Italiensk journalist afviser citatfejl

Den italienske journalist Claudio Ghisalberti afviser, at Michael Rasmussen er blevet fejlciteret i La Gazzetta dello Sport omkring sine opholdssteder op til Tour de France.

Den italienske journalist Claudio Ghisalberti afviser, at Michael Rasmussen er blevet fejlciteret i La Gazzetta dello Sport. (Foto: Christophe Karaba © Scanpix)

Den italienske journalist Claudio Ghisalberti afviser, at Michael Rasmussen er blevet fejlciteret i La Gazzetta dello Sport omkring sine opholdssteder op til Tour de France.

Journalisten blev i går kontaktet af danskeren med ønsket om at få rettet en udtalelse om og erkendelse af, at han opholdt sig i Dolomitterne op til Touren, hvor han havde meddelt UCI, at han var i Mexico.

- Jeg retter ikke noget som helst. Jeg er sikker på, at han sagde, han var i Dolomitterne på det tidspunkt. Da jeg senere i interviewet spurgte ham om, hvorfor han løj og påstod, han var i Mexico, når han var i Dolomitterne, svarede han:

”Jeg kan ikke sige, hvorfor jeg løj på grund af den juridiske procedure, jeg befinder mig midt i”, siger Claudio Ghisalberti til DR Sporten.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk