Beredskabsmeddelelse

Brand i villa i Frederiksværk

Motorcyklist ud af Touren efter Fuglsang-styrt

Den motorcyklist, der i dag kørte Jakob Fuglsang ned, er blevet smidt ud af Tour de France.

Jakob Fuglsangs 'bøddel' på motorcyklen er ude af Tour de France. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Jakob Fuglsang havde en ekstremt uheldig oplevelse på dagens etape i Tour de France. Danskeren blev kørt ned af en motorcyklist, og føreren af køretøjet er nu ude af løbet.

Det meddeler løbsledelsen, ASO, ifølge BT.

Undskyld, undskyld, undskyld

Det var en fransk mand, der førte motorcyklen, som ramte Jakob Fuglsang, og han var efterfølgende noget brødebetynget.

- Er han ok? Sig til ham, at jeg er så ked af det. Undskyld, undskyld, siger motorcyklisten til BT.

Jakob Fuglsang gik på grund af styrtet glip af både vigtige bjergpoint samt muligheden for en etapesejr. Han kom dog alligevel ind på en flot femteplads.