NYGAARDS TOUR Den vildeste dag i moderne Tour-historie. Pogacar skabte sensationen

Dagens enkeltstart er noget af det mest sensationelle i Tourens historie, mener Brian Nygaard, DR's Tour-ekspert.

Den svære enkeltstart op til La Planche des Belles Filles blev en vanvittig gyser om topstriden i dette års Tour. Ikke siden sidste etape i 1989-udgaven har den moderne Tour-historie set så vildt et drama.

Tadej Pogacar smadrede Roglic’ gule drøm med en fantompræstation på næstsidste etape. Det blev en dag, der går over i historien som noget af det mest sensationelle, der nogensinde er sket i Tour de France.

I 1989 tog Greg Lemond trøjen fra Laurent Fignon efter at have været bagud med 50 sekunder før den sidste tidskørsel i Paris. I dag gjorde Pogacar det samme ved Roglic.

Målstigningen i den ufremkommelige del af Vogeserne er blevet en ny-klassiker i Tour-sammenhæng siden den første gang blev introduceret i 2012, hvor Chris Froome tog sejren.

At bruge den til en enkeltstart som favoritternes finale i en Tour, passede perfekt ind i den løbsarkitektur, som ASO har villet i år: Spænding til det sidste. Men det drama, vi så i dag, havde ingen nogensinde forestillet sig.

En overmenneskelig præstation

Pogacar var tidligt foran på mellemtiderne, og pludselig holdt alle vejret. Mange sad helt sikkert med en følelse af, at Roglic havde gemt noget til den sidste del af etapen. Der måtte være mere i tanken. Den gule trøje giver altid vinger. Men det var der ikke.

Han kørte stadigvæk i top-fem, og gik måske ikke totalt ned, men Pogacar leverede en overmenneskelig præstation. Roglic havde helt sikkert sin landsmands tider at forholde sig til på vej op, og han så helt forkert ud på det sidste stykke af stigningen. Lidende som alle andre, men bleg og med hjelmen skubbet helt op i panden. Han lignede simpelthen sit eget nederlag. Langt fra den køligt kalkulerende måde, han har grebet samtlige etaper an på indtil nu.

Med hjelmen skævt på hovedet rullede Primoz Roglic over målstregen. (Foto: CHRISTOPHE ENA © Scanpix)

Han er en fuldstændig komplet rytter og ville have været en værdig vinder. Alt lå til, at han skulle gøre det færdigt i dag, men i stedet smuldrede det for ham. Han har ikke været den mest interessante at høre på i interview-sammenhænge, men det var umuligt ikke at føle sig tæt på den skuffelse, der må have ramt ham på La Planche des Belles Filles.

I dag glippede det hele, for Pogacar kørte en enkeltstart, som vendte op og ned på alt. Det var hjerteskærende at se, men derfor er cykelsport noget specielt. Vi fik hele følelsesregistret her.

Der var mange brikker, der landede rigtigt i Vogeserne. Nogle mere overraskende end andre. Det kunne ikke være mere sigende, at Wout van Aert sad et stykke tid i etapens hot seat med bedste tid.

Han er den mest alsidige cykelrytter i verden lige nu. Med to etapesejre og rollen som game-changer i bjergene for sit hold, har han været et overdådigt indslag at følge. Alt sammen et år efter han styrtede og smadrede sit ene ben i sidste års Tour. Han er en af de bedste cykelryttere, jeg nogensinde har set folde sig ud.

Det er næsten kun Tadej Pogacars sensation, der kan overskygge hans storartede kørsel.

Der var en pæn del poetisk retfærdighed i at se Richie Porte køre sig på podiet på enkelstarten. Hans skæbne i Tour de France har været så uforløst indtil nu, og at se ham blive hyldet Paris bliver en fin og fortjent afslutning på hans kamp med det løb. Fra næste år bliver han efter eget ønske hjælperytter igen.

Næstsidste etape af Tour de France årgang 2020 blev det bedst tænkelige eksempel på, hvorfor mange af os elsker cykelsporten så højt. Vi blev vidner til en historisk sensation og et drama, der for altid vil blive husket som et af de største kapitler i løbets store, smukke bog.

Facebook
Twitter