Prognosen for Tour de France på Storebæltsbroen: Blæst og risiko for, at feltet splintres til atomer

DR’s meteorolog Anders Brandt forklarer, hvilke vind-scenarier vi kan forvente på anden etape af årets Tour de France.

Ved motionscykelløbet Tour de Storebælt var vinden ikke i vejen, da omkring 16.000 deltagere cyklede henover Storebæltsbroen den 11. juni 2022. (Foto: Claus Fisker © Claus Fisker)

- Storebælt og vind hænger uløseligt sammen.

Sådan siger Brian Holm, sportsdirektør hos Quick-Step Alpha Vinyl Team og tidligere professionel cykelrytter.

Derfor er vejrudsigten den 2. juli også særligt interessant i hans øjne, når Tour de France-feltet skal suse over Storebæltsbroen på løbets anden etape.

- Hvis broen var en almindelig hovedvej, ville det være hæderligt nemt. Det, man frygter, er vinden, siger den garvede sportsdirektør.

Derfor har DR's meteorolog Anders Brandt taget et kig på, hvordan netop vinden kan komme til at spille rytterne et puds på den 18 kilometer lange, blottede strækning fra Korsør til Nyborg.

Stor chance for sidevind

Broen går ikke direkte fra øst mod vest, og derfor er det ikke kun vind direkte fra nord eller syd, der giver sidevind, mener Anders Brandt.

- Den ligger og buer, hvorfor vind fra nordvestlig eller sydøstlig retning også vil give den famøse sidevind, fortæller Anders Brandt.

Og netop sidevinden skal rytterne være meget opmærksomme på, mener Brian Holm.

- Når der er lange åbne stykker, så forventer man altid det værste. Hvis der er mere end 10 kilometers sidevind, så kan feltet splittes til atomer, fortæller han.

Mere vind på broen end på land

På en gennemsnitlig julidag vil der i gennemsnit blæse med 4 meter i sekundet ved jordoverfladen, men når man kommer op i 65 meters højde på højbroen, er vindforholdene lidt nogle andre, siger DR's meteorolog.

- Der er stor risiko for, at det vil være lidt mere blæsende, når man når op over højbroen og ned på Sprogø igen, siger Anders Brandt.

Hvor kommer vinden statistisk set fra?

Når Brian Holm bliver præsenteret for vindstatistikkerne, er han ikke i tvivl. Det kommer til at blive et ængsteligt felt, der skal bevæge sig over den 18 kilometer lange bro.

- Hvis der bare er 20 procent sandsynlighed for sidevind - og det er der - så vil folk være nervøse, siger han.

Derudover kommer vinden generelt fra vestlige retninger, der giver modvind eller mod/sidevind, og det udgør 59 procent af mulighederne.

Og selvom modvind ikke giver de famøse vifte-formationer henover broen, vil den til gengæld betyde, at der er sidevind langs Sjællands vestkyst. Og det kan også give et seværdigt løb, siger Brian Holm.

- Så er feltet givetvis allerede splittet, når man når broen, og så vil folk jagte nede bagfra, siger han.

Den sidste procent udgør sandsynligheden for, at der er helt vindstille, når rytterne kører overbroen.

- Så er der ingen, der brækker arme og ben den dag, og det er der nok også mange, der er glade for. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, siger Brian Holm.

Hvornår har vinden en effekt på et cykelløb?

Der er 51 procent sandsynlighed for, at det kommer til at blæse med vind over syv meter i sekundet.

Men hvorfor er dette vigtigt at vide?

- Vi har sat det ved syv meter i sekundet, fordi det er der, hvor vinden bliver afgørende i et cykelløb, og altså også over Storebælt, siger vejrvært Anders Brandt.

Der er altså større sandsynlighed for, at vinden får en finger med i løbet, end at den ikke gør, forklarer han.

Lille risiko for kraftig vind

Hvis rytterne cyklede over broen 100 gange, ville der kun lidt over syv af gangene være kraftig vind over Storebælt. Det bliver også kaldt kulingstyrke og er meget blæsende.

Vinden kan være så voldsom, at det kan være risikabelt at cykle over broen på så vindfølsomt et køretøj, som en cykel jo er.

- Måske er det så kraftigt, at man ikke kan cykle over den. Det må vi lade stå uvidst hen, siger Anders Brandt.

De første tre etaper af årets Tour de France kørers i Danmark den 1.-3. juli, og du kan følge hele løbet i Touren på P4.