VIDEO Vejrkort fra torsdagens etape

Torsdagens etape bød både på regnbuer, øsende regnvejr og solskin.

Rytterne i årets udgave af PostNord Danmark Rundt troede måske, at de havde fået deres ration af det danske efterårsvejr efter vind, rusk og regn på onsdagens etape, der endte med at blive aflyst.

Men også under torsdagens etape fik rytterne i det danske landevejsløb altså et indblik i, hvor drilsk Danmark kan være i september.

Det startede fint med solskin, da rytterne kom på hjul i Otterup på Nordfyn, men de sorte skyer begyndte at lure i horisonten efter knap 100 kilometer.

Rytterne kom både gennem solskin og øsende regn, inden Mads Pedersen som dagens hurtigste mand kunne rulle ind over målstregen i Vejle – forholdsvis upåvirket af det skiftende vejr.

Se et udsnit af torsdagens vejrmæssige højdepunkter videoen øverst i artiklen.

Husk, at der igen fredag køres cykelløb i PostNord Danmark Rundt. Fredagen byder på en enkeltstart i Randers og kan følges på dr.dk fra kl. 14.55 og på DR1 fra kl. 15.30.

Facebook
Twitter