma. (Foto: LIONEL BONAVENTURE © Scanpix)

En elite-idrætsudøver, der trækker en inhalator op og tager et dybt sug på grund af sin astma er ikke et særsyn. Især mange cykelryttere, langrendsløbere og svømmere døjer med astma og må bruge astmamedicin for at kunne dyrke deres sport.

Derfor er det heller ikke usædvanligt, at Chris Froome har brugt astmamedicin; det mistænkelige er, at der er målt en ulovlig høj koncentration af stoffet salbutamol, der findes i astmamedicin, og som kun er lovligt i begrænsede doser, i den britiske cykelrytters urin.

Men hvorfor er der en så høj forekomst af astma hos atleter i udholdenheds-sportsgrene i forhold til andre sportsgrene?

Det er der ifølge Jakob Mørkeberg, der er videnskabelig konsulent hos Anti Doping Danmark, en naturlig forklaring på.

- Der er rimelig god evidens for, at der i udholdenhedssport er en høj forekomst af astma, især i sportsgrene som cykling, svømning, triatlon osv., siger Jakob Mørkeberg til DR.

- Det handler om, at de store, markante vejrtrækninger over lange perioder på en eller anden måde irriterer luftvejene, og det gør simpelthen, at man får astma, siger Jakob Mørkeberg.

Cykleryttere i risikozonen

Den danske ekspert får opbakning af den engelske sundhedsekspert på BBC, Philippa Roxby.

- Der er større sandsynlighed for, at topatleter får astma i forhold til resten af befolkningen. Det skyldes den store og dybe volumen af luft, de indånder, når de træner med høj intensitet i lange perioder, siger hun.

Det er en form astma, der adskiller sig fra den klassiske astma ved at blive udløst af hård træning, især af hurtig og dyb vejrtrækning.

- Når luften er kold og tør, kan det udløse astma-relaterede symptomer. Især cykelryttere er i risikozonen på grund af sportens iltkrævende natur. Luftforurening, som man får ind i lungerne, når man er ude på landevejene, kan også udløse symptomerne, siger Philippa Roxby.

Ifølge BBC har undersøgelser vist, at 35-40 procent af britiske olympiske cykelryttere bruger en inhalator, sammenlignet med 21 procent af hele det britiske olympiske hold og kun ni procent af den samlede britiske befolkning.

Sidste år testede den førende ekspert i sportsrelateret astma, John Dickinson fra Kent University, alle svømmere fra det britiske landshold, og det viste sig, at 70 procent havde en form for astma. Klor-indholdet i bassinerne og i hallerne menes at have en indvirkendende faktor på den rate.

Dickinson testede også Team Sky’s ryttere, hvor en tredjedel af rytterne havde astma, og det menes, at halvdelen af alle langrendsløbere har astma. Af danske atleter, der døjer med astma kan nævnes tidligere svømmer Mette Jacobsen, Pernille Blume, Jeanette Ottesen, håndboldspiller Casper U. Mortensen og cykelrytter Niklas Larsen.

Andre cykelryttere end Chris Froome har benyttet stoffet salbutamol. Italieneren Diego Ulissi fik ni måneders karantæne i 2014, mens hans landsmand Alessandro Petacchi fik et års karantæne i 2007. Begge havde en mindre forekomst af stoffet, end Froome er blevet taget med. Omvendt undgik Leonardo Pieplo karantæne for brug af stoffet i 2007.

Præstationsfremmende?

Spørgsmålet er så, om indtagelsen af stoffet salbutamol virker præstationsfremmende i udholdenhedssport?

Det er der delte meningen om blandt eksperterne. Ifølge Jakob Mørkeberg viser de fleste undersøgelser, at stoffet, som Froome har taget alt for store mængder af, ikke virker præstationsfremmende.

- Årsagen til, at salbutamol er lovligt i begrænsede mængder, er, fordi der ikke er nogen evidens for, at det er præstationsfremmende. Der er lavet 20 studier på det, som, på nær to, viser, at det potentielt har en lille præstationsfremmende effekt, hvis man tager det i behandlingsmæssige doser inhaleret.

- Til gengæld er der noget, der tyder på at lignende stoffer, hvis man tager dem i meget høje doser, kan have præstationsfremmende effekter, men det vil typisk være ved korte, intense arbejdsperioder; altså ved præstationer, der varer mellem et halvt og to minutter, siger han og fortsætter:

- Hvis man eksempelvis træder alt, hvad man kan i to minutter på en cykel, så vil man kunne træde flere watt, end hvis man ikke tog det. Men over en lang etape, vil det være usandsynligt, at man skulle få noget ud af det, siger Mørkeberg.

- Og der er nyere studier fra KU, som viser, at det kan have en muskelopbyggende effekt, hvis man tager det i større doser. Det er derfor, man har valgt at lave en grænse på det, siger han.

Astma misbruges

Chefen i Spaniens antidoping-organisation, Jose Luis Terreros, har en anden opfattelse af stoffet.

- Hvis man bruger en inhalator, vil den ordinerede dosis gøre, at man kan dyrke sport som alle andre. Men hvis man bruger sprøjter eller piller, hvilket er forbudt, fremkalder det en anabolsk effekt og virker præstationsfremmende, siger han.

Hajo Seppelt, tysk dopingekspert, er ikke i tvivl om, at astma og indtagelsen af medicinen bliver brugt bevidst præstationsfremmende af atleter.

- Der er mange, der siger, at de har astma. Den sygdom bliver misbrugt. Den påståede sygdom bliver brugt til at skaffe sig en sportslig fordel, siger han.

Kilder: BBC, Guardian, ARD

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve