(Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Smukke pletskud fra en dag, hvor følelserne var helt uden på den gule trøje

Onsdag blev den danske Tour-vinder, Jonas Vingegaard, fejret efter sin hjemkomst til Danmark.

For lidt mere end tre uger siden var fortove og cykelstier propfyldt med danske cykelentusiater, da Tour de France blev skudt i gang med en enkeltstart i København.

Siden er meget dansk cykelhistorie skrevet. Fire er den nye rekord for danske etapesejre under en enkelte Tour, Magnus Cort kørte en uge i den prikkede bjergtrøje, og Jonas Vingegaard kørte fra alt og alle til den samlede sejr.

Tour-vinderen blev fejret på podiet i Paris i søndags, og siden har han været i Holland, hvor holdet Jumbo-VIsma hører til. I dag landede han i København, hvor den danske befolkning tog imod cykelrytteren med flag, sang og jubelbrøl.

Her kan du se billeder fra en bevægende hjemkomst til Jonas Vingegaard.

  • Jonas Vingegaard ankom til Københavns Lufthavn i et privatfly dresset op til lejlighed. I gult med Dannebrog på siden. (Foto: © THOMAS SJØRUP, Ritzau Scanpix)
    1 / 15
  • Jonas Vingegaard kørte efter sin ankomst til Københavns Lufthavn mod Rådhuspladsen. Ruten var plastret til i danskere, der gav så mange high fives, at den danske Tour-vinder undervejs måtte trække sin arm til sig for at få hvile. (Foto: © THOMAS SJØRUP, Ritzau Scanpix)
    2 / 15
  • Efter en køretur med få kilometer i timen ankom Jonas Vingegaard til Rådhuspladsen. Det meste af ruten blev tilbagelagt siddende på passagersædet, men da bilen nærmede sig den imponerende menneskemængde, rejste Vingegaard sig op og kunne nyde det vilde syn. (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix)
    3 / 15
  • Under hele fejringen har Jonas Vingegaard haft sine nærmeste tæt på sig. Partneren Trine og parrets datter, Frida, overværgede også alle etaper i Frankrig. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    4 / 15
  • Omringet af fotografer, en tidligere statsminister og motionister fra Jonas Vingegaards gamle cykelklub fra Thy kunne Tour-vinderen give et kram til sine forældre, der har fulgt den store triumf hjemme fra stuen i Danmark. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    5 / 15
  • Da først alt det fornemelle var overstået, kunne Jonas Vingegaard endelig træde ud på balkonen og se de mange tusinde danskere, der havde fundet vej til Rådhudspladsen. Her takkede han alle, inden de sammen sang nationalsangen. (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix)
    6 / 15
  • Det er ikke mange forundt at blive modtaget, som Vingegaard og familien blev det onsdag. Fælles for både små og store på balkonen er formentlig, at synet er ganske imponerende. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    7 / 15
  • De foretrukne farver blandt de de fremmødte var enten en gul trøje, som den Jonas Vingegaard vandt i Frankrig, eller rødt og hvidt. (Foto: © Ólafur Steinar Rye Gestsson, Ritzau Scanpix)
    8 / 15
  • Allerede fra morgenstunden begyndte folk at vrimle mod Rådhudspladsen, hvor den danske Tour-vinder blev hyldet. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    9 / 15
  • Årets Tour de France begyndte med tre etaper på dansk grund for mere end tre uger siden. Da verdens største cykelløb rykkede til Frankrig, blev de danske cykelfans beriget med fire danske etapesejre. To af dem vundet af Jonas Vingegaard - én af dem af Mads Pedersen, der også fik lov til at modtage folkets hyldest på balkonen onsdag. (Foto: © THOMAS SJØRUP, Ritzau Scanpix)
    10 / 15
  • Fra Rådhuspladsen smuttede Vingegaard over vejen og lod sig også hylde i Tivoli. Her havde nogle af 25.000 fremmødte skrevet en hilsen til rytterens datter, Frida, på en bamse med både gul kasket og trøje. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    11 / 15
  • På forhånd var der meldt ud, at Tivoli ville lukke dørene. Derfor blev folk opfordret til at fravælge Rådhuspladsen, hvis man gerne ville være sikret at kunne komme ind i Tivoli. Alle 25.000 pladser blev da også fyldt på plænen. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    12 / 15
  • På scenen i Tivoli tog Jonas Vingegaard mikrofonen og takkede igen alle de fremmødte. Han havde håbet på at vende hjem med en samlet Tour-sejr, men han turde kun drømme om det, sagde han. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    13 / 15
  • Under Tour de France har Jonas Vingegaard i tre uger haft enormt fokus på restitution hver eneste dag. Efter alle etaper har han skullet sørge for at fylde depoterne godt op for at være klar til endnu en dag på cyklen. Derfor kunne han ganske fortjent spise et stykke kage i Tivoli. Tidligere på dagen smagte han også de famøse pandekager på Københavns Rådhus. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    14 / 15
  • Foran plænen i Tivoli, hvor Tour de France begyndte, takkede Jonas Vingegaard for en fantastisk støtte igennem tre uger. Kæresten, Trine, fortalte, hvor stor en inspiration han er for hende selv og for datteren Frida. Da kunne kun datteren holde tårerne tilbage. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)
    15 / 15