Historisk taktik, fortjent vinder og prikkerne: Tre ting vi lærte af 20. etape

Så blev den sidste seriøse etape af Tour de France kørt, og der blev givet gas helt til det sidste.

Chris Froome forsvarede i dag sin gule førertrøje. (Foto: BENOIT TESSIER © Scanpix)

Tour de France er slut. Sådan næsten da i hvert fald. Vi mangler selvfølgelig show-etapen i morgen, men den sidste spænding forsvandt i dag. Det gjorde den dog med manér. Movistar Team sendte et virkelig flot angreb af sted, men de manglede lidt over et minut i klassementet til den fulde triumf.

Thibaut Pinot hentede i stedet sin største sejr i karrieren efter en meget imponerende præstation. Selvom Nairo Quintana holdt et hårdt tempo, så tabte franskmanden næsten ikke tid, og hans navn kan nu blive printet ind i et af svingene.

Vi har set nærmere på de tre ting, som vi lærte af dagens etape:

Endelig viser Movistar Team noget

Og det er for sent. Det kan der ikke være nogen tvivl om. Men så hårdt man har talt om det, fortjener de også noget ros, når de gør det rigtige, fordi det gjorde de. Dagens taktik var legendarisk. De bruger simpelthen løbets samlede nummer tre som arbejdshest for Nairo Quintana.

Quintana forsøgte i dag, og han imponerede virkelig. Det var ikke nok til at hente Thibaut Pinot, men det var nok til at sætte Tour de France-vinderen på plads. Hvis colombianeren havde fået hul på Col de la Croix de Fer, så kunne missionen måske være blevet fuldført, men Chris Froome havde nogle stærke holdkammerater i dag.

Det var også derfor, at det er Froome, der har den gule trøje efter i dag og ikke Quintana. Han kendte simpelthen sine kræfter. Brugte sine holdkammerater op og havde helt is i maven. Mange havde måske forceret og var gået kold på det. Uanset hvad kunne Movistar nok ikke have gjort mere i dag, end de gjorde.

Froome er en fortjent vinder

Meget kan man sige, men når alt kommer til alt, så har vinderen altid ret, og det har Chris Froome også i år. Han var bare den som kørte løbet bedst. Samlet set tabte han faktisk bjergene til Quintana tidsmæssigt, men 2. etape blev simpelthen afgørende. Der vandt Froome 1.28 på colombianeren.

Vinderen af løbet er ham, som kan alle cyklings facetter bedst, og det må man altså give briten, at han har kunnet i 2015. Også selvom han ikke kunne hente noget tid på en enkeltstart, som lidt overraskende var udeladt fra årets Tour.

Det er dog spændende at tænke på, hvordan det havde været gået, hvis der var et par bjergetaper mere i løbet. Var det reelle svaghedstegn fra Froome her til sidst, eller formåede han bare på imponerende vis at kontrollere løbet. Han var uden tvivl i problemer, men problemerne var næppe så store, som de så ud til.

Revolution af prikkerne igen?

Jeg tror ikke, at Tour de France-arrangørerne er helt tilfredse, når de ser på årets bjergtrøjekonkurrence. For det første behager det dem næppe, at én mand har to trøjer på i morgen. Froome har nemlig også vundet prikkerne i år. For det andet så virkede det til, at der manglede lidt kamp om trøjen.

Konkurrencen var ret gennemskuelig. Da Froome vandt etapesejren i Pyrenæerne pegede alt på, at han ville blive den samlede vinder på grund af 50 point på toppen af Alpe d’Huez. Man skal kunne sidde med blandt de absolut sidste for at have en chance.

Det blev tydeligt på 18. etape, hvor der var hele syv stigninger, der skulle passeres. Den etape skulle vise sig slet ikke at få en betydning på bjergtrøjen. Det er meget uvant. Ledelsen vil med pointsystemet undgå, at en rytter som Anthony Charteau vinder bjergtrøjen, som han gjorde i 2010, men de kommer til at finde på en mellemting.