Tjener Danmark millioner, når Tour-kongerne kommer forbi? Få overblikket her

Tour de France kommer til Danmark, og det rejser spørgsmål om økonomien i foretagendet.

Jonas Vingegaard (tv) er blandt favoritterne, når Tour de France i dagene 1.-3. juli kommer til Danmark. Men er synet af ham og de andre cykelstjerner en god forretning for kongeriget? (Foto: BENOIT TESSIER © Ritzau Scanpix)

Det kræver en stor kugleramme at rumme hele regnskabet for den danske start på Tour de France, som løber af stablen 1.-3. juli.

Er det en guldrandet forretning eller et håbløst spild af skattekroner?

Det findes der mange holdninger til.

DR Sporten har herunder samlet fire af de mest væsentlige spørgsmål, når det gælder det samlede Tour-regnskab, så du kan blive lidt klogere på, hvad der er op og ned.

Hvad går Tour-pengene til?

Franskmanden Christian Prudhomme er direktør for A.S.O, som ejer rettighederne til Tour de France. Han har udtrykt sin begejstring for Danmark og ikke mindst Storebæltsbroen, men er ikke så åbenmundet med, hvad danskerne får for deres skattekroner. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Det er svært at besvare, hvad de danske skatteydere får for investeringerne i den danske Tour-start.

Det beskriver Politiken i en artikel torsdag, som anslår, at det har kostet mindst 180 millioner kroner at få cykelløbet til at rulle på dansk asfalt, og at de danske skatteydere betaler størstedelen af beløbet.

Men at det er svært at gennemskue Tour-regnskabet skyldes en fortrolig aftale, som de danske myndigheder indgik med firmaet, der ejer rettighederne til Tour de France, Amary Sport Orgnisation (ASO), i 2019.

Ifølge Politiken fremgår det af aftalen, hvilke udgifter og opgaver, som værtsbyerne påtager sig, og at de samtidigt fraskriver sig tæt på alle muligheder for indtægter fra sponsoraftaler.

Få har læst aftalen, og ingen vil sige noget om, hvad den præcist går ud på. Flere eksperter kalder lukketheden problematisk - heriblandt Rasmus Grønved Nielsen, adjunkt ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet.

- Det handler om, hvordan man bruger borgernes penge. I stedet giver man politikerne mundkurv på og begrænser deres adgang til at rejse en offentlig debat om, hvorvidt man bruger pengene på en fornuftig måde, siger han til Politiken.

Tjener Danmark overhovedet penge på Touren?

Daværende erhvervsminister, Rasmus Jarlov (th), lovede massive indtægter, da Tour-starten i Danmark blev præsenteret i 2019. Her ses han med Lars Løkke Rasmussen, Frank Jensen og Christian Prudhomme. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Daværende erhvervs- og turistminister Rasmus Jarlov var ikke i tvivl, da de danske Tour-etaper blev præsenteret i 2019:

- De (udgifterne til den danske Tour-start, red.) vil hurtigt blive tjent ind rigtig mange gange. Den eksponering, vi får, er ubetalelig. Det kan blive en exceptionel god forretning for os og en varig reklameværdi, sagde han dengang.

Men den optimisme deler Rasmus Klarskov Storm ikke. Han er analyse- og forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut, hvor man har undersøgt effekterne af at have besøg af Tour de France-feltet i årene 2004 til 2018.

Den undersøgelse sætter han ord på hos Jyllands Posten og forklarer:

- De enkelte hoteller eller taxavognmænd vil formentlig kunne mærke det på deres omsætning. Men på et nationalt plan er der ikke nogen dokumentation for, at det vil være en overskudsforretning.

Hvad lærte vi af Giroen?

Sådan så det ud, da kronprins Frederik i 2012 satte anden etape af Giro d'Italia igang. Han har Hernings daværende borgmester, Lars Krarup, stående til højre for sig, mens supersprinteren Mark Cavendish ses i den regnbuefarvede VM-trøje. (Foto: Bonnerup Claus)

I 2012 var den italienske pendant til Tour de France på besøg i Danmark.

Prologen og de to første etaper i Giro d’Italia blev dengang afviklet i og omkring Herning og Horsens. Efterfølgende blev der talt om massive økonomiske gevinster i de jyske provinsbyer.

En undersøgelse foretaget af VisitDenmark viste en turismeomsætning på 108 mio. kr. i de to byer under den danske Giro-start. Og daværende Herning-borgmester, Lars Krarup, udtrykte sin begejstring.

- Uden at overdrive kan jeg vist godt tillade mig at sige, at det var en rigtig god forretning for både Herning, Horsens og Danmark som sådan, sagde han ifølge Herning Folkeblad.

Men hvordan opgør man den slags?

Arne Feddersen, der er lektor ved Syddansk Universitet, lavede en anden undersøgelse, som pegede på en væsentlig lavere omsætning, og han har over for Dagbladet Holstebro-Struer udtrykt sin skepsis over for værdien af enkeltstående sportsbegivenheder.

- I stedet bør man lave en langvarig strategi med en portefølje af sports- og kulturbegivenheder tilsat engangsforestillinger som Giroen. Dér er der størst sandsynlighed for en økonomisk gevinst, men selv her skal man overveje, om det er den bedste måde at bruge skatteydernes penge på. Jeg er i hvert fald i tvivl, om den slags begivenheder er den bedste måde at udvikle et område på, når man medtager udgifterne, siger Arne Feddersen.

Hvad har vi af international erfaring?

Sådan så det ud, da Tour-feltet i 2017 rullede igennem Düsseldorf. Men var det en god forretning? Det er der delte meninger om. (Foto: Grøtt)

De store sportsbegivenheder giver ikke med sikkerhed en økonomisk gevinst.

Tag eksempelvis den tyske Tour-start i 2017, hvor to af cykelløbets etaper foregik i og omkring byen Düsseldorf. Revisionsfirmaet Deloitte udgav en rapport, som beskrev en økonomisk gevinst på 480 millioner kroner.

Den fik dog kritik for at være misvisende, og ifølge Politiken har det efterfølgende vist sig, at Tour de France efterlod sig et tocifret millionunderskud på de tyske landeveje.

Philip Porter, professor på University of South Florida har i sin forskning undersøgt den økonomiske betydning for store sportsbegivenheder som OL og Tour de France. Ifølge amerikaneren er der ingen studier, som indikerer, at sportsbegivenheder af den størrelse, giver gevinst på bundlinjen.

- De folk, der besøger området i forbindelse med de her arrangementer, vil selvfølgelig skabe aktivitet i den lokale økonomi, men jeg plejer at sige, at man ikke skal forvente en større økonomisk gevinst af at afholde Superbowl end af en volleyball-turnering for piger under 16, siger Philip Porter til magasinet Videnskab.dk.