VIDEO Gilbert styrtede på nedkørsel: Fuldførte med brækket knæskal

Philippe Gilbert styrtede på tirsdagens etape, og selvom han gennemførte etape, viser det sig nu, at det var med en brækket knæskal.

Cykelryttere har et ry for at være nogle af de hårdeste sportsudøvere. Selvom de er styrtet og har skrabet det meste af huden af, så kommer de ofte på cyklen igen og kører i mål.

Det så man også på tirsdagens etape, hvor Philippe Gilbert styrtede knap 70 kilometer fra mål på en nedkørsel. Han røg ud over et stengærde, og man frygtede det værste. Alligevel kom han tilbage på cyklen og fuldførte etapen.

Som vi dog skrev i går, så måtte han udgå efterfølgende, da hans venstre ben var slemt skadet. I dag viser det sig så, at han har brækket knæskallen. Det forklarer han selv i en videoen.

Der priser han sig lykkelig for at have sluppet billigt, selvom han selvfølgelig er ærgerlig over at være udgået af løbet.

Han skal nu mindst holde et par ugers pause, og han siger selv, at han ikke regner med at komme tilbage i 2018.

Du kan se hele indslaget med Philippe Gilbert i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter