Tour de Virtuel: Cecilie Uttrup Ludwig og verdenseliten skal svede i Nice hjemme i stuerne

På lørdag starter det første virtuelle Tour de France med 39 bekræftede herre- og kvindehold.

Sådan kommer det til at se ud, når Cecilie Uttrup Ludwig, Mads Pedersen og resten af verdenseliten skal konkurrere i det virtuelle Tour de France. (© SNTV)

- Det bliver pisse hårdt! Jeg har prøvet kræfter med det før, og det var virkelig bare hårdt, siger cykelrytteren Cecilie Uttrup Ludwig om verdenspremieren.

Det

legendariske
cykelløb Tour de France kommer alligevel til at løbe af stablen i juli. Det bliver bare virtuelt med rytterne siddende og svedende derhjemme på cyklerne.

Det er et samarbejde mellem Tour de France-arrangørerne, ASO, og det virtuelle træningsredskab Zwift, der har skabt eventet, som skal køres over de første tre weekender af juli.

Det skriver Tour de France på deres hjemmeside.

Cecilie Uttrup Ludwig skal prøve kræfter med det første virtuelle Tour de France nogensinde. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Danskere til start

De 39 hold, der fra på lørdag indleder med første

etape
, er fordelt på 23 herrehold og 16 kvindehold. Listen inkluderer FDJ Nouvelle-Aquitaine Futuroscope, som danske Cecilie Uttrup Ludwig til dagligt kører for.

Selvom Uttrup Ludwig kun kan se sine konkurrenter på skærmen, så er hun slet ikke i tvivl om, at

motivationen
vil være i top.

- Det er jo et løb. Selvfølgelig kan vi motivere os. Vi er jo race horses. Når der er løb, så er der løb. Det er bare på med

aircondition
, og så kører det.

- De her virtuelle løb er jo bare fuld smadder allerede fra startboksen, siger hun.

Uttrup Ludwig skal som udgangspunkt kun køre søndagens 29,5 kilometerlange løb, der i det virtuelle rum skal foregå i Nice med en stigning på 682 meter.

- Det er ikke bare en enkeltstart. Det andet virtuelle løb, vi har kørt, var meget præget af taktik.

Udover Uttrup Ludwig er det også bekræftet, at Mads Pedersen og Amalie Dideriksen skal køre for deres respektive hold.

Verdensmesteren i linjeløb, Mads Pedersen, er også bekræftet, som en af rytterne. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Kun et plaster på såret

Hun synes, at det virtuelle løb er et fint alternativ, når der ikke kan køres rigtige cykelløb, men det er for hende slet ikke det samme som landevejene.

- Der er jo ikke noget, der kan sammenlignes med at køre rigtige cykelløb. Det er jo den ægte vare. Det er jo derfor, jeg elsker det. Jeg elsker jo at køre på vejen, siger Uttrup Ludwig, der ser frem til de kommende løb på landevejene.

- Det er heldigvis lige om lidt, og det ser jeg jo helt vildt meget frem til. Jeg glæder mig så meget. Det er helt vildt. Der er bare gået så lang tid. Jeg skal bare ud og køre cykelløb igen.

Egan Bernal skal ligesom Cecilie Uttrup Ludwig svede hjemme i privaten, når han skal prøve kræfter med én af etaperne. (Foto: CHRISTIAN HARTMANN © Scanpix)

Verdenseliten skal svede i stuerne

Egan Bernal, Christopher Froome og den tredobbelte kvindelige verdensmester Marianne Vos er bare nogle af de

ryttere
fra verdenseliten, som deltager i det virtuelle Tour de France.

De skal sammen med Cecilie Uttrup Ludwig og Mads Pedersen præcis som i det rigtige Tour de France dyste om den gule, grønne, prikkede og hvide trøje, men hvor konkurrencerne er individuelle på de franske landeveje, så samler rytterne i den virtuelle udgave point til holdet.

- Jeg kan ikke forestille mig juli måned uden cykling, siger Christian Prudhomme, der er løbsdirektør for Tour de France om projektet.

- Takket være det virtuelle Tour de France, som bredt vil blive dækket på tv, vil cykelrytterne og deres fans udfylde det tomrum, der er efterladt uden Tour de France, og som vil blive genforenet med

offentligheden
i Nice den 29. august.

Første

etape
af det virtuelle Tour de France kan ses på TV2 Sport på lørdag klokken 15.00.

Det rigtige Tour de France vil for herrerne løbe af stablen fra den 29. august til 20. september, hvor kvindernes pendant, La Course, køres 29. august.

Facebook
Twitter