Der er en første gang for alt.

Således også for cykeldisciplinen gravel, hvor der i weekenden blev afholdt det første officielle DM.

En stribe håbefulde cykelryttere havde taget turen til Vingsted lidt vest for Vejle, hvor en 20 kilometer lang rundstrækning lagde grus og asfalt til DM-dysten i cykeldisciplinen, som de seneste år har sprintet frem.

Én af de rytterne, som jagtede den første dannebrogstrikot i gravel, var Mads Rahbek. Den 27-årige tidligere landevejsrytter er, som så mange andre, blevet bidt af disciplinen.

Håbet er en topplacering. Også selvom han godt ved, det bliver svært, for feltet tæller flere topryttere fra den danske cykelscene.

Blandt deltagerne i elitefeltet er Michael Mørkøv, Magnus Bak Klaris, der tidligere på året blev nummer to ved DM på landevejen, og flere prominente navne fra den danske mountainbikescene.

- Jeg skal have en virkelig god dag, hvis jeg skal kæmpe med om trikoten, men jeg vil gøre mit bedste for at følge med, og jeg vil ikke være slået på forhånd, lød det fra Mads Rahbek før løbet.

Skivebremserne hyler overalt på parkeringspladsen, hvor ryttere i alle aldersklasser er ved at gøre klar til dagens strabadser. Et sikkert tegn på våde forhold, også selvom der lige nu er ophold i nedbøren.

Mads Rahbek tjekker dog lige vejrudsigten en sidste gang. Men den er god nok.

- Det bliver vådt, konstaterer han tørt, mens han trækker i de lange ærmer.

Det får han ret i.

Og løfter man blikket, er det tydeligt, at det ikke kun er Mads, som har konsulteret vejrguderne inden, jagten på DM-trikoten går ind.

Gravel begyndte som hygge for Mads, efter han sidste år indstillede landevejskarrieren.

Men så meldte han sig til UCI-gravelløbet i Blåvand tidligere på året. Her kørte den stærke herningenser sig til en femteplads og dermed også en billet til VM.

- Jeg skulle egentlig bare køre dét ene løb, men tænker bagefter, at "det kan jeg godt finde ud af", og så er det bare gået slag i slag siden da, lyder det fra Mads Rahbek.

Og vupti.

Hvad der skulle have været ét enkelt løb er endt med både en EM- og en VM-deltagelse, og denne lørdag formiddag står han så på startstregen i Vingsted til det første DM.

Og hyggeelementet er lidt historien om gravel-disciplinen. Det fortæller Mads Christensen, som er formand for graveludvalget i Danmarks Cykle Union og arrangør af årets DM.

Han stødte første gang på gravel i 2016. Dengang blev det af mange kaldt en døgnflue, men med det første officielle DM er disciplinen nu klar til at tage det næste skridt og vise, at sporten sagtens kan holde luft.

- Der er ingen tvivl om, at udviklingen de seneste år er gået rigtig stærk. Det giver selvfølgelig nogle andre aspekter, når sporten bliver løftet op på eliteniveau, men det betyder også, at man får nogle andre ryttertyper at se, som måske godt kan lide konkurrencedelen, og for dem er det en god ting, at der kommer lidt mere organisation på løbene, siger Mads Christensen.

Men selvom der nu både findes et officielt EM, VM og DM, finder man stadig dygtige motionister og tidligere professionelle på startlisterne.

- Det er jo en del af charmen ved gravel, at man som almindelig motionist kan stå på startstregen med de bedste, men det er klart, at flere gode eliteryttere på startlisterne betyder, at der nok i fremtiden er mindre plads til motionisterne i elitefeltet, siger Mads Christensen.

- Jeg tror dog, det er vigtigt, at man så langt tid som muligt bibeholder gravel som en altomfavnende sport. Der skal jo også være en stor bredde, for at der kommer en bred elite.

Et er, at der nu for første gang bliver dystet om dannebrogs-trikoten i gravel, noget andet er at holde udviklingen kørende. Og her gælder det om at holde hjulene i gang, lyder det fra Mads Christensen, som drømmer om flere faste løb på gravel-kalenderen.

- Næste skridt er at få skabt nogle årligt tilbagevende løb, som man kender det fra monumenterne i landevejscykling, der kan være med til at skabe noget kontinuitet og prestige.

Mads Christensen erkender, at prestige og historie ikke kommer natten over, men omvendt har gravel-disciplinen noget, som landevejen måske har mistet en smule.

- Man bliver rykket lidt tilbage i tiden, for i gravel er der ingen radio eller servicevogne. Man skal klare sig selv, hvis man har en defekt, så det bliver meget mere uforudsigeligt end et landevejsløb, hvor der efterhånden næsten ikke er det uheld, der ikke er taget højde for.

Men sidder man så og tænker, at fru Fortuna ofte spiller en afgørende rolle i gravelløb, kan man godt tro om igen, lyder det fra Mads Christensen.

- Det er næsten altid den stærkeste rytter, som vinder. For det kræver bare en ekstrem fysik at køre gravel i fire timer. Underlaget er så krævende og suger stille og roligt energien ud af kroppen på rytterne, så det taktiske element med at side på hjul ikke spiller så stor en rolle.

Ude på ruten kan Mads Rahbek i den grad tale med om, at energien bliver suget ud af kroppen.

Rundstrækningen på 20,1 kilometer skal køres syv gange, men allerede på første omgang må herningenseren erkende, at DM-trikoten ikke skal med hjem til det midtjyske.

- Jeg havde det skidt derude. Jeg kunne tidligt mærke, at jeg ikke havde benene til at give den gas på bakkerne, og derfor ender det i ren overlevelse, hvor jeg bare må finde mit eget tempo og tage én omgang ad gangen, lyder erkendelsen fra Mads Rahbek.

Det var ikke kun for Mads Rahbek, at turen rundt i landskabet i Vejle Ådal blev en voldsom oplevelse. Regnen væltede til tider ned i bibelske dimensioner, blæsten sendte chillfaktoren tæt på frysepunktet, og rytterne var efter få omgange umulige at skelne fra hinanden.

- De bliver alle 10 år yngre at kigge på efter det mudderbad, lød en kommentar fra én tilskuer, som under en af de få solstråler havde fundet vej ud på ruten.

Rytterne vil nok sige det modsatte om kroppen. For selvom ansigterne var dækket af jord, var udtrykkene lette at læse. Ren overlevelse for alle pengene.

Efter 3 timer, 53 minutter og 14 sekunder kommer Magnus Bak Klaris først over stregen og kan demonstrativt løfte cyklen som bevis på, at han har besejret konkurrenter og vejrguder og vundet den første DM-titel i gravel.

Mads Rahbek triller over stregen som nummer 13, næsten 36 minutter efter vinderen.

- Jeg er skuffet over ikke at kunne følge med fronten, men glad for at gennemføre. Under løbet måtte jeg jo revurdere, hvad succeskriteriet skulle være. Og det blev så at gennemføre.

- Jeg er før udgået af løb og bagefter virkelig været træt af det, fordi jeg grundlæggende ikke bryder mig om at stå af, siger Mads Rahbek.

Den våde og kolde oplevelse afskrækker da heller ikke midtjyden. Det hører jo ligesom til gravel, at det ikke altid er sol og blå himmel.

Så det er absolut ikke sidste gang, at cyklen spules og spændes bag på bilen med kurs hjem fra et løb i grusets tegn.

- Jeg vil helt sikkert køre løb næste år, men på hvad niveau ved jeg ikke endnu. Men hvis formen er god, er det jo ærgerligt, at det går til spilde og ikke bliver brugt i konkurrencer, siger Mads Rahbek.