Historisk hattrick af Ivan Basso

Ivan Basso er i en klasse for sig i Post Danmark Rundt. Team CSC-kaptajnen sejrede fredag på tredje etape, og italieneren har dermed vundet rub og stub i årets udgave af det danske cykelløb.

Ivan Basso vandt for tredje dag i træk i Post Danmark Rundt, og det har ingen anden rytter præsteret før. (Foto: Palle Hedemann © Scanpix)

Ivan Basso er i en klasse for sig i Post Danmark Rundt. Team CSC-kaptajnen sejrede fredag på tredje etape, og italieneren har dermed vundet rub og stub i årets udgave af det danske cykelløb.

Basso snuppede også gevinsterne på første og anden etape, og det er første gan i Post Danmark Rundts historie, at den samme rytter tager tre etapesejre på stribe.

Kongeetapen over 185 km fra Århus til Vejle sluttede med tre omgange på en 5,6 km lang rundstrækning i Vejle. Og allerede på den første tur op ad den 21 procent skrappe stigning gik Ivan Basso til angreb.

CSC-rytteren fik i første omgang selskab af holdkammeraterne Jens Voigt og Kurt-Asle Arvesen samt landsmanden Daniele Nardello (T-Mobile) og mexicanske Moises Aldape (Panaria). Men kort efter forcerede Basso på ny, og denne gang var ingen i stand til at følge Tour-to'eren.

Basso-forspring på over et minutIvan Basso fik på de sidste kilometer opbygget et forspring på over et minut til forfølgerne, og han kunne køre over målstregen i ensom majestæt. Med den tredje etapesejr fik Basso samtidig udbygget sit forspring i det samlede regnskab.

Den position ser Basso ud til at være umulig at flytte fra. Lørdag gælder det to halvetaper. Først 90 km fra Assens til Odense, og i aftentimerne venter så enkeltstarten over 13,8 km ved Nyborg. Og med den styrke italieneren har lagt for dagen i Post Danmark Rundt indtil nu, tyder alt på, at han lægger yderligere afstand til konkurrenterne.

Dagens etape blev i øvrigt afviklet i silende regn, og arrangørerne betegnede vejrforholdene som de værste nogensinde i Post Danmark Rundt. Men det hindrede ikke to lykkeriddere i at forsøge sig.

Værste vejrforhold i Post Danmark RundtTyskeren Martin Müller (Team Wiesenhof) og russeren Sergej Matvejev (Panaria) stak efter kun 10 kilometer. Duoen fik opbygget et forspring på ni minutter til feltet, mens de tre ryttere Moises Aldape, Glen Bak (Team Post Danmark) og Robert Bengsch (T-Mobile) sad på mellemhånd.

Men som etapen skred frem og bl.a. gik op over stigningerne Yding Skovhøj og Ejer Baunehøj, strammede Team CSC grebet, og det opskruede tempo betød en nulstilling. Og til sidst blev det altså så til en Ivan Basso-triumf igen-igen.

Som en pudslig lille krølle skal det med, at italieneren rakte armene i vejret allerede ved den næstsidste målpassage. Indtil Basso fandt ud af, at han lige skulle køre en omgang ekstra i Vejle. Men heller ikke det kunne slå den suveræne CSC-kaptajn ud af stilen.

Resultatet af tredje etape af cykelløbet Danmark Rundt, 185 km kørt fra Århus til Vejle:

1. Ivan Basso, Italien (CSC), 4.44,15 timer.

2. Rory Sutherland, Australien (Rabobank), 1,09 minutter efter.

3. Moises Aldape, Mexico (Panaria), samme tid.

4. Kurt Asle Arvesen, Norge (CSC), 1,10.

5. Daniele Nardello, Italien (T-Mobile), s.t.

6. Jens Voigt, Tyskland (CSC), 1,23.

7. Jakob Fuglsang, Danmark (Team PDK), 1,29.

8. Jukka Vastaranta, Finland (Rabobank), s.t.

9. Roy Sentjiens, Belgien (Rabobank), 1,34.

10. Ilzo Keisse, Belgien (Chocolade Jacques), 1,36.

Facebook
Twitter