Froome efter Tour-sejren: Jeg døde 1.000 gange op ad Alpe d’Huez

Chris Froome erkender, at Nairo Quintana pressede ham til den yderste grænse på 20. etape.

En lidende Chris Froome passerer målstregen. (Foto: BENOIT TESSIER © Scanpix)

Godt nok resterer der endnu en etape af årets Tour de France, men paradekørslen til Champs-Elysées i Paris plejer ikke at udløse drama i toppen af stillingen. Lørdag aften blev Chris Froome (Sky) derfor introduceret på det traditionelle pressemøde efter næstsidste etape som ”vinderen af Tour de France.”

Som den første rytter i 45 år vandt han ikke bare den gule førertrøje, men på Alpe d’Huez sikrede han sig også tilstrækkeligt med point til at vinde den prikkede bjergtrøje. Glæden var derfor stor hos den kenyansk-fødte brite efter sin anden Tour-sejr.

- Det er meget overvældende for mig. Det føles som om, at vi har været oppe imod alting de seneste uger, og det er helt uvirkeligt, at vi har klaret det. At vinde Touren én gang var en drøm, men at vinde den to gange er mere, end jeg nogensinde har kunnet forestille mig, siger en tydeligt glad Chris Froome.

Quintana pressede ham På lørdagens 20. etape var Chris Froome i sine største vanskeligheder i årets Tour. Kun med hjælp fra Richie Porte og Wout Poels beholdt Froome sin gule trøje, da forspringet på 2:38 minutter til Nairo Quintana (Movistar) blev barberet ned til 1:20 minutter. Uden holdkammeraterne kunne briten have tabte Tour de France.

- Der var et øjeblik, hvor jeg følte, at det kunne gå den anden vej, for jeg var i problemer. Jeg sad hos mine holdkammerater, og vi forsøgte at sætte et jævnt tempo. De gjorde et fantastisk arbejde i dag og i hele løbet. Det er et kæmpe privilegium at have otte så stærke kolleger. Jeg vil næsten sige, at jeg ikke fortjener det, konstaterer Chris Froome.

I de første to uger af Tour de France fremstod Chris Froome som den klart stærkeste rytter i feltet, men i Alperne har Nairo Quintanas vedvarende angreb sat briten på hårde prøvelser. Det samme var tilfældet til Alpe d’Huez, hvor Froome lige fra det første angreb fra colombianeren opgav at følge hans hjul. Så selvom han på et tidligere tidspunkt i løbet så ud til at skulle vinde Touren suverænt, endte han med at blive presset til målstregen. Bogstavelig talt.

- Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at der var nogle få øjeblikke, hvor jeg tænkte, at det bliver meget svært at vinde. Vi fik tidsmeldinger til Quintana med jævne mellemrum, og det var beroligende at få at vide, at afstanden ikke pludselig blev stor, men at den stille og roligt blev større. Det kunne vi klare. Men jeg var på min grænse. Jeg følte, at jeg døde 1.000 gange på vej op af Alpe d’Huez, men mine holdkammerater gjorde det nemmere. Til slut havde jeg lidt i tanken til at køre på den sidste kilometer for at minimere tabet, siger Chris Froome, som afslørede, at han siden hviledagen i tirsdags har følt sig en smule sløj.

Modstanden styrkede ham Efter sejren på 10. etape til La Pierre-Saint-Martin, hvor Chris Froome distancerede sine konkurrenter med en opsigtsvækkende suverænitet blev briten udsat for stor skepsis af tilskuere, tidligere cykelstjerner og journalister. Senere i løbet spyttede tilskuerne på ham, en enkelt tilskuer hældte sågar urin ud over ham på en etape, og en holdkammerat blev slået af en tilskuer. Det har gjort Tour-sejren mere tilfredsstillende, erkender han.

- Som hold har vi været oppe i mod alt muligt. Der har været så meget kørende i baggrunden, at det kunne have taget fokus væk fra løbet, men som hold har det bragt os endnu tættere sammen. Derfor vil jeg også takke mine holdkammerater for, at de har kunnet holde al den vrøvl ud i tre uger, siger Chris Froome.

Efter at have svaret på spørgsmål i 40 minutter kunne Chris Froome endelig tage tilbage på Skys hotel og fejre sejren. Men inden han forsvandt ud af døren, leverede han et sidste statement, og det var på opfordring af ham selv. Han takkede de tilstedeværende medier for at have leveret en ”god dækning af Touren”. I en notorisk kritisk gren af sportspressen kan Chris Froome næsten ikke få en større anerkendelse, end de klapsalver der strømmede mod ham.