Ti look-a-likes fra Touren: Hvem er det nu Bjarne Riis ligner?

Touren på P3 har leget overspringshandling og fundet ud af, hvem i touren, der ligner en fra Game of Thrones

(Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2015) (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Når der køres opad i 7 timer over fem bjergtopppe kan der være god tid til refleksion over livets store spørgsmål.

Et af de spørgsmål kunne være: Hvem er det nu Vinokourov ligner, og ligner Michael Rasmussen en kylling.

Redaktionen på Touren på P3 har samlet 10 kendte ryttere og fundet deres lige så kendte look-a-likes.

Michael Rasmussen - Danpokylling i rå tilstand

Michael Rasmussen der både har kørt i gult og prikket smed i denne fotosession trøjen og kom faktisk til at ligne den kylling, han er opkaldt efter.

Lars Bak - Tina Dickow

Selvom de er født med tre års forskel, er Lars Bak og Tina Dickow opvokset tæt på hinanden og vi er ikke sikre på, at de ikke er tvillinger.

Alberto Contador - Chef Skinner

Skulle man nogensinde genindspille Disney-hitter Ratatouille, skulle Alberto Contador helt sikkert spille den rottehadende chefkok Skinner.

Tony Martin - Michael Cera

Den tyske tempokonge Tony Martin har visse lighedstræk med den amerikanske skuespiller Michael Cera, der bl.a. er kendt fra Oscar-vinderen Juno, hvor han spiller den splejsede high school-dreng, der skal være far.

Alexandr Vinokourov - Conan O'Brien​

Den kazakhstanske klasserytter med de evige sjove ideer kan faktisk være lige så sjov som sin amerikanske genganger. Han blev i sin tid beskyldt for at bruge sin far blod som doping. Han svarede, at han i så fald ville have testet positiv for vodka.

Mario Cipollini - Cyclops

Super Mario som spurtede sig til et utal af etapesejre uden faktisk at gennemføre en Tour De France har brillemæssigt og superheltemæssigt visse træk med Cyclops fra X-Men.

Laurent Fignon - Leo

Den sidste store franske vinder af Touren og i øvrigt også den ultimative største taber, da han tabte trøjen på i Paris i 1989 med otte sekunder.

Bjarne Riis - Pappa Åberg

Et besynderligt sammentræf at verdens mest sympatiske far også ligner en af cykelhistoriens største løgnhals. Og hvilken hals efterhånd.

Marco Pantani - Ben Kingsley

Marco Pantani vandt en fortræffelig sejr i 1998 og døde bare 6 år senere helt alene på et hotel i Rimini. Ben Kingsley er en af Hollywoods store drenge og har spillet Gandhi. Der var noget Gandhi-agtigt over Pantanis evner.

Michael Valgren - Brienne of Tarth

Michael af Thy og Brienne af Tarth - et fedt. Bortset fra at den ene er topmodel og med i en af de mest populære serier i verden og den anden er vandbærer for en spanier, der ligner en sur kok.