Guttermand og alle tiders største cykelrytter: Kannibalen fylder 75 år

Eddy Merckx fylder i dag 75 år. To tidligere danske cykelryttere sætter ord på deres oplevelser med cykellegenden.

(Foto: Imago Sportfotodienst © Ritzau Scanpix)

Godt nok havde han tilnavnet ”Kannibalen”, men Eddy Merckx var hverken for fin til at give en vandflaske, en anerkendende bemærkning eller lægehjælp til en dansk konkurrent.

Sådan lyder det fra de to tidligere danske cykelryttere, Leif Mortensen og Jørgen Marcussen, om belgiske Eddy Merckx, som fylder 75 år i dag.

De to danskere har begge kørt cykelløb mod Merckx. Mortensen kørte mod ham i perioden fra 1970 til 1975, mens Marcussen konkurrerede mod belgieren i perioden fra 1976 til 1977.

Det er 42 år siden, Merckx kørte sin professionelle cykelkarriere i garagen. En cykelkarriere, der indebar fem samlede sejre i henholdsvis Tour de France og Giro d’Italia og tre gange verdensmester. Tilmed er han den mest vindende rytter nogensinde i cykelsportens fem monumenter med sine 19 sejre.

Men selvom sejrslisten taler for sig selv, så står Merckx noteret for mere end bare triumfer på cyklen. Mortensen husker tilbage på 11. etape i Tour de France i 1971, hvor belgieren var ganske uselvisk på vej op ad Orcieres-Merlette-stigningen i de franske alper.

- Jeg sad i hjulet på Merckx hele dagen, og det var drønende hedt. Han fik så en flaske vand på de sidste 15 kilometer til mål op ad Orcieres-Merlette og vendte sig efterfølgende om og gav den til mig. Selvom jeg havde siddet og generet ham hele dagen, så havde han alligevel overskud til denne lille gestus, fortæller Leif Mortensen.

Også Jørgen Marcussen fik et godt indtryk af Merckx’ personlighed i sin aktive karriere som cykelrytter.

Danskeren var på et solotogt på 19. etape i Giro d’Italia i 1976, og mens resten af feltet var sure på ham over angrebet, så mødte han opbakning fra Merckx.

- Jeg fik den skøre idé, at jeg ville angribe fra starten af etapen. Jeg blev hentet igen, da feltet kørte som sindssyge, og mange af sprinterne og mine egne holdkammerater svinede mig til over mit angreb. Den eneste, der støttede mig, var Merckx. Han kom op til mig i feltet og sagde: 'Du skal ikke høre på dem. Du skal bare angribe'.

  • Eddy Merckx til gadeløb i København. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix)
  • Eddy merckx og Ole Ritter under Giro d’Italia i 1973. (Foto: NF © Scanpix)
  • Eddy Merckx sammmen med Raymond Poulidor under en Tour-etape i 1972. (Foto: NF © Scanpix)
  • Eddy Merckx efter sin fjerde Tour-sejr i 1972. (Foto: NF © Scanpix)
1 / 4

Den evige angriber

Det er dog ikke den slags gestus Eddy Merckx oftest huskes for. Han fik tilnavnet ”Kannibalen” for sin sygelige trang til at vinde. Hvert pedaltråd var styret af lysten til at gøre sine konkurrenter næstbedst.

Han angreb ved selv at sætte et hårdt tempo, indtil den sidste rytter slap hans hjul. Han sugede energien ud af sine konkurrenter, inden han i finalen kunne krydse målstregen alene. Han var umættelig på cyklen.

- Han angreb jo altid. Han var den evige angriber, som kunne finde på at angribe langt ude fra. Hvis Merckx var kørt, så var han kørt, lyder det fra Marcussen.

I Leif Mortensens øjne er der ingen, der kommer i nærheden af Merckx.

- I mine øjne var han verdens bedste cykelrytter. Næsten lige meget hvad man gjorde, så vandt han. Man kunne ikke køre fra ham på ren styrke, så man skulle prøve at overraske ham. Han svingede taktstokken, og så var det bare med at rette sig ind, forklarer Mortensen.

I videoen herunder kan du se Eddy Merckx køre alene i mål som etapevinder på syvende Tour-etape i 1970:

Lægehjælp og gode råd

Mens Merckx var nådesløs på cyklen i jagten på sejren, så husker de to danskere især gavmildheden i hans personlighed uden for cykelløbene.

Marcussen ser tilbage på en episode i Frankrig, hvor han fik rådgivning fra Merckx.

- Jeg skulle for første gang køre Col d’Izoard-stigningen i Frankrig. Det var, efter Merckx havde stoppet karrieren (i 1978, red.), men han var med som æresgæst i løbet. Jeg spurgte ham om, hvilke gear jeg skulle sætte på cyklen. Der var han virkelig hjælpsom og gav sig tid til at vejlede mig.

Den belgiske cykellegende stoppede karrieren i foråret 1978 efter lidt over 10 år i cykelsporten. Efter karrieren har han kæmpet med en hjertesygdom, og i 2013 måtte han på operationsbordet for at få indopereret en pacemaker.

Netop operationsbordet var Leif Mortensen også på i forbindelse med et cykelløb i Schweiz, men det var ikke hos hvem som helst.

Merckx havde nemlig bedt danskeren om at komme med op på sit hotelværelse, hvor belgieren havde sin egen læge med.

- Jeg havde brækket kravebenet i Lombardiet Rundt og skulle køre nogle kriterium-løb i Zürich efterfølgende. Så siger han (Merckx, red.): ”Hvordan er det du går, Leif? Kom op på mit værelse. Jeg har min læge med”. Så på den måde var han også hjælpsom.

Hotelhygge

Ligesom i dag indlogerede cykelholdene i 1970’erne sig også på hoteller under cykelløb. Oftest boede flere cykelhold på samme hotel, og derfor gik rytterne også op ad hinanden.

Det samme gjaldt for Mortensen og Merckx. Danskeren har haft en komisk oplevelse med belgieren på et hotel, hvor de var ved at se en fodboldkamp sent på aftenen.

- Eddy og jeg har nogle gange mødtes i opholdsstuen for at se en fodboldkamp, hvis vi boede på samme hotel. Kampene blev som regel spillet på tidspunkter, hvor vi skulle være gået i seng. Så hvis sportsdirektøren kom ind, så gemte vi os lige nede bag sofaen, siger den tidligere danske cykelrytter med et grin.

Andre cykellegender som Jacques Anquetil, Bernard Hinault og Miguel Indurain vandt også fem Tour de France-sejre som Mercckx, men ingen af dem var tilsvarende dominerende i klassikerne, Giro d’Italia eller Vuelta a España.

Derfor bestrider de færreste Merckx’ position som historiens største cykelrytter, så på Kannibalens 75-årsdag virker det passende at slutte af med den franske vending, som cykelryttere bruger, når de letter på hatten over en stor præstation.

Chapeau, Eddy Merckx.

Facebook
Twitter