NYGAARDS TOUR Touren vandt. Løbet rejste fra krisen og bragte os en oplevelse, der handler om livet

Tour de France som begivenhed, kulturelt fænomen og cyklingens vigtigste scene er dagens største vinder, mener Brian Nygaard, DR's Tour-ekspert.

(Foto: Stephane Mahe © Ritzau Scanpix)

Det kunne lige så godt være gået galt. Egentlig var det tæt på ikke at blive afholdt. Årets Tour de France var i en overlevelseskamp, inden det overhovedet begyndte.

Det var helt sikkert en sundhedsmæssig overvejelse værd at vurdere, om det overhovedet gav mening at sende en hel Tour-karavane gennem Frankrig i så kritiske tider, som dem verden har været tvunget til at leve under.

Men løbet kom hele vejen hjem, og det er dybt livsbekræftende. Det så underligt anderledes ud i dag, da feltet hamrede henover de parisiske boulevarder blottet for de hundredetusindevis af tilskuere, der normalt er på den her søndag, hvor løbet rammer byernes by.

Jeg er sikker på, at de fleste ryttere havde gåsehud alligevel, selvom det var uden det rungende jubelbrøl, de plejer at blive mødt af. Men det ændrede slet ikke på, hvor godt det var at se dem komme til Paris i det bløde aftenlys.

Hele følelsesregistret blev rullet ud

Det er umuligt at forestille sig, hvilke følelser unge Tadej Pogacar har gennemlevet det sidste døgn. Inderst inde har han helt sikkert selv troet på, at det var muligt, men at gennemføre så vanvittigt en sensation på den afgørende etape må have været totalt overvældende.

Han har kørt løbet for at vinde og insisteret på, at det ikke var forbi før sidste chance. Hans sejr er for mig at se en af de største præstationer nogensinde i løbets historie. En debutantsejr bygget op af en angrebssjæl, der uimponeret og ambitiøst er gået til samtlige faser af løbet. Han gav ikke op efter at have tabt tid i sidevinden, men insisterede på, at drømmen om sejr stadigvæk lå derude og ventede. Det er et våben i sig selv, men alt andet lige meget mere muligt at realisere, når man er et gudsbenådet talent. Et af de største nogensinde.

Årets vinder, Tadej Pogacar (midten), Primoz Roglic (venstre) og Richie Porte (højre) på podiet. (Foto: STEF MANTEY © Scanpix)

Cykelsporten fortæller os historier om nederlag og sejr. Det gjorde ondt at se Roglic gå ned, men den ubarmhjertighed er også en uafvendelig del af sporten. Vi har fået hele det store følelsesregister rullet ud i det her løb. Det er sportens største gave til os.

Tour de France som begivenhed, kulturelt fænomen og cyklingens vigtigste scene er efter min mening den største vinder i dag i Paris. ASO har kæmpet så hårdt for at beskytte rytterne og de medrejsende.

Tour-feltet kom som altid forbi de store parisiske attraktioner på Tourens sidste løbsdag. (Foto: Kenzo Tribouillard © Scanpix)

Løbets gennemførelse og deres insisteren har givet os en af de smukkeste og mest intense udgaver i nyere tid. En kæmpe sejr for den umistelige relevans, Tour de France altid vil have. Vi er blevet bjergtaget af løbet og de vidunderlige præstationer, det har givet os. Lige fra favoritternes kamp, Richie Portes forløsende trin op på podiet og de sensationelle etapesejre til Søren Kragh. Det har været en kæmpe stor årgang, og det var det bedste, der kunne ske, nu hvor løbet selv var truet.

Tour de France har trodset de mørke skyer, corona-krisen har lagt over verden i år. Problemerne er selvfølgelig ikke forsvundet af den grund, men løbet har underholdt og foldet rytternes drømme ud foran os. Det er værdifuldt i sig selv.

ASO har insisteret på at trodse de forbeholdne og fornuftige, og det er dybt imponerende, at de er kommet i mål med den mission. De har hele tiden balanceret deres beslutninger op ad en mulig katastrofe. Den udeblev heldigvis, og Touren kom hele vejen hjem. Det har alle, der elsker sporten, haft brug for.

Løbet har mindet os om normaltilstanden, der er forsvundet for en tid. Et postkort fra det liv, vi forhåbentlig snart kan vende tilbage til.

Facebook
Twitter