Tour-ryttere jagter sekunder ned ad bjerge med risikabel teknik: ’Man bør forbyde det!’

Det ser flot ud, når cykelrytterne flyver ned ad bjergene, men det kan også gå grueligt galt.

Der er ingen tvivl om, at cykelryttere til tider sætter deres liv på spil for at opnå resultater.

Under Tour de France sidder man ofte og holder sig for øjnene, når rytterne kaster deres cykel ned ad bjerge, når de spurter i høj hastighed skulder ved skulder, eller når de forsøger at komme af med deres varme tøj, mens de holder farten.

Tour de France-deltagerne kan nogle helt særlige ting på en cykel, som selvfølgelig betyder, at vi nok er for dramatiske, når vi holder os for øjnene. Eller er vi?

Der er nemlig en speciel ting, som faktisk er blevet et samtaleemne i cykelsporten de senere år, hvor man faktisk mener, at nogle ryttere går over grænsen i forhold til deres egen sikkerhed.

I fagterminologien bliver det kaldt 'supertuck'. Det er, når nogle ryttere sætter sig ned på stellet af cyklen og læner sig forover under en nedkørsel.

Man så det første gang i Tour de France i 2016, hvor den firedobbelte Tour de France-vinder Chris Froome med den specielle køreteknik hentede en etapesejr.

Se et indslag om supertuck-positionen.

Men nu bliver den debatteret igen. Både nuværende og tidligere cykelryttere har ikke nerver til at se, når nogle ryttere flytter bagdelen fra sadlen ned på stellet, mens de kører næsten 100 kilometer i timen.

- Jeg er en kæmpe-kritiker af supertuck.

Sådan lød det fra den ellers udstødte Lance Armstrong til NBCSN, efter at Julian Alaphilippe havde brugt teknikken på 3. etape, hvor han tog førertrøjen.

- Min frygt er, at han tog supertuck til et helt nyt niveau. Han brugte ikke bare teknikken, men han kiggede også tilbage, mens han var i positionen, hvilket er et nyt niveau. Min frygt er, at den almindelige motionist et sted i verden også vil prøve det. Jeg er nødt til at lukke øjnene, siger han.

Har været til debat før

Det var altså Julian Alaphilippe, som sparkede liv i debatten igen, men ser man på en ganske almindelig bjergetape som den i går, så brugte mange ryttere supertuck.

Mange siger, at den først rigtig blev benyttet i U23-VM tilbage i 2013 af Matej Mohoric, men det var først, da Chris Froome foldede sig ud i 2016, at andre for alvor fik øje på teknikken, og det fødte også kritikere.

Den irske bjergekspert Daniel Martin var en af de første til at kritisere supertuck. På sin Twitter-profil skrev han i 2018:

- Kære UCI. Hvad med at vi tænker på at forbyde den nye nedkørselsteknik, hvor man sidder på topstellet. Professionelle ryttere har måske evnerne, men hvor mange børn vil udsætte sig selv for fare ved at prøve at efterligne det, de ser på tv?

(Foto: Twitter © twitter)

Selvom der er gået et par år siden den udmelding, så er han stadig en stor modstander af supertuck.

- Jeg håber bare ikke, at nogen kommer ud for slemme ulykker på grund af det. Vi er rollemodeller, og selvom vi som professionelle ryttere har evnen til at gøre det, så kan det altså være farligt for yngre ryttere og børn, og der kan ske uheld. Det vil vi ikke se, siger Daniel Martin under dette års Tour.

- De vil altid forsøge at kopiere det, vi gør, og det her kræver mange evner og en god teknik og kontrol af cyklen, som du lærer med tiden. Jeg vil ikke have, at mine børn skal prøve det, siger han.

Daniel Martin påpeger, at når man er i den position, så kan man hurtigt miste kontrollen over sin cykel.

De største kritikere af supertuck bruger Philippe Gilberts styrt fra Tour de France sidste år som et skræmmeeksempel på, at det kan gå helt galt i den position. Her røg han ud over en mur langs vejen, og det var et mirakel, at han slap for slemme skader.

Selvom Philippe Gilberts styrt ser voldsomt ud, så slog han kun sit knæ ret kraftigt.

Gilbert er ikke i supertuck-position, da han styrter, men det er han lige før, og folk mener, at han mister tid til at bremse på grund af den position.

Den er hurtig, men ikke så hurtig

Mange ryttere benytter sig af supertuck, fordi de føler, at det er den hurtigste måde at komme ned ad et bjerg på. Men er det nu også sikkert, at det er den bedste teknik?

Det har Bert Blocken, professor på Eindhovens Tekniske Universitet, undersøgt sammen med en gruppe forskere.

De testede seks forskellige teknikker i en simulator og i en vindtunnel. Og resultatet vil umiddelbart ikke glæde fortalerne for supertuck-positionen.

Den hurtigste position minder godt nok om supertuck, men 'top tube safe' er anset som en mere sikker teknik, da det er nemmere at få fat i bremserne på cyklen.

Supertuck er kun den fjerdehurtigste teknik ud af de seks ifølge analysen. Du kan se alle teknikkerne i vores grafiske oversigt.

Selvsikkerheden, sikkerheden og nødvendigheden

Men der er virkelig delte meninger om teknikken, og der er faktisk også mange forskellige årsager til, hvorfor man benytter eller ikke benytter den.

Eksempelvis siger disse to Tour de France-ryttere til New York Times, at det er mere af nød, end det er af lyst.

ASO har også selv lavet et indslag omkring nedkørsel, hvor supertuck bliver nævnt.

- Jeg er styrtet et par gange ret voldsomt. Det forbliver helt sikkert i hovedet. Men jeg har brug for minutter på vej ned, så jeg bruger supertuck. Så beder jeg en lille bøn for, at intet går galt, siger Laurens de Plus fra Jumbo-Visma.

- Jeg har ikke meget kontrol. Jeg forsøger at bede til de højere magter, forklarer Pello Bilbao, der er holdkammerat med Jakob Fuglsang og Magnus Cort hos Astana.

Men der er også de ryttere, som bare har styr på, hvordan det skal gøres, og hvor selvsikkerheden er helt i top.

- Det er ikke så farligt. Måske kan det ligne, at det er farligt, men mange af rytterne kan styre deres cykler godt – specielt hvis du træner meget derhjemme. Jeg har ikke set mange styrt med det, så jeg tror, at det er meget stabilt. Der er værre teknikker at køre nedad med, forklarer den olympiske mester Greg van Avermaet.

- Det er en aerodynamisk stilling, og hvert sekund tæller. For at få trøjen må jeg køre så stærkt som muligt, har Julian Alaphilippe sagt tidligere i løbet.

Og så er der en rytter som danske Christopher Juul Jensen. Han kunne sikkert godt benytte teknikken, men han foretrækker at bruge den position, hvor sikkerheden er i top.

- Personligt bryder jeg mig ikke særlig meget om det, fordi jeg ikke føler mig særlig tryg i den stilling. Jeg foretrækker altid at køre nedad på gammeldags manér, siger han.

Skal det forbydes?

Ordet ’forbydes’ har allerede været nævnt i denne artikel, og det er faktisk noget, der bliver snakket om. Flere ryttere ville foretrække, at man kunne fjerne muligheden helt fra et cykelløb.

Problemet er nemlig, at i en sport, hvor ordene 'marginal gains' (marginal gevinst) ifølge mange har været nøglen til at vinde cykelløb de senere år, anført af Team Sky/Ineos, så frygter flere, at rytterne trækker satsninger til yderligheder. Eksempelvis på en nedkørsel.

Som Michal Kwiatkowski fra Team Ineos forklarer det til The Wall Street Journal.

- Du er nødt til at se kilometer for kilometer. Hvad er faren? Hvilke gevinster kan du hente?

Men det største problem for mange ryttere er, at det passer dårligt med at være et forbillede for børn og unge. For når Lionel Messi laver en fremragende dribling for FC Barcelona, hvad render børn så ud i haven og prøver at efterligne?

Det samme kan være tilfældet, når børn ser deres helt på to hjul suse ned ad Alperne med supertuck.

- Jeg er fuldstændig uenig med den position. Cykler er ikke lavet til, at rytteren sidder på stellet. Og det er også et dårligt forbillede for børn derhjemme. Jeg synes, at det er en god idé at forbyde det, siger Nicolas Roche fra Team Sunweb.

Mads Würtz Schmidt har ikke noget imod, at de professionelle ryttere benytter den position, men han erkender, at det er vigtigt at få påpeget, at det altså ikke er noget, man skal gøre derhjemme. Det gør han ikke engang selv.

- Jeg synes bare, at man skal lade os professionelle om at gøre det. Man skal lade være med at gøre det derhjemme, eller hvis man træner i bjergene, fordi der har man ikke en lukket vej, og der kan komme biler hvor som helst.

- Det er kun i løb, at jeg kan finde på det. Når jeg træner derhjemme har jeg ikke travlt, siger han.

Se eksempler på ryttere, der brugte teknikken på 18. etape.

Da Chris Froome slog igennem med sin supertuck-teknik, var han faktisk også hurtigt ude bagefter etapen og skrive ’prøv det ikke derhjemme’, og der er bred enighed om, at der hviler et ansvar på rytterne i forhold til at få advarslerne ud.

- Man har talt om, at det måske skal forbydes, men det, synes jeg, vil være lidt svært. Men rytterne, som gør det, har lidt et ansvar i forhold til folk derhjemme. Specielt yngre ryttere, der måske ikke har så meget erfaring med at håndtere deres cykler, siger Christopher Juul Jensen.

- Det kan være vanskeligt, hvis man prøver at køre nedad som Chris Froome på en nedkørsel med åben trafik. Så man skal tænke sig om, forklarer han.

Medmindre der kommer et decideret forbud ind, så er det svært at se, hvorfor supertuck skal stoppe. Måske finder cykelrytterne endda på en helt ny teknik.

- Aerodynamik er wifi-koden inden for cykling. Det er det, som alle vil have hele tiden, siger EF Education Firsts sportsdirektør, Charly Wegelius,til The Wall Street Journal.

Facebook
Twitter