Michael Rasmussen: Derfor fortæller jeg alt

Dopingdomme skal ikke kun gå ud over cykelryttere, mener Michael Rasmussen.

Michael Rasmussen håber, at han med bogen ’Gul Feber’ kan gør op med en hyklerisk kultur i cykelsporten, hvor han betegner sig selv som den mest troværdige mand efter sine omfattende afsløringer.

Han mener, at cykelsportens største problem er, at dopingdomme kun rammer enkelte ryttere og dermed er med til at opretholde en kultur, hvor doping er hverdag.

- Jeg vil hykleriet til livs. Og det gør man kun ved at fortælle alt det, man ved. I dag er det sådan, at den rytter der testes positivt er det sorte får, mens holdejere, læger og andre går fri.

- Det er hyklerisk, når alle inden for sporten ved, hvad der foregår, siger Michael Rasmussen til DR Nyheder i et eksklusivt interview med 21 Søndag.

Se Michael Rasmussen forklare, hvorfor han nu lægger alle sandhederne på bordet:

- Jeg risikerer en masse ved at gøre det, jeg har gjort. Jeg synes ikke, det er hyklerisk, at sige, at nu må vi en gang for alle komme videre som en helhed. Jeg forstår ikke, hvorfor det er den enkelte der skal tage skraldet, når der er en hel kultur der understøtter doping.

Vi er nødt til det

Der er nok nogen der vil sige, at det er egoistisk at navngive mennesker og pege folk ud der har dopet sig og udgive det i en bog?

- Jeg synes tværtimod at det er det modsatte, hvis vi for alvor vil bekæmpe doping, så bliver vi nødt til at lægge alle kortene på bordet. Jeg løber en stor risiko ved at navngive de her personer.

- Jeg forstår godt de cykelryttere der doper sig og jeg ville måske også gøre det selv igen, for de ambitioner og det drive, der fik mig til det, er en stor del af mit liv. Men den eneste vej ud af dopingen er at lægge alle kort på bordet, og det er det, jeg har gjort.

Se Michael Rasmussen forklare, hvorfor han ikke mener, at han selv er en hykler, i videoen i toppen af artiklen.

Du kan se hele interviewet kl. 21.00 på DR1, hvor Michael Rasmussen afslører hele historien. Bagefter kan du chatte med Michael Rasmussen på dr.dk.">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5275406f6187a20e38245ed0

Har navngivet andre

Det er en af grundene til, at Michael Rasmussen, som en af de første cykelryttere, har valgt at navngive både andre ryttere og holdejere i stedet for at holde på, at han var alene om dopingen.

Efter eget udsagn har han lagt alle kort på bordet i et 16 timer langt vidneudsagn overfor Antidoping Danmark og internationale cykelorganisationer.

Antidoping Danmark er ikke klar med deres redegørelse endnu, men i sin bog, der udkommer i morgen, fortæller Michael Rasmussen blandt andet om Bjarne Riis, Rolf Sørensen, Nicki Sørensen og Frank Høj, som alle skulle være direkte eller indirekte involveret i doping.

Ikke hyklerisk

Men gør det ikke dig til den største hykler af alle, når du først vælger at stå frem nu, hvor du ikke længere kan deltage i konkurrencer og ødelægger det for dem, der stadig kan ved at hive dem med i faldet?

- Jeg risikerer en masse ved at gøre det, jeg har gjort. Jeg synes ikke, det er hyklerisk, at sige, at nu må vi en gang for alle komme videre som en helhed. Jeg forstår ikke, hvorfor det er den enkelte der skal tage skraldet, når der er en hel kultur der understøtter doping.

Vi er nødt til det

Der er nok nogen der vil sige, at det er egoistisk at navngive mennesker og pege folk ud der har dopet sig og udgive det i en bog?

- Jeg synes tværtimod at det er det modsatte, hvis vi for alvor vil bekæmpe doping, så bliver vi nødt til at lægge alle kortene på bordet. Jeg løber en stor risiko ved at navngive de her personer.

- Jeg forstår godt de cykelryttere der doper sig og jeg ville måske også gøre det selv igen, for de ambitioner og det drive, der fik mig til det, er en stor del af mit liv. Men den eneste vej ud af dopingen er at lægge alle kort på bordet, og det er det, jeg har gjort.

Se Michael Rasmussen forklare, hvorfor han ikke mener, at han selv er en hykler, i videoen i toppen af artiklen.

Du kan se hele interviewet kl. 21.00 på DR1, hvor Michael Rasmussen afslører hele historien. Bagefter kan du chatte med Michael Rasmussen på dr.dk.

Facebook
Twitter