Ødelagt van Garderen står af i Alperne

Det amerikanske klassementhåb Tejay van Garderen (BMC) er færdig i årets Tour de France.

En knust Tejay van Garderen udgik i dag af Tour de France. (Foto: ASO © ASO)

Tour de France måtte i dag sige farvel til endnu en rytter. Nummer tre i klassementet, Tejay van Garderen (BMC), måtte således opgive at komme i mål på dagens etape.

Amerikaneren måtte allerede tidligt på etapen opgive at følge med feltet, men holdkammeraterne fik ham hjulpet op igen. Senere blev han dog sat endnu engang, og efter en konsultation med lægebilen voksede van Garderens afstand til de øvrige ryttere blot.

Valverde ny treer

Hel slemt så det ud med omkring 70 kilometer til mål, hvor en helt knækket Tejay van Garderen nærmest stod stille på stigningen. Og flere tråd blev det heller ikke til den angiveligt sygdomsramte amerikaner.

Dermed må vi sige farvel til løbets nummer tre, og det betyder, at Alejandro Valverde (Movistar) rykker op som nummer tre, mens Alberto Contador (Tinkoff-Saxo) nu er firer. Det kan der dog fortsat ændres på, alt efter hvordan dagens etape ender.