Holdet melder nul brud: Se styrtet der giver Fuglsang mareridtsstart på Tour de France

Jakob Fuglsang fik præcis den start på Tour de France, som han havde frygtet, da han styrtede med 20 kilometer til mål.

Seneste update fra Jakob Fuglsangs hold Astana er, at danskeren umiddelbart er sluppet med den værste skræk. Han har ingen brud og er kun blevet syet sammen.

Der er et eller andet med Tour de France, Jakob Fuglsang og styrt. De tre ting bliver alt for ofte brugt i samme sætning.

Med 20 kilometer tilbage på 1. etape af årets løb, røg danskeren i jorden, og først så det ud som om, at han havde slået sig voldsomt med blod i ansigtet.

Men han fik kæmpet sig tilbage til feltet og så nogenlunde ud på cyklen. Hans status er indtil videre ukendt.

DR Sportens reporter i Frankrig fortæller dog, at danskeren blev kørt væk i en ambulance, da han kom i mål.

Facebook
Twitter