TILBAGEBLIK Epo, tårer og strejke: Skandalen der var ved at koste Touren livet

En af de mørkeste sider i Tour de France-historien har i år 20 års jubilæum, så vi har åbnet arkiverne og kigget tilbage på Festina-skandalen.

Selv hvis man virkelig åbner op for fantasien og forestiller sig det vildeste kaos, er man formentlig ikke i nærheden af det niveau, som Tour de France i 1998 nåede.

Det var en skandale, der var så stor, at troværdigheden i sporten stadig kæmper for at genvinde fodfæstet.

Klokken er 6.30 onsdag morgen den 8. juli for 20 år siden. Festinas soigneur Willy Voet kører over den belgisk-franske grænse i den lille flække Neuville-en-Ferrain i ro og mag – eller det tror han i hvert fald.

Pludselig træder en tolder ud og stopper bilen. Den skal tjekkes igennem. Det moment er starten på en af de største skandaler i sportshistorien.

Mere end 400 dopingampuller med blandt andet EPO, amfetamin og anabolske steroider bliver fundet i Willy Voets officielle Festina-bil, og dermed er døren ind til cykelsportens mørke kælder ikke bare låst op – den står på vid gab.

Fuldstændig vanvittigt

En af de personer, som oplevede skandalen udfolde sig på nærmeste hold, var den daværende DR-journalist Olav Skaaning Andersen. De knap fire uger står stadig indprentet i hans hukommelse.

- Det var fuldstændig vanvittigt, siger han.

Men for Olav Skaaning Andersen, der i dag er direktør på forlaget Momenta, var det ikke en kæmpe sensation. Han havde igennem en årrække arbejdet sammen med Niels Christian Jung på dokumentarserien Tavshedens Pris, der var en af de banebrydende udstillinger af, at der foregik systematisk doping på de store hold i cykelsporten.

Olav Skaaning Andersen er derfor ikke chokeret, da han rejser til Frankrig for at dække sagen.

- Men vi var selvfølgelig slet ikke forberedt på, hvad der ville ske, forklarer han.

Willy Voet var for de fleste et fuldstændig ukendt navn inden den dag, men for Olav Skaaning Andersen var det anderledes. Han havde som en del af sit journalistiske arbejde i cykling lavet reportager med franskmanden.

Han er en af de eneste blandt de utallige internationale journalister, som rent faktisk har billeder af Festinas soigneur.

- Noget af det jeg husker bedst er, da vi sidder i Lille, og Willy Voet skal ankomme til et lidt middelalderligt fængsel, hvor han skal ind og sidde. Der er så mange pressefolk, og lige der får man syn for sagen for, hvor slemt det her er, siger Olav Skaaning Andernsen.

- De internerer ryttere og massører i fængsler. Det er ikke længere sportsligt. Det er en kriminalscene. Samtidig var vi jo også i midten af det, fordi vi lå inde med alle de her billeder af Willy Voet og Festinaholdet.

- Intensiteten omkring det fængsel i Lille er virkelig noget, som jeg kan tænke tilbage på som noget vanvittigt, forklarer han.

Verdensstjernerne taget med fingrene i kagedåsen

Festina var på daværende tidspunkt verdens bedste cykelhold. De havde store stjerner som Richard Virenque, Laurent Dufaux og Alex Zülle samt verdensmesteren Laurent Brochard.

Men i starten vil Willy Voet ikke indrømme, at dopingpræparaterne skal bruges til Festinas mange stjerner. ’Det er til personligt brug,’ var bemærkningen. Men til sidst bliver presset for stort og fra fængslet i Lille, går han til bekendelse.

Touren starter i Dublin og trods indrømmelserne fra Willy Voet, så er det franske storhold klar på startrampen til at begynde etapeløbet. Det er dog forventet, at ledere vil møde en anholdelse lige så snart, at løbet rammer hjemlandet. Samtidig kan rytterne forvente afhøringer.

I Irland kæmper Festina imod meldingerne fra Nordfrankrig, men nedturen er ustoppelig. Det franske politi besøger Festinas hovedkontor i Frankrig og finder papirer, som beviser et systematisk misbrug af doping.

Der blev taget kraftig afstand fra det systematiske doping, men da Touren kommer til Frankrig den 15. juli bliver sportsdirektør Bruno Roussel samt holdets læge Eric Rijckaert som ventet anholdt.

- Historien voksede hele tiden. Det var sommerperiode i Danmark, og pludselig blev den her historie meget mere end bare for sporten. Den var tophistorien i TV Avisen flere gange undervejs også, husker Olav Skaaning Andersen.

- Fra at vi skulle dække et cykelløb blev det pludselig en kriminalreportage med den udvikling, der skete undervejs, siger han.

Festina smides ud

Men selv med sportsdirektør og læge anholdt samt Willy Voets tilståelser er Festina stadig en del af Tour de France-feltet. Det er først, da Bruno Roussel tilstår, at løbsdirektør Jean-Marie Leblanc føler sig presset til at smide Festina ud.

Det betyder, at dramaet eskalerer. Den højtelskede franske stjerne Richard Virenque tager afsked med Tour de France med tårer i øjnene i scener, der er gået hen og blevet ikoniske.

Virenque fastholder stadig sin uskyld, og befolkningen bliver delt midt over. Mange tror stadig på, at deres helt selvfølgelig er uskyldig.

Flere af hans holdkammerater tilstår dog et dopingmisbrug igennem flere år. Blandt andre schweizeren Armin Meier erkender et systematisk brug af EPO.

- Bo Hamburger kørte på et tidspunkt i den gule trøje, men det blev fuldstændig ignoreret, selvom det nok var et af karrierens højdepunkter på det tidspunkt. Alt var over det sportslige i den Tour. Få husker også, at Marco Pantani faktisk endte med at vinde, forklarer Olav Skaaning Andersen.

Andre hold i dopingfokus

Festinas exit fra Tour de France er nemlig langt fra afslutningen på skandalen. Rytterne i feltet bliver hver dag mødt med kritiske spørgsmål fra journalister, der vil til bunds i sagen.

Storholdet TVM er blandt andre også røget i søgelyset. En bil fyldt med mere end 100 EPO-ampuller bliver stoppet. Det fører til flere afhøringer af ryttere og ledere samt ransagninger på holdets hotel. Og her bliver der fundet endnu flere beviser for brug af doping.

- Rytterne var sindssygt irriterede over, at det lige pludselig var det, man talte om. De ville gerne køre cykelløbet og ignorere de her ting. De var slet ikke vant til, at der blev lagt almindelige journalistiske kriterier ned over Tour de France, forklarer Olav Skaaning Andersen.

- De var vant til at blive behandlet som stjerner med en meget stor respekt, og der blev ikke snakket ret meget om doping på det tidspunkt. Men pludselig ville alle høre noget om doping, og om hvordan de forholdt sig til det. Det var fuldstændig umuligt ikke at beskæftige sig med det, siger han.

Den danske stjerne

En af dem som Olav Skaaning Andersen konfronterer dagligt i 1998 er den danske stjerne Bjarne Riis. Det er kun to år tidligere, at han vandt Touren, og han er der derfor blandt de bærende figurer i Tour-feltet.

Der bliver dog derfor også sat spørgsmålstegn ved danskerens renhed. I et berømt interview med TV 2's Line Baun Danielsen besvarer Bjarne Riis spørgsmålet, om han har brugt doping lidt kryptisk.

- Jeg er aldrig blevet testet positiv, sagde han.

Det var også en bemærkning, han selv fremhævede ved sin tilståelse i 2007, hvor han pointerede, at han havde det dårligt med at komme med den udtalelse for åben skærm.

Danmarks Cykle Unions formand Peder Pedersen er i 1998 heller ikke tilfreds med svaret fra den danske profil, da han rigtigt nok mener, at det kan misforstås.

Det bliver Bjarne Riis konfronteret med dagen efter af blandt andre Olav Skaaning Andersen, der spørger ind til, om han har taget doping.

- Selvfølgelig har jeg ikke det, lød det fra Bjarne Riis.

Den danske forhandler

Telekom-danskeren spiller dog en kæmpe rolle i feltet. En lederolle, som han træder ind i for alvor ind i på 17. etape, fordi rytterne har fået nok. Bjarne Riis bliver chefforhandler for rytterne. Gang på gang kører han op på siden af løbsdirektør Jean-Marie Leblancs bil.

Truslen er klar fra rytterne. Der skal vises mere respekt fra politiet, ellers er det hele slut. TVM-holdet var kort efter etapen dagen inden blevet taget med af politiet til et nærliggende hospital for at blive dopingtestet og afhørt. Det foregik til langt ud på natten, og rytterne havde hverken fået mad eller deres daglige massage efter etapen.

Historien bliver fortalt videre til de andre ryttere i feltet. 'Nok kan være nok' bliver der sagt. Rytterne nægter at cykle mere og sætter sig på vejen alt imens Bjarne Riis starter forhandlingerne med Jean-Marie Leblanc.

Den franske løbsdirektør er presset. Han risikerer, at verdens største cykelløb vil stoppe helt lige der midt på en fransk landevej. 'Jeg skal bruge én time'. En time til at redde verdens største cykelløb fra at gå til bunds.

- Vi fik den ene information om politirazzia efter den anden, og pludselig så stoppede rytterne løbet. Så sad de der midt ude på vejen. Der foregår ikke meget andet i juli end Tour de France, så det var en kæmpe historie, forklarer Olav Skaaning Andersen.

- Rytterne blev fornærmede af den journalistik, der blev lavet. De følte, at de blev behandlet, som nogen der havde taget stoffer, hvilket de jo egentlig også havde, siger han.

Jean-Marie Leblanc tager fat i alle de kontakter, han har, for at redde Tour de France. Beslutningen bliver, at afhøringerne vil fortsætte, men det vil blive mere respektabelt for rytterne.

Planlagt af den franske regering?

Men TVM-holdet vil ikke mere. Da feltet slår et smut forbi den schweiziske grænse udnytter rytterne muligheden til at stå af. De har brug for en pause fra afhøringerne.

De resterende 96 ryttere når dog helt til Paris. Det mindste felt i mere end 30 år kører ind på Champs-Élysées fuldstændig udmattede efter at have gennemført verdens hårdeste cykelløb, men samtidig også overkommet sportens største skandale.

- Man siger jo, at den franske regering og de franske ministerier gik decideret efter at finde frem til det systematiske doping, og det siges, at de på forhånd var informerede om, at Willy Voet ville køre over grænsen der, lyder det fra Olav Skaaning Andersen.

- Vi interviewede Willy Voet om det bagefter, og han er overbevist om, at det var noget, der var planlagt. Han fortæller om, at da han bliver stoppet, bliver han pludselig omringet af toldere. Men jeg har ikke beviset på, at det var fuldstændig planlagt, siger den tidligere DR-journalist.

- Der var mange kræfter imod Tour de France, men løbet viste sig at være stærkt nok til at komme til Paris og efterfølgende fortsætte, forklarer han.

Det kommer jo ikke længere som et chok for nogen, at systematisk doping var en kæmpe del af cykelsporten gennem 90’erne.

Alle rytterne på Festina-holdet indrømmede deres brug af doping, men Richard Virenque tilstod faktisk ikke før mere end to år senere.

Facebook
Twitter