- Fodboldspillere er pivskide - cykelryttere er de virkelige forbilleder

Flere ryttere i Tour de France kører rundt med stærke smerter over hele kroppen.

Cykelryttere er de virkelige helte, lyder det fra dansk pressechef.

Hvis ikke man vidste bedre, skulle man tro, at Greg Henderson (Lotto-Soudal) var en meget gammel mand. Han udstøder et højt suk, da han træder ud af holdbussen tirsdag formiddag, og han kan ikke holde sig oprejst uden kroppen værker. Dagen forinden er han kørt i mål skrigende af smerte, da han brækkede to ribben og punkterede en lunge med 60 kilometer tilbage af 3. etape.

Nu står newzealænderen og gør sig mentalt klar til den værst tænkelige dag, hvor 4. etapes brosten vil sende voldsomme jag op gennem den 38-åriges krop. Men får ham ikke til at give op.

- Det er det mest smertefulde, jeg nogensinde har oplevet på en cykel. Jeg troede, at min albue var brækket, men den var bare forslået. Jeg kørte videre, men jeg kunne ikke røre mig i sædet, så jeg vidste, at noget var galt, siger Greg Henderson om sit styrt, hvor han fik yderligere tre sten klemt ind i sin ene balle (se billede).

https://twitter.com/Lotto_Soudal/status/618166416982806528

Trodser smerter Lotto-rytteren var dog ikke den eneste rytter, der kæmpede sig til mål på 3. etape med store smerter. To kæmpe styrt sendte omkring 20 ryttere i asfalten - fem af dem udgik af løbet. Fabian Cancellara (Trek), der bar den gule førertrøje, fandt først ud af efter etapen, at han havde brækket to ryghvirvler, mens Daryl Impey (Orica-GreenEdge) kørte i mål med et brækket kraveben.

Kim Andersen, der er sportsdirektør for Trek, fortæller, at det ligger i en cykelrytters DNA at have ondt. Sporten er så krævende, at de konstant har smerter i kroppen. Når rytterne styrter, er det derfor en automatreaktion at kravle op på cyklen igen.

Greg Henderson (t.v.) kan dårligt nok sidde på cyklen. Alligevel er han besluttet på ikke at give op. (Foto: Henrik Fallesen)

Hos det australske Orice-GreenEdge-hold er man hårdest ramt efter de første fire etaper. To af holdets ryttere er udgået, mens tre andre er påvirket af skader. Men dagligt trodser de tre ryttere smerterne og tramper videre i pedalerne. For aktører i cykelmiljøet er det en stor kontrast til fodbold, hvor spillerne ofte filmer og trækker tiden ud ved at fingere skader.

- Cykelryttere er per natur de hårdeste fyre. Det er en underdrivelse at kalde fodboldspillere for pivskide. Det irriterer mig, at skuespil er blevet en del af fodbold. Der er meget langt fra Ronaldo til Impey og Cancellara. For mig er cykelryttere langt større forbilleder end fodboldspillere, lyder det fra Brian Nygaard, der er pressechef hos Orica-GreenEdge.

Overlevede brostenene Publikum er dog blevet så vant til det rå miljø i cykelsporten, at de forventer, at rytterne ofrer sig ud over smertetærsklen. Men Trek-sportsdirektør Kim Andersen minder om, at der er grænser for lidelserne i cykelsporten. Det så man på 3. etape, hvor arrangørerne stoppede løbet, indtil lægepersonalet var færdig med at tilse de mange tilskadekomne ryttere.

- Da jeg gik på Facebook om aftenen, var der ramaskrig over, at man havde stoppet et cykelløb. Tænk lige over det. Der lå 20 ryttere på jorden med sår på arme og ben. Jeg tænker, at det er meget menneskeligt at neutralisere løbet i sådan et tilfælde, siger Kim Andersen.

Før starten på 4. etape har Greg Henderson vanskeligt ved at svinge det ene ben over cyklen. Han er ikke fortrøstningsfuld i forhold til at cykle 223 kilometer. Det vil være en sejr i sig selv, hvis han når frem til brostenene, erklærer han. Men han ender med at køre hele vejen til målstregen og passerer den knap 17 minutter efter vinderen. To brækkede ribben og en punkteret lunge stopper ikke en af Tourens hårde halse.