VIDEO DAGENS ETAPE Så er det tid til kongeetapen

I dag skal feltet forbi rundstrækningen i Vejle, hvor det skal passere 21 procent-stigningen på Kiddesvej, der er kendt for at sprænge feltet.

Så skal vi en tur i Alperne. Eller... tilskuermæssigt vil tredje etape i hvert fald ligne noget, vi ser op ad Alpe D'Huez.

For det er tid til den traditionelt mest royale etape i PostNord Danmark Rundt - det er tid til den 175 kilometer lange kongeetape.

Fredagen starter i Aabenraa og fortsætter op langs den sydøstjyske kyst, inden dagen slutter i Vejle.

Og i PostNord Danmark Rundt kan man ikke sige Vejle uden også at sige Kiddesvej.

De 12,9 procent, Kiddesvej stiger i gennemsnit, er rigeligt til at splitte feltet ad - en klar mulighed for favoritterne til for alvor at vise sig frem.

Og lad os da endelig få en dansk etapesejr ligesom sidste år, hvor Matti Breschel var hurtigste mand i Vejle.

Fra Aabenaa køres nordpå gennem Genner, Diernæs, Kelstrup Strand og op til Haderslev. Herefter går det igen ud til vandet ved Hejlsminde, op over Skamlingsbanken til Kolding og videre ad småveje op til Egtved.

Herfra bliver det ekstra kuperet op og ned gennem Vejle Ådal ved Tørskind, Vork og Ravning. Efter Bredsten forceres den helt nye Østengård-stigning inden Vejle rundes for første gang for at klatre op af Gl. Kongevej/Chr. Winthersvej.

Retur ud i Vejle Ådal over Hopballe, Jennum, Skibet og Nørre Vilstrup.

Se præsentationen af dagens etape i toppen af denne artikel. Se afslutningen fra gårsdagens etape herunder.

Facebook
Twitter