Favoritternes klassement: Stærk start af Fuglsang, mens Quintana er i sækken

Jakob Fuglsang har fået en tæt på optimal start på Tour de France, mens Nairo Quintana allerede er langt efter.

Jakob Fuglsang er med helt fremme, når man ser på den samlede stilling blandt favoritterne. (Foto: Claus Bonnerup © Scanpix)

Tour de France havde sine første alvorlige forskydninger efter dagens holdløb, selvom forskellene ikke blev så store, som nogen havde forudset.

Men holdløbet lagt sammen med de tidsforskelle på den første etape, hvor Chris Froome styrtede, og Nairo Quintana punkterede, så er der for alvor ved at forme sig et klassement.

Favoritfeltet er dog stadig enormt, men danske Jakob Fuglsang er helt klart med i den gode ende, mens Nairo Quintana allerede er i store problemer og får brug for at angribe så snart, at feltet kommer til bjergene.

Selvom Greg van Avermaet er i gult, så har vi samlet den virtuelle stilling for alle favoritterne, og der er Team Skys Geraint Thomas i front.

Favoritstillingen

1. Geraint Thomas, Team Sky – 0.00

2. Bob Jungels, Quick-Step Floors – 0.04

3. Tom Dumoulin, Team Sunweb – 0.08

4. Rigoberto Uran, EF Education – 0.32

5. Rafal Majka, Bora-Hansgrohe – 0.47

6. Jakob Fuglsang, Astana – 0.48

7. Richie Porte, BMC – 0.48

8. Ilnur Zakarin, Katusha – 0.49

9. Alejandro Valverde, Movistar – 0.50

10. Mikel Landa, Movistar – 0.50

11. Chris Froome, Team Sky – 0.52

12. Adam Yates, Mitchelton-Scott – 0.57

13. Vincenzo Nibali, Bahrain Merida – 1.03

14. Romain Bardet, AG2R La Mondiale – 1.12

15. Steven Kruijswijk, Team LottoNL-Jumbo – 1.12

16. Primoz Roglic, Team LottoNL-Jumbo – 1.12

17. Bauke Mollema, Trek-Segafredo – 1.13

18. Egan Bernal, Team Sky – 1.16

19. Daniel Martin, UAE-Team Emirates – 1.35

20. Warren Barguil, Team Fortuneo – 1.43

21. Nairo Quintana, Movistar – 2.05

Facebook
Twitter