Indrømmelser påvirker ikke Rasmussen

Den danske cykelrytter Michael Rasmussen er ikke påvirket af, at Bjarne Riis og flere andre ekskolleger i de seneste dage har indrømmet brug af doping.

Michael Rasmussen (Foto: Scanpix © Scanpix)

Mens Bjarne Riis fredag stod frem på et pressemøde i Lyngby og fortalte om sit årelange epo-misbrug, var Rabobank-rytteren Michael Rasmussen i aktion i Giro d'Italia. Og kyllingen fra Tølløse vil meget hellere koncentrere sig om opgaverne i Italien end snakke om doping og Riis' tilståelse.

- Det gavner ingen, at han og andre står frem. Hvad med Fausto Coppi og Eddy Merckx, skal de også stå frem? spørger Michael Rasmussens B.T.'s udsendte i Italien.

- Jeg er egentlig ret ligeglad med dem, der står frem. Og jeg synes, at journalisterne skulle skrive noget mere om cykling i stedet for alt det andet, siger Rasmussen i avisens lørdagsudgave.

 

Facebook
Twitter