Langvad viser igen klasse i anerkendt mountainbikeløb

Annika Langvad og hendes partner Anna van der Breggen kom fra start efter planen i det store mountainbikeløb Cape Epic.

Annika Langvad kom fra start efter planen i Cape Epic. (Arkivbillede) (Foto: Nic Bothma)

Hun er rigtig langt væk hjemmefra, men det kuperede mountainbike-terræn i Sydafrika passer efterhånden Annika Langvad helt fremragende.

Danskeren har vundet det berømte langdistance mountainbikeløb Cape Epic fire gange, og denne gang er hun også storfavorit til at vinde sammen med sin nye partner, Anna van der Breggen.

Søndag åbnede løbet med en prolog, og det dansk-hollandske par vandt med to minutter og 35 sekunder og fik dermed en optimal start på løbet.

Annika Langvad er tredobbelt verdensmester i mountainbike på marathondistancen, og Anna van der Breggen er den regerende verdensmester på landevejen.

Der er nu syv etaper, som rytterne skal igennem.

Facebook
Twitter